Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Neon Demon

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
09.06.2016
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Neon Demon
|
Versioner: se alle
2D, Danish on a sunday, Babybio
|

I 'The Neon Demon' er den smukke Jesse lige ankommet til Los Angeles med drømmen om at blive model i bagagen.

Modelspiren er ganske klar over, hvor smuk hun er. Ligesom alle menneskerne omkring hende, der drages mod hendes væsen. En af dem er makeup-artisten Ruby, som Jesse møder til en fotoskydning.

Karrieren tager hurtigt fart, og den naive pige præsenteres for andre modeller, der straks spotter konkurrencen. I en verden, hvor identitet baseres på udseende, bliver rivaliseringen hurtigt meget grim…

Hovedrollen spilles af Elle Fanning, og den mystiske Ruby bliver portrætteret af Jena Malone i filmen, der bærer præg af instruktørens hang til teaterblod og dyriske lyster. 

'The Neon Demon' er instrueret af danske Nicolas Winding Refn, der har skabt en æstetisk udstilling af den kunstige skønhedsindustri, som ikke mangler kraftige farver eller dunkende basgange. Refn, eller Jang som han også kaldes, har tidligere stået bag den populære film Drive. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (159 votes)
4
3.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Nicolas Winding Refn laver flotte film, der går i kroppen på en, men han laver ikke film for at behage nogen, og han laver heller ikke intellektuelle film. Og heldigvis for det." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Refn er unægtelig en af de allerbedste i stil, æstetik og til at bruge musikken ..." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "’The Neon Demon’ ender [...] som Refns første mislykkede film, hvor instruktørens enestående visuelle begavelse ender i blær og effektjagende tomhed ..." (Henrik Queitsch)

  • Politiken

    "'Neon Demon' er en drømmende horrorfilm om skønhed, af skønhed og med skønhed. Meget dybere når Refn aldrig." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det er en renfærdig film på sin måde. Et helstøbt værk fra en stor stilistiker." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Jeg havde forventet et klart step-up i forhold til Only God Forgives. Men i stedet er det lige det modsatte. Only God Forgives havde i det mindste en nogenlunde historie, underholdende action og en fed lydside. The Neon Demon har... øh en masse farver og usympatiske personer.

I The Neon Demon er der skruet ned for underlægningsmusikken og op for tomheden. Den første 1½ time går med at vise, at modebranchen er kold og kynisk og udelukkende består af dumme svin. Hmm, ikke specielt originalt eller overraskende. Den sidste halve time slutter så af med et farverigt orgie af absurd symbolik og metaforer.

Jeg kan ikke blive klog på, hvad Nicolas Winding vil med denne film. Skal vi væmmes og synes, at det er en uhyggelig film? Alle karakterer, selv hovedpersonen, er usympatiske og tomme skaller, så man føler derfor ingen spænding eller medlidenhed, da det til sidst går ”lidt” skidt for Jesse. Skal vi synes, at han har lavet et æstetisk kunstværk? Tja, æstetiske er det i hvert fald. Men et kunstværk? Næppe!

Christianuser/233641

Jeg var vild med billede og lydsiden og der var klart mange fede ting, der dog går igen fra andre af hans film, og som er bedre. Men jeg følte ikke, at jeg ikke var underholdt.

Det er dog ikke en film jeg behøver at se igen, foreløbig, men glad for at jeg tog ind og så den.

Wayne

Ja, beklager - jeg troede at Refn havde begået noget godt. Men mest af alt ligner det at han har taget røven på både skuespillere og publikum.

Avantgarde teater kan, uden tvivl, være forrygende flot - og billeder og lyd kan skabe følelser man kan tage med sig. Hvis der er en form for mening, altså.

Refn har efterhånden nået et stadie, hvor han føler sig hævet over sit publikum - og mener det er rigeligt at han deler ud af flotte billeder og stemningsfuld musik.

Men han glemmer i den grad, at hans publikum har fulgt ham fordi han har lavet Pusher, Bleeder, Bronson og Drive. Og de forventer at der vil være en mening de kan bruge til noget.

Det er sjældent jeg ikke kan finde bare lidt godt i en film, jeg har virkelig forsøgt!

Flotte kolde billeder - sikkert med masser af symbolik over skønhedens uopnåelighed og manglende indhold. En knugende tone af monotome synthesizerere.

Men det hele falder til jorden med en ligegyldighed, som ender endnu mere absurd end man har fantasi til at forestille sig.

Man bliver ikke belønnet for at stå pinslerne igennem.

Dennis

Hans bedste film til dato. Den er lige så god som Drive men bare på en helt anden måde. Det er en kunst film med utrolige smukke scener som hvis man trykkede pause ville være et smukt postkort. Men det er samtidig en sjov og spændende historie om en ung pige der kommer til byen og vil være fotomodel. Overraskende slutning. Og lydsiden løfter hele filmen op på den helt rigtige måde.

Benjamin

Denne film er hjerteskærende dårlig.

Jeg skulle på date, og det formåede denne film at ødelægge med manér!
Efter at have set denne film havde jeg den samme følelse, som når man åbner fryseren, og ser at ens is er blevet spist; skuffelse og magtesløshed.
Jeg sad i den halvanden time, som filmen varer, og prøvede at holde mig vågen. Men som en klog mand engang sagde; "intet er så godt, at det ikke er godt for noget andet." - og det passer også i dette tilfælde. Det gode ved denne film var at jeg så at jeg ikke var den eneste, som synes denne film var mere kedelig end en lang billede-analyse. Det endte med at folk simpelthen flygtede fra denne katastrofale film.
Jeg vil inderligt hellere have skamhugget mine knæ med en kortskaftet økse, end at se skulle se den gang gylle, en gang til.
Tak for oplevelsen :)

GiwizZeni

Jeg tror det hedder: "Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget." Du skulle nok have taget TMNT i stedet...

Peter Hastrup

The Neon Demon er en visuelt fantastisk film. Soundtracket er også helt fantastisk og generelt er der bare meget fokus på æstetikken.

Plottet er ikke den sædvanlige "ung pige tager til LA for at blive model". Filmen handler heller ikke kun om modeller der går rundt og ser smukke ud. Man kommer helt bag modelfacaden og det gør at karakterene på ingen måde virker overfladiske eller ligegyldige.
Filmen går hen og bliver meget provokerende og chokerende. Man kan næsten sige at Black Swan møder mode-industrien.

Den her film er ikke tiltænkt et bredt publikum. Man skal virkelig være til den slags film, hvor plottet bliver skabt af karakterernes mimik og handlinger en stor del af tiden, frem for deres replikker. Dette er skuespillerne rigtigt gode til at gøre, men hvis man ikke synes det er spændende nok, vil man synes at filmen bliver langtrukken og lidt kedelig i længden.

Men hvis man netop godt kan lide denne form for skuespil og nyder at se en ultra-æstetisk film med et perfekt soundtrack, så rammer The Neon Demon plet. Alle elementer i filmen fungerer godt sammen, men filmen hører til den slags, hvor man enten hader eller elsker den.

Christofferuser/264560

What the fuck.

GiwizZeni

Nicolas Winding Refn har en polariserende effekt på sit publikum. Hans film har alle dage delt vandene. Det er enten eller. Det er ’Best Movie Ever’ eller ’Worst Movie Ever’. 1 eller 6 stjerner. Filmelskere er som regel pjattede med hans bedrifter, imens det ”almindelige biografpublikum” ofte ryster på hovedet – uanset om de så har set filmen eller ej. Personligt synes jeg, at han er en af de mest interessante unge instruktører i øjeblikket. I en forholdsvis ung alder er han ikke bare blevet et navn, men også en sand auteur der tør gå sine helt egne veje. Det er bestemt ikke alle hans film jeg synes lige godt om, men noget af det specielle ved Refn er, at selv hans dårligste film altid er interessante. Og når han så virkelig rammer dagen så er det sublim filmkunst. ’Drive’ f.eks. hans bedste film til dato, ser jeg som en af dette årtis bedste film.

Desværre er ’The Neon Demon’ ikke en ny ’Drive’, det er nærmere en ny ’Only God Forgives’. Sagt lidt hårdt og forenklet, er det for meget ”style over substance”. En alt for lille og banal historie, dog pakket uendelig flot ind. For hvor Refn nogle gange kommer til kort som historiefortæller, så er der aldrig en finger at sætte på billederne og ’Neon Demon’ er endnu engang ufattelig flot fotograferet. Hver en scene er perfekt belyst, perfekt ’framed’, perfekt skudt og klippet. Hvert et billede er så smukt komponeret, at jeg har lyst til at have det hængende på min væg. Resultatet er stemningsfuldt som få. Her er Refn nemlig på hjemmebane, han kan skabe en mørk og foruroligende stemning som ingen anden. Som med både ’Drive’ og ’Only God Forgives’ bruger han denne evne til at trække os ind i et ukendt, mørkt og twisted univers, denne gang modeverdenen eller nærmere fotomodelbranchen. Med sine karakteristiske pauser i dialog fortæller han det meste af historien igennem billeder. Hans timing er som altid spot on. Der er ingen som Refn der som ham tør holde scenen så længe, uden replikker og i flere situationer endda uden underliggende score. Det er mesterligt og modigt, for det giver skuespillerne plads til udfoldelse og skaber en knugende uro. Endnu engang er man også nød til at gøre opmærksom på Cliff Martinez fantastiske score. Hans blanding af dybe basgange, hård industriel house og bløde svævende nærmest Vangelis-agtige synth, giver billederne en utrolig emotionel dybde. Alt i alt smuk lyd og smukke billeder, af smukke mennesker i smukke omgivelser. Hvis bare der havde været en handling eller et narrativ til at understøtte det, så havde undertegnede været helt oppe og ringe. Men som sagt, det er her vi har problemet – efter min mening.

For historien er hverken ny eller original. Unge, smukke og uskyldige Jesse – spændende spillet af Elle Fanning – kommer ind til den store by med 4-toget og skøjter overraskende ubesværet ind i modelbranchens superliga. Hun er til at begynde med fremmedgjort og chokkeret over den holdning der møder hende indenfor branchen. Indvendig skal du helst være både kold, kynisk og grim, så længe det udvendige bare er smukt. Men Jesse begynder hurtigt at nyde at sole sig i den opmærksomhed hendes smukke ydre giver hende og stille og roligt bliver hun lige så kold og kynisk som de andre. I takt med at hun styles mere og mere guddommelig smukt udvendigt, rådner hun op indeni. Det hele ender selvfølgelig tragisk, men ”the show must go on” og det gør det så til et dejligt afslutningsnummer med Sia, imens rulleteksterne kører over lærred.

Et stort problem med ’The Neon Demon’ er at den som Refns to tidligere film markedsføres forkert, for ikke at sige dissideret misvisende. ’Drive’ blev i traileren solgt som en action-bilræs-kupfilm, men viste sig at være andet og mere end det. ’Only God Forgives’ blev lanceret som en action-arthouse-kampsportsfilm, men viste sig at være ren arthouse. ’Neon Demon’ kategoriseres som horror-thriller-gyser sat i modebranchen og selvom det sikkert er de genre Refn har ladet sig inspirere af, er der altså ikke megen gyser over den. Så går man ind med forkerte forventninger, kan man jo nærmest ikke undgå at blive skuffet. Man sidder i hvert fald tilbage med en mærkelig fornemmelse. Var dette ”bare” en tindrende smuk, men samtidig underlig hul, film om hvor overfladisk og grim – den på overfladen så smukke – modelbranche er? Var der nogen der i forvejen var i tvivl om det? Var der nogen der blev klogere? Tja…

Men hvad er ’The Neon Demon’ så for en film? Er det kunst eller bare kunstigt? Jeg vil beskrive den som en gudesmuk, skræmmende og syret mockumentary, der ved hjælp af alle reklamebranchens æstetisk smukkeste billedtricks, skildre hvor kunstig og f***ed up modelbranchen dybest set er. Er det så hyklerisk, ambivalent og selvmodsigende? Eller provokerende, original og tankevækkende? Det er som med skønhed, op til beskueren at bedømme.

Lærke

Jeg har efterhånden hørt mange meninger om The Neon Demon, også af personer som slet ikke har set den.
På Ekkos hjemmeside har de lige lagt en artikel op der siger at The Neon Demon har ca. 13 gæster per visining.
Det er helt absurd, og det er en smule skuffende at det danske publikum ikke satser på film som falder uden for den normale "film" kategori

The Neon Demon er en film der klar bliver båret af sin stærke visuelle billeder og et sindssygt soundtrack (igen af den dygtige Cliff Martinez), og det passer perfekt til filmen.
Der er mange pauser og meget stilhed, det giver filmen en uhyggelig vibe, man føler ikke, at det er rigtige mennesker man ser på, det er svært at forstille sig mandsskabet bag optagelserne, dette gør at filmen bliver en lang, dragende oplevelse.

Jeg var positivt overrasket over The Neon Demon, og hvis man kan lade være med at være så navlepillende og snæversynet vil The Neon Demon klare sig meget bedre, den er helt klart det værd.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.