Billede
(© Warner Bros.)

The Omega Man (1971)

Særvisning
98 min

Efter en verdensomspændende pandemi har udraderet så godt som alt liv på Jorden, finder man i den postapokalyptiske 'The Omega Man' et Los Angeles som en forblæst spøgelsesby.

I byens tomme gader finder man her den overlevende Robert Neville - spillet af Charlton Heston - der søger efter forsyninger og ikke mindst sin egen overlevelse. Men i skyggerne lurer faren og det ukendte.

'The Omega Man' er baseret på Richard Mathesons bog 'I Am Legend' fra 1954. Bogen blev desuden også filmatiseret som 'The Last Man on Earth' i 1964 og senere i 2007 med Will Smith i hovedrollen.