Billede

The Puppetmaster - Hou Hsiao-hsien

Særvisning
Overdådigt smukt (…) et sandt mesterværk inden for nyere filmkunst,' skrev The Guardians anmelder Derek Malcolm om 'The Puppetmaster'.

Vi følger dukketeaterføreren Li Tian-lu, fra han som ganske ung kommer i lære hos et rejsende dukketeater, til han som gammel mand ser tilbage på et liv præget af stor lykke og stor sorg. Virkelighedens Li Tian-lu, en engageret og skarpt observerende gammelfar, optræder selv i Verfremdungs-agtige indskud undervejs.

Filmen blev tildelt Juryens Specialpris i Cannes og udgør fortællemæssigt den første del af Hou Hsiao-hsiens ‘historiske’ trilogi: 'The Puppetmaster' beskriver årene 1910-45, da Taiwan var under japansk besættelse. 'City of Sadness' beskriver efterkrigstiden under kinesisk styre, og 'Good Men, Good Women' det nutidige Taiwan.

Perspektivet i alle tre film er dog umiskendeligt menneskeligt snarere end historisk-politisk.'