Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Place Beyond the Pines

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
27.03.2013
| |
2 timer 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Place Beyond the Pines
|

I filmen 'The Place Beyond the Pines' er Luke (Ryan Gosling) en professional stuntkører, som tjener lidt håndører ved at køre dødsdrom på motorcykel i et omrejsende tivoli.

For nyligt har Luke fået kendskab til, at han har en søn sammen med sin ekskæreste Romina (Eva Mendes), og i et desperat forsøg på at forsørge sin lille familie begår han en række bankrøverier.

Luke kommer nu på kollisionskurs med den nyuddannede, ambitiøse politibetjent Avery Cross (Bradley Cooper), der stiler mod en fremtid som politiker. Mødet mellem de to får uforudsete konsekvenser, som giver genlyd 15 år senere og hjemsøger Luke og Averys teenagesønner.

'The Place Beyond the Pines' fortæller historien om fædre, sønner og synder fra fortiden, der spøger i to mænd, som begge kæmper med en familiearv, der er svær at flygte fra.

I de to hovedroller ses Ryan Gosling (Drive) og Bradley Cooper (Hangover-filmene), mens deres sønner spilles af de to unge talenter Dane DeHaan (Chronicle) og Emory Cohen.

'The Place Beyond the Pines' er instrueret af Derek Cianfrance, der også stod bag dramaet 'Blue Valentine' med Gosling i én af rollerne.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (300 votes)
4.2
4.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en storslået idé. Desværre er 'The Place Beyond the Pines' absolut stærkest i den første tredjedel..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... en regulært spændende og prisværdigt sober film, der vil mere end de fleste, og som formår at give nyt liv til gamle hårdtprøvede sandheder: At blod er tykt som dieselolie, og at fædre bør være der for deres sønner." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Skuespillet hele vejen rundt er eminent, miljø og stemninger sidder lige i skabet [...] en både æstetisk og menneskeligt vedkommende nydelse fra ende til anden." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... ikke uden videre behagelig men fascinerende fra første tll sidste billede, ikke til at få øjnene eller nysgerrigheden fra, så jeg gætter på, at den har gode chancer som kultfilm." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Den ambitiøse fortælling imponerer, men det er mindst lige så meget filmens mørke, rugende stemning, der gør indtryk..." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Filmen er tyve minutter for lang... Men i begyndelsen har den kræfter, og man sætter pris på den store ro i historien, som aldrig bliver behagesyg. Desværre udebliver forløsningen. Spændingskurven går ned hele vejen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jeff

This started well. The "bad guy" part of the movie was pretty interesting. Gosling was his usual good self and Mendes was probably the best I've ever seen her.
Then the "good guy" part of the movie starts and things start going down hill. Its less believeable and a lot less interesting and I started to get bored.
By the time the "next generation" part starts I'm proper bored and things just keep getting worse. The coinciendences are totally unbelieveable and I found it all a bit silly. I longed for the end of the movie and it just kept going on and on.

Anders

Såda laver man en ordenligt film!

2 og 20 min kan ikke bruges meget bedre!

Mads Aagaard

Wow, en fremragende film. Det er svært at anmelde den uden at afsløre noget, men det har jeg ikke tænkt mig da det er er vildt fedt at gå ind uden at vide noget. Men ja, udover over et par småting var filmen fejlfri efter min mening. Synes heller ikke den føltes så lang, der var altid noget at beundre, om det så var selve looket af filmen, eller det fantastiske skuespil!

Tag ind og se den, det skylder du dig selv. Du vil højst sandsynligt takke med senere :)

kim

2.20 kvalitetstid. Kun få skønhedsfejl.

Mads

Da jeg så traileren tænkte jeg: Ja! En ny film hvor Ryan Gosling ikke spille den rolle hvor pigerne falder pladask for ham. Jeg synes at Ryan Gosling er bedst når han ikke spille den rolle hvor pigerne falder pladask for ham. Og så er Bradley Cooper og Eva Mendes med.

Jeg må sige at filmen levede over mine forventninger!

Manuskriptet er mega godt. Oh boy jeg elskede denne historie, og skuespillerne var overraskende gode. Ryan Gosling var god, og Bradley Cooper har aldrig spillet bedre!! Og overraskende var Eva Mendes også god.

Filmen kan faktisk deles op i enten 3 eller 4 kapitler, da filmen fokuserer på 4 forskellige hovedpersoner. Jeg vil ikke sige så meget mere, fordi denne film skal bare ses.

Og superflot kamera arbejde!! Især de scener hvor Ryan Gosling kører på sin motorcykel. Og de scener der foregår i skovene er rigtig flot filmet.

Alt i alt er The Place Beyond The Pines en lidt speciel film. filmen var rigtig godt skruet sammen. Men oplevelsen at se den var meget speciel. Især fordi at der sad to irriterende unge piger som legede med deres telefoner, og jeg kunne se på dem at de ikke kunne lide filmen. De fik også meget hurtig ud af salen efter filmen var færdig. Men mig og min veninde syntes at denne film var fremragende, og ja den var rigtig flot. Jeg skal helt klart se den igen når den udkommer på dvd og blu-ray :D

Henriette Storgaard Lauritsen

The place beyond the pines må jeg konstatere ikke er den bedste film jeg har set, men jeg synes den er god og jeg kan godt anbefale den. Dog behøver man ikke styrte i biografen for at se den, man kan godt vente til den kommer på DVD. Men som sagt synes jeg det er en god film, med fantastiske skuespilspræstationer af Ryan Gosling og Bradley Cooper - og desuden er det en god fortælling/skildring om far-søn forhold. Den er spændende, og nervepirrende, men kan til tider også være en smule langtrukken, men 4 stjerner får den af mig.

ChazzleBedazzle

Jeg er chokeret, forfærdet, målløs! Over at en film med et så fantastisk cast og en umiddelbart spændende historie havde en nærmest søvndyssende effekt på mig. Jeg ved ikke, hvad der gik galt, men filmen var slet ikke, som jeg havde forventet. Det gør den ikke i sig selv til en dårlig film, og filmen ER som sådan heller ikke dårlig, men der er klart nogle faktorer, jeg ikke kan abstrahere fra.

Det startede godt ud. Jeg fik lidt den der cool, interessante a la Drive vibe og syntes, at filmen virkede lovende. Men efterhånden som filmen skred frem stod det ret klart, at historien var indhyllet i en tam form for melankoli, der hev mig helt ned i biografsædet.

Dertil kommer (uden at afsløre for meget), at historien tog en uventet drejning, som jeg fandt lidt besynderlig og efter at have skøjtet hen over en længere tidsperiode, tog filmen fat i en "ny" historie, som ikke rigtigt syntes at kunne bestemme sig for, hvor den ville ende henne, og om den overhovedet VILLE ende.

Skuespilpræstationerne har jeg intet at udsætte på, da disse er i top, og jeg kan egentlig godt lide filmens enkle klipning og intense udtryk. Jeg ville bare ønske, at det hele ikke var så deprimerende.

Vibeuser/426800

Jeg må sige at jeg tog ind og så denne film pga. Gosling og at det var instruktøren som også står bag Blue Valentine, men jeg må sige at SPOILER ALERT! det var ikke så dejligt at Gosling ikke var med hele filmen igennem, men Bradly Cooper gør det nu også godt.

Emil Serup

Var inde og se filmen på for-premiere i går. Det var en blandet fornemmelse; Ufattelig dyster film, men gode skuespiller-præstationer, der var over forventning - især af Eva Mendes. Den er dog alt for langtrukket, og kunne sagtens have varet 3/4 af den aktuelle spilletid...

Katja*

Manden bag den fantastiske film Blue Valentine med Michelle Williams & Ryan Gosling - selvfølgelig skal jeg se hans kommende film !! :)

Glæder mig!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.