Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Place Beyond the Pines

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
27.03.2013
| |
2 timer 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Place Beyond the Pines
|

I filmen 'The Place Beyond the Pines' er Luke (Ryan Gosling) en professional stuntkører, som tjener lidt håndører ved at køre dødsdrom på motorcykel i et omrejsende tivoli.

For nyligt har Luke fået kendskab til, at han har en søn sammen med sin ekskæreste Romina (Eva Mendes), og i et desperat forsøg på at forsørge sin lille familie begår han en række bankrøverier.

Luke kommer nu på kollisionskurs med den nyuddannede, ambitiøse politibetjent Avery Cross (Bradley Cooper), der stiler mod en fremtid som politiker. Mødet mellem de to får uforudsete konsekvenser, som giver genlyd 15 år senere og hjemsøger Luke og Averys teenagesønner.

'The Place Beyond the Pines' fortæller historien om fædre, sønner og synder fra fortiden, der spøger i to mænd, som begge kæmper med en familiearv, der er svær at flygte fra.

I de to hovedroller ses Ryan Gosling (Drive) og Bradley Cooper (Hangover-filmene), mens deres sønner spilles af de to unge talenter Dane DeHaan (Chronicle) og Emory Cohen.

'The Place Beyond the Pines' er instrueret af Derek Cianfrance, der også stod bag dramaet 'Blue Valentine' med Gosling i én af rollerne.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (301 votes)
4.2
4.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en storslået idé. Desværre er 'The Place Beyond the Pines' absolut stærkest i den første tredjedel..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... en regulært spændende og prisværdigt sober film, der vil mere end de fleste, og som formår at give nyt liv til gamle hårdtprøvede sandheder: At blod er tykt som dieselolie, og at fædre bør være der for deres sønner." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Skuespillet hele vejen rundt er eminent, miljø og stemninger sidder lige i skabet [...] en både æstetisk og menneskeligt vedkommende nydelse fra ende til anden." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... ikke uden videre behagelig men fascinerende fra første tll sidste billede, ikke til at få øjnene eller nysgerrigheden fra, så jeg gætter på, at den har gode chancer som kultfilm." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Den ambitiøse fortælling imponerer, men det er mindst lige så meget filmens mørke, rugende stemning, der gør indtryk..." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "Filmen er tyve minutter for lang... Men i begyndelsen har den kræfter, og man sætter pris på den store ro i historien, som aldrig bliver behagesyg. Desværre udebliver forløsningen. Spændingskurven går ned hele vejen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marilyn

har lige været inde og se den og med Gosling(UH) og Cooper(2*UH) bliver det bare ikke bedre, men filmen var dog lidt mærkelig sat op. Mener selv at første halvdel er bedst og selvom den vare 2 timer og 20 minutter holder den dig fast, i helhed er det en god film er glad for, at jeg så den:-) kan godt anbefales.

lis truselluser/500699

en god film men nået langtrukket, den giver nu stof til eftertanke.

Sara

Jeg er jo en stor Gosling - og Cooper fan, og det er jo altid fedt, at se nogle af sine yndlingsskuespillere i samme film. Jeg er virkelig "stolt" over specielt Goslings præstation! Han slår benene væk under mig, hver evig eneste gang. Den mand har virkelig et stort talent.

Angående filmen, synes jeg at det er en god historie, og filmen lever virkelig op til mine ellers høje forventninger, og den får simpelthen 5 stjerner.

immapun

Denne her film forvirrede mig.
Jeg tog i biografen uden idé om handlingsforløb, medvirkende eller anbefalinger overhovedet. De første 15 minutter var det eneste jeg kunne fokusere på, Goslings forfærdelige spillestil. Hvem har fortalt manden, at det er allermest ægte, hvis han snupper roller hvor gennemgående karaktertræk er; mut, stille, introvert, storrygende, white-trash forbryder-type? Det blev man jo træt af allerede efter halvdelen af Drive.

Nåmen, uden at afsløre for meget handling, så bliver filmen bedre undervejs. Efterhånden som edderkoppespindet af relationer vokser sig større, og man faktisk flere gange oplever at høre sig selv gispe af forskrækkelse eller grine af forløsning.
Familietemaet ramte mig, da det er veludført og ikke overgjort.

Filmen er omtrent et kvarter for lang. Sidste halvdel er den allermest medrivende, så hvis man skulle redigere noget væk, skulle det være i filmens indledende del.

Alt i alt, rørende, suverænt velspillet og underholdende film.

filmtips.dk - Peter

The Place Beyond the Pines er en film der igennem to forskellige faderskab vender konceptet om godt og ondt, både i intentioner og handling. Skuespillet er godt hele vejen rundt, men Bradley Cooper tager alligevel sejren.

For de fleste vil The Place Beyond the Pines formentligt være en lidt langtrukken oplevelse, men fortællestilen er dog tilpas interessant til at hvis du er mere end almindelig filminteresseret, så vil der alligevel være noget at komme efter for dig. Det er en ambitiøs film, der desværre snubler lidt over sine egne ben undervejs fordi den prøver for meget.

Jesper Ørsted

Meget lang og meget kontrueret socialrealistisk melodrama med en godt tusset, storrygende Ryan Gosling som motorcykelartist, der ender på bunden og begår bankrøverier. Filmen skifter så hovedperson undervejs og fortæller så en helt anden historie. Filmen er hverken uoriginal eller uinteressant, men den er dælme meget længere end min tålmodighed. Spiller i ca 2½ time.

Jeppeuser/357464

Jeg burde nok have undersøgt mere om filmen før jeg havde købt billetterne!

Social realistisk film. Faktisk 2 film i en. Eller måske et mini drama i 2 afsnit i samme film.

Den detalje er faktisk ok tænkt, og en god grund til at filmen er så lang.

Stemningen i filmen er kedelig og jeg savner mere farve og sprudlende livsglæde.

Hvis man elsker intriger og drama på den kedelige langsomme måde, så se endelig denne film.

octopus_luke

A mix of Scorsese, Malick & Nuri Bilge Ceylan, THE PLACE BEYOND THE PINES is an ambitious, but uneven drama.

Full review here:
http://theframeloop.com/2013/04/10/film-review-the-place-beyond-the-pine...

Christina Schou Willumsen

Der er ikke en finger at sætte på skuespillet. Top præsentationer over hele linjen. Ud over dette, så er starten på filmen fængende, hård og barsk, og hellt klart den stærkeste del af filmens 3 "akter". Både musikken og billedet er med til at forstærke den barske stemning, og alt dette går op i en højere enhed med karakterernes tilværsel.
Desværre halter det med de 2 efterfølgende "akter". De føles ikke så fokuseret, og tempomæssigt er den sløj i midten af filmen. Derfor bliver jeg desværre en smule hægtet af, og filmen føles en kende for lang.
Meget mere om selve handlingen skal ikke afsløres her - andet end at den overordnet handling, om hvad der sker med drenge uden deres fædre, er tydelig (måske for tydelig?)
Et solidt, underholdende drama, der desværre går hen og bliver en smule for lang - men kan klart anbefales.

Katja*

Sikke en smuk film med en historie som giver stof til eftertanke! Ja den var lidt lang, men det ødelægger nu ikke filmen for mig ;)

Det er vel nærmest en selvfølge at I skal glæde jer til skuespillet med det cast som er med og ja, det er virkelig godt - jeg var også meget imponeret over de "unge" skuespilleres skuespil - det var virkelig hårrejsende godt!

Når det så er sagt skal I også glæde jer til musikken.. Se, det er et soundtrack jeg hurtigt skal ha' fat i!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.