Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Maze Runner

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har gennemgående en truende og angstpræget stemning. Den indeholder dramatiske scener med dels slagsmål mellem unge mennesker og dels forfølgelse og kampe mod store edderkoppelignenede væsner. Der er scener med stor følelsesintensitet, hvor personer, som vi har lært at kende, dør. Imidlertid fremstilles hovedpersonerne stærke og handlekraftige, og handlingen udspiller sig et fjert science fiction univers. Desuden har de voldelige scener overvejende en fragmenteret, nærmest kaotisk klipning, således at volden ikke fremstår detaljeret. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år

Se mere på medierådet.dk
18.09.2014
| |
1 time 53 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Maze Runner
|

Filmen 'The Maze Runner' handler om Thomas, der vågner med hukommelsestab og opdager, at han befinder sig blandt en gruppe jævnaldrende drenge fanget i en lysning omringet af høje stenvægge.

Ingen aner, hvorfor eller hvordan, de er havnet i fangenskab, men hver morgen åbnes en port i væggen, og en mystisk labyrint afsløres for at lukke igen samme aften. Udvalgte modige sjæle forsøger gang på gang at finde en vej ud, men ingen har nogensinde overlevet en nat i de kryptiske gange.

Da Thomas finder et spor, ændres spillet for alvor, og en beslutning må træffes. Skal de blive og forsøge at opretholde deres fredelige tilværelse? Eller kan de en gang for alle finde vej gennem den farlige labyrint? 

’The Maze Runner’ er den første bog i James Dashners populære serie af science fiction-bøger (2009-12) målrettet unge mennesker med hang til gladiatorlignende kampe a la ’The Hunger Games’.

Instruktøren bag filmatiseringen hedder Wes Ball. Han har erfaring med at skabe visuelle effekter, men ’The Maze Runner’ er Balls instruktørdebut. 

Blandt den unge rollebesætning finder man dog masser af erfaring i form af Kaya Scodelario (Stormfulde højder), Will Poulter (We’re the Millers) og Thomas Brodie-Sangster (Game of Thrones). Hovedrollen Thomas spilles af Dylan O’Brien, der bedst kendes for sin medvirken i MTV’s tv-serie ’Teen Wolf’ (2011-14). (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (678 votes)
4.8
3.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det mest interessante er i virkeligheden præsentationen af en ny generation af helt unge skuespillere." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "[...] tag ikke fejl, 'The Maze Runner' er selvfølgelig mest for teen-publikummet. Men forældrene kan også være med." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Det mest imponerende (og i længden også irriterende) er filmens massive lydside, hvor den debuterende instruktør Wes Ball med endeløs buldren og bragen forsøger at overdøve, hvor få selvstændige ideer man egentlig har at byde ind med." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Der er åbenlyst potentiale i 'The Maze Runner' [...]. Desværre halter det med at puste den kraft og relevans ind i fortællingen, som den kræver." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] medrivende underholdning for et ungt publikum." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Den første film er flot og tankevækkende. Labyrinten er smuk som et Stonehenge, der bevæger sig, og de biomekaniske Straffere er virkeligt farlige at se på. Som i bøgerne har man fornemmelsen af, at der konstant venter nye niveauer i spillet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Heidi S. Pedersen

Jeg var inde og se denne film med min pap'søster på 12 år, og må ærligt indrømme at vi begge sad og syntes at den var en del nervepirrende! ;)
Men den er super god og skide spændende!
Kan klart anbefales! :D

Benedicte

Den er helt vildt god!
Jeg så den på premieren i september, og jeg skal ind og se den igen i morgen med min veninde.

Risushi

Jeg gik ind med forventningen om at filmen ville være halv kedelig, forkortet, og en Hunger Games efterligning - men jeg blev glædeligt overrasket. Filmen var helt sin egen, manuskriptet var gennemført og sammenhængende, og æstetikken var fed og passende til filmen! Klart en film jeg gerne vil se igen!

Quilstor

Filmen er spændende fra start til slut, og man bliver fuldstændig opslugt af universet. Jeg havde set traileren og syntes at filmen så interessant ud, men satte ikke mine forventninger op til at filmen ville blive en ny franchise hvad den gjorde. Filmen var til tider lidt forudsigelig, men det kan vel ikke undgås. Nogle ville nok frygte at filmen ville blive en direkte kopi af Hunger games, men den store forskel ligger i at de i hunger games er mod hinanden og her skal de samarbejde, imod en ukendt magt. Jeg kunne også rigtig godt lide slutningen, og afsløringen af at der kommer flere film i serien, var en glædelig overraskelse.

Noah

Den indre lyst til at blive fan af universet begynder at stige og stige mere og mere! Vild film som overraskede og gik over mine få forventninger, ville dog gerne se en film om Alby som den første ankommende i labyrinten, men det skal jeg vel ikke regne med lige foreløbigt. Men synes ellers det var en pisse fed og sindsygt spændende film, og elsker også at alt det der pladder romantik ikke var med i filmen!
Glæder mig til 2eren som et lille barn glæder sig til fredagsslik og disney sjov!!

Maria Rose

Ok underholdende men man skal ikke ligge for meget i den...

Procella

(Contains spoilers)

Ved en pludselig indskydelse fandt jeg mig selv gående i biffen meget randomly. Der skulle skydes 2 film af - jeg var alene.

Det passede lige med at jeg kunne se denne film og en anden. Jeg gik ind med forventningen om en klassisk, komplet ukrydret, enormt forudsigelig teen-film som jeg ville fortryde jeg havde set.

Jeg tog fejl!

Jojo der var nogle åbenlyse klassikere. Uha uha vores hovedperson er speciel. Mere speciel end de andre specielle børn (og dét kan godt irritere mig voldsomt, men fuck nu det). Og skal være MERE nytænkende og KUNNE andre ting.

Nu har jeg ikke læst de her bøger som filmen skulle være bygget over, og det er jeg egentlig ret glad for. Der var nogle områder hvorpå filmen overraskede mig ekstremt med de drejninger den tog hvor jeg ligefrem blev begejstret - og så var der andre punkter hvor jeg sad og blev indædt, indebrændt og irriteret fordi tingene på INGEN måde gav mening i mit univers som eksempelvis:

****(Warning! Extreme spoiler alert!!!)****

Okay. En gang om måneden kommer der en ny lysboer. Der kommer nogle få forsyninger. Man får aldrig RIGTIGT at vide hvor længe de har været der. Vi får at vide labyrinten har været undersøgt i 3 år. så lad os lege at der har været elevator-leg i 4 år. Det giver 48 Lysboere. Lad os runde det op til 50.

- Der så på INGEN måde ud til at være 50 Lysboere. Der var ikke nok udstregede navne til at dét regnestykke ville gå op stadig. Der bliver godt nok sagt at der har været "mørke tider", men hvad ER de her mørke tider? Er det DEM der har slået hinanden ihjel (for det ligges der op til) eller er det mere et underspillet hint til at labyrinten har slået dem ihjel som fluer fordi de var for dumme?

Når der kommer nye beboere er det åbenbart en god ide at håne og skræmme dem fra vid og sans.

- For vi ved jo alle sammen hvordan det dét skaber langvarige nære bånd mellem mennesker. Hvordan tilliden mellem folk, samarbejde og kommunikation virkelig bliver cementeret hvis man lige ligger ud med at være et svin overfor hinanden. Det er også sådan jeg plejer at møde nye folk som JEG gerne vil have en god kontakt med. Jææææs...

Thomas spørger hvorfor man ikke kravler op på muren og kigger. Svaret er "Vedbennen når ikke helt op. Og hvad ville du i øvrigt kigge efter?"

- Uhm...Idiot? I har bygget huse og udkigstårne. Hvorfor i hede hule helvede bygger I ikke bare et tårn eller en stige der når HELT op til kanten af muren? Duuuh! Og hvad skulle man se? Ja det ved I sguda ikke hvis I ikke prøver vel nå?! Det KU jo være I så noget som kunne hjælpe jer! Og hvis ikke så riv lortet ned og så har i brænde til senere, men så kan dét krydses af listen over ting I har forsøgt! Come the fuck on!

Vi får at vide at Ben bliver stukket om dagen.

- Der er INGEN der panikker over dette! Der er ingen der spørger HVAD han er blevet stukket af. Der er ingen der spørger HVOR han er løbet ind i hvad der har stukket ham. Der er ingen der udspørger Ben og finder ud af hvorfor han er så gal på Thomas. Der er heller ikke nogen der udspørger Ben om HVOR eller HVORNÅR han er blevet stukket eller sågar HVAD der har stukket ham. Rent faktisk virker folk forholdvis ligeglade med alt omkring denne hændelse - på trods af at de alle sammen ved at det betyder at Ben skal dø.

Der dræbes et menneske.

- More or less. Den stukne Ben bliver presset ud i labyrinten. Jojo de ser da lidt triste ud, men så er det ligsom også dét. Ikke noget med at der er nogen der græder. Ben skal ikke hædres om aftenen med ord om hvem han var og hvad han havde gjort for deres samfund. Ingen Lysboere der har mareridt om natten. Nænæ. Det var bare endnu et gøremål der lige skulle overståes.

Når du bliver stukket så er du død.

- Igen, more or less. Du bliver "Forvandlet". Igen er det et af de der totalt langt ude punkter. Der er INGEN forklaring på det what so ever. Vi kan se med egne øjne at folk bliver underlige. Potentielt aggressive. Andet ved vi ikke. Vi får ikke at vide om "Forvandlingen" fortsætter eller HVAD Forvandlingen er. Det "sjove" er også at igen brilliere Thomas i sin ligyldighed her. Han er komplet ligeglad, til trods for at han faktisk har været forsøgt slået ihjel GRUNDET en der er stukket og som er undergået en "Forvandling". Vi får aldrig at vide om folk bare dør af "sygdommen" eller om de faktisk *bliver* forvandlet til et eller andet. Heller ikke noget om hvor lang tid det potentielt tager. Vi må gå ud fra at uanset hvordan det tager sig ud så går der for lang tid til at folk de enten dør eller kommer sig til at der ønskes at blive brugt ressourcer på det, for folk bliver smidt ud på en skovtur i labyrinten inden.

Skoven. Der er en lille klat træer i lysningen når der bliver panoreret over lokationen.

- Pludselig er den på mest forunderlige vis en kæmpe skov som man nærmest kan blive væk i. Det er jo ret praktisk eftersom den har skulle kunne brødføde 50 folk igennem minimum 3-4 år, og forsørget dem med træ til værktøj, brænde, huse, våben og meget mere. Der må være en ekstra-dimmension til den magiske skov hvor dét skulle kunne lade sig gøre. Super fint med sådan en lille skov der (*suk*)

Kun løberne må gå ud i labyrinten.

- Men ingen synes at træne. Nogensinde? Der bliver ikke trænet distanceløb, terrænløb eller sprint. Såee....vi skal gå ud fra at folk bliver prikket på skulderen og så må vi håbe de overlever labyrinten fordi de måske har en god dag inde i lysningen og tilfældigvis løber lidt hurtigt? Sounds solid...or...not?

Der dukker en pige op.

- Når men det er da skide godt at hun IKKE lander midt i en bunke hormonplagede teenage drenge. Nårhnej vent! Men det mærker man da heldigvis ikke noget til. Jeg troede lige vi skulle have en mørk twist på historien og se/høre om tilnærmelser eller direkte overgrebsforsøg. Noten sagde jo "She will be the last" det kunne jo lige så godt være kvinder/piger som det kunne være mennesker generelt og have sendt tankerne hos drengene ud i noget breeding-project, men det var da HELDIGT at den eneste pige de nogensinde har set og nogensinde KOMMER til at se, ikke på nogen måde taler til deres biologi eller drifter generelt.

Alby bliver såret.

- Okay come on! Jeg er sgu ligeglad med hvilke regler der er. Når den største, stærkeste, ældste, mestvellidte knægt der er som en far og storebror for resten af banden, ligger hen over ryggen på en lille asiat der er ved at knække sammen ved vægten af ham, så står der fame ikke en kødrand af folk og bare glor. I don't give a shit. Du HJÆLPER!

Jeg springer lige hele "første nat i labyrinten" over for den irritere mig. Men come on. Fra labrat til supersprinter, superhopper, super-nat-orienterings-klatrenisse-strateg...

Man husker efter at være blevet stukket.

- Ingen forklaring på hvorfor. Ingen forklaring på hvad det er stadig. Ingen forklaring på hvad der skete i laboratoriet. Hverken med tube-ungerne, eller hvad Theresa og Thomas lavede med/ved dem og hvad deres egen rolle er/var. I forhold til de andre. I forhold til de voksne. I forhold til hinanden. Okay jeg har ikke læst bøgerne, men med deres udseende og det faktum at der pt. ikke har været oplæg til det MINDSTE seksuelle tiltrækning eller romantik på nogen måde og at de hedder henholdsvis Thomas og Theresa, så kunne det godt lugte RET langt væk af at der skal køre et mystik-plot omkring hvorvidt de er søskende eller ej.

Den desperate løsning.

- Theresa har to myyyystiske sprøjter. Heldigvis virkede den ENE på Alby, men hvem faen siger at den anden indeholder det samme? Nå. Men Thomas mener jo så at det eneste logiske er at stabbe sig selv med udsigten til...ja...vi ved det ikke for vi ved ikke hvad "Forvandlingen" er (se tidligere note om dette), men potentielt død...men det er jo ligemeget! For lille ego-Thomas kan jo bare få den anden sprøjte hvis det er. Den ENESTE sprøjte der findes, for det er jo klart på nuværende tidspunkt at han er SÅ speciel at det jo er HAM denne ypperlige mirakeltingest skal bruges på.

Se...Alby var syg - var stukket og syg i små 2 dage før han blev kureret. Han kunne sikkert huske et kæmpe shitload! Det når vi bare ikke at høre om, for ingen tager sig nemlig tiden til at udspørge ham HELLER. Samme historie som med Ben. Folk lader ikke til at tage det så tungt. Goddamn idiots! Nå...men af en eller anden uforklarlig årsag så har man åbenbart stabbet Thomas sådan 5 minutter efter, så han finder faktisk ikke rigtigt ud af noget brugbart...Andet end at Theresa og ham har været labrats og ikke tube-kids.

Forresten er det også GANSKE imponerende at de overhoved VED hvad den type sprøjter er for noget, for guderne skal vide at det ikke er formet som en klassisk sprøjte, og i betragtning af at alle har glemt ALT i hele verden er det sgu alligevel imponerende at der bliver konkluderet at de to mystiske dimser med væske i må være sprøjter. Vi vedbliver i "imponerende" kategorien da det åbenbart ligger meget instinktivt at prøve at stabbe folk i hjertet med de her sprøjter. Spændendendendendendende hvordan de her BØRN åbenbart intuitivt ved hvordan et menneske ser ud indvendigt og ved at en sprøjte i hjertet lige er sagen.

Gally...

- Der skal jo være én vi hader. Gally er ham der har fået pokalen. Det er mig en GÅDE at han skal være dummere end snot når han er så vigtig for deres samfund TBH. Det er fint at man vil have at nogen skal straffes når de ikke følger reglerne. Men at kræve at en Runner på sin opfølgende tur i The Maze, får en tur i hullet, så vedkommende sover pisse koldt på den hårde jord og uden mad og drikke, virker RET meget som at sabotere sig selv. Fint hvis Thomas ville slå sig selv ihjel. Det ville Gally (muligvis) ikke have et problem med - men faktum er at han er sammen med Minho. Gally går meget op i at man passer på hinanden og er der for hinanden og det er derfor man opretholder alle regler, så at han med VILJE sætter Minho's liv på spil af princip giver jo helt ærligt på ingen måde mening.

Derudover så fatter jeg ikke at Minho som Løbernes Vogter, ikke sætter foden i jorden og siger "Ej nu spænder i sgu hjelmen drengene! Han skal fandme ikke løbe i labyrinten sammen med mig hvis han er udmattet og ukoncentreret. Så må han få sin straf om en dag eller to når vi har fundet ud af det her" - men nej nej. Det sker ikke. Altså helt ærligt? Jeg kan med god vilje ikke SE for hvem og hvordan det her giver mening?

Labyrinten slår dig ihjel.

- Yes. Og hvad end man møder derinde er ikke overraskende. Derfor er det jo klart at ingen freaker totalt ud over at komme fra hvad der basalt set er et vikinge-samfund i teknologi, og til at blive konfrontreret med de cyborg-monstre som åbenbart er ansvarlige for at stikke folk og gøre grimme ting ved dem. Det er jo på INGEN måde mystisk med de her spider-scorpi-borg-bugs. Ledninger, gigantiske metalben og blinkende/dyttende "hjerte-enheder" er overhoved ikke underligt eller noget man skal få pulsen op over.

Fordi alle ikke kender til noget, men åbenbart alligevel gør, så tager det da også kun lige 10 sekunder at tænke den der dims de har fundet og render rundt med, kan bruges som ekkolod til at finde tilbage til hvor filan de der monster-borg-bugs kom fra. For det sagde jo sig selv...eller!

Ingen bliver trætte.

- Niksen Biksen Karen Blixen. På de første 4-5 dage har der for Thomas vedkommende været ankomst, mordforsøg på ham efter en hård dags arbejde, endnu en hård dags arbejde, derpå en hel nat i rædselsflugt inde i labyrinten, derpå en tur i "fængsel" hvor han egentlig ikke har fået hvile, varme, det store i hverken mad eller drikke, derpå ud i labyrinten igen og styrte rundt i vild panik, derpå tilbage og løbe rundt i vild panik, for derpå ATTER drage ud i labyrinten i vild pa-...ja...der skabes et billede ikke? Altså de her unger er intet mindre end Duracell kaniner! Fuck that...de peger fingre af D-Bunny imens de lige løber et par runder som hjulben, bare for at vise sig!

*tager mig træt til hovedet*

Nå jeg forhaster mig...

Thomas er den bedste.

- Ham kan ingen tæske! Derfor bliver Alby jo NØDT til at blive nakket under den stoooore genforening da hele lysningen bliver skam-kneppet af Wicked og der bliver åbnet 4 kæmpe porte ind til herligheden. Det' da KLART at Alby ikke skal nå at dele sin viden, sin hukommelse eller generelt være til rådighed. Han VAR jo den første, den største, den stærkeste, den klogeste og den dygtigste. Han skabte ud af INGENTING et helt og ikke mindst BÆREDYGTIGT samfund hvor alle lever i fred og relativ harmoni med hinanden. Selvfølgelig skulle han ryddes af vejen, for han måtte jo ikke være der som en mulig udfordre til Thomas mirakelstatus så han kunne kravle op på sin Vidunder-pedistal og skinne ned på pøblen.

Angreb og strejke.

- Uha uha! Løberne strejker! Jaja det var blandt andet således at Thomas kunne få lov til at være endnu mere speciel end alle de andre specielle børn. Alle de "store" drenge der var seje løbere de holdt nemlig op. Da hele lysningen så er blevet skampuglet af Wicked, og to-tredjedele af deres "stamme" er blevet slagtet, så giver det jo GO mening at de her store drenge der VED hvor farlig labyrinten er, sætter sig ned med armene over kors og siger "NÆ! vi vil ikke med ud det sted hvor vi ved hvor tingene er og kender til spillereglerne! NÆHÆ! Vi bliver liiiiige her hvor Gally har fået boner på og vil være Kalif i stedet for Alby som *var* Kalif, for Kaliffen er jo død! Det da li'marget at hele lysningen er gennemhullet som en si af de der 4 gigantiske porte og at der om få timer ATTER kommer kæmpe monster-borg-bugs galloperende og spider os alle sammen til vi ligner en klump skumfiduser der er ristklar over bålet! Vi er nemlig HELT sikre på at vores odds er bedre her, 6 mand høj mod et uvist antal monstre som vi kan prikke til med vores knive eller daske til med vores tandstikker-spyd. Dét gir nemlig skide go mening!"

...for Thomas må jo ikke have nogen der er større, stærkere, hurtigere, mere erfarne eller snarådige end ham. Det ødelægger illusionen og det duer ikke.

Frekazoid.

- Tadaaa! De når jo igennem til "The Lab!" Damdamdaaaaaam! Er der nogen der gider forklare mig hvordan fanden i helvede ham den gumpetunge Gally, der MIG bekendt på ingen måde var en Løber, åbenbart alligevel har fået lusket sig bort fra lysningen, på trods af at han nu er leder for de få der er tilbage og man da i DEN grad burde gå ud fra at de ville sætte sig ned og snakke om tingene om hvad der skulle gøres og være i panik over udsigten til et nyt angreb osv osv osv. Hvordan er han kommet VÆK fra dem? Skal vi gå ud fra at han har slået dem alle sammen ihjel? Skal vi gå ud fra at han er pensioneret Løber så han ALLIGEVEL kender hele labyrinten? Eller skal vi gå ud fra at de resterende lysboere var skæve, dumme, blinde OG døve og gik ind i et hus og pillede sig i navlerne og næserne, hvorpå Gally stille og roligt bare trissede efter de andre så han IKKE farede vild, så han vidste PRÆCIS hvor han skulle hen

....

(selvom det stadig er mig en gåde hvordan hævled han er kommet forbi alle de der skide monstre uden at blive ædt, og hvordan han er kommet ind i bygningen uden et "hjerte"/nøgle og uden en kode / uden at kende sekvensen til koden...men det skal jeg nok ikke tænke FOR hårdt over. Det ødelægger sikkert bare legen...)

Wicked Is Good.

- Årh come on! Var der NOGENSINDE nogen der købte den? Like...ever?! Bare navnet i sig SELV gør dén sætning til én kæmpe selvmodsigelse for hulan!

Nu lyder det sikkert som den største rant ever og som om jeg indædt hader The Mazerunner med en intens og flammende passion. But no! Jeg følte mig fantastisk underholdt hele vejen igennem og jeg glæder mig enormt meget til at se mere. Der er slet ikke nogen tvivl om at jeg skal ind og se efterfølgeren til denne. Der er nogle ekstremt store huller der på ingen måde what so ever giver mening for mig, og stupiditets-faktoren FÅR mig til at krølle tær. De hysterisk åbenlyse modeller med at Nuke alle der kan udfordre Thomas som det ultimative Messias-child giver mig røde knopper. Seriøst røde knopper. De kunne sgu godt have spredt dem lidt ud over sendefladen så det ikke var så pinefuldt gennemskueligt som det blev.

Jeg var vild med tempoet. Jeg var vild med mystikken. Jeg får lidt en smag på tungen der summer i retning af "Alice" og "Resident Evil" serien - blot i teen/børneudgave. Min interesse er BESTEMT vakt, men de har altså nogle ting de godt må tage og tænke seriøst over at få udbedret til en eventuel fortsættelse, for i min optik er der forskel på at gøre en hovedperson særlig og/eller speciel grundet noget-hemmeligt-vi-ikke-ved-endnu og så at vi-gør-alle-andre-direkte-stupide-eller-dræber-dem-så-de-ikke-forstyrre.

Så TO store tommelfingre opad, og samtidig en rynket næse og en utilfreds læbevrængen ;) :P

Line

Man må give Maze Runner, at det er en underholdende film - men så går den vist heller ikke længere. Når vi ikke føres igennem actionfyldte scener i selve labyrinten, er filmen kort sagt langtrukken og har alt for mange ligegyldige scener der ikke er relevante for plottet eller karaktererne. Vi når heller aldrig rigtigt til et punkt hvor vi sympatiserer med karaktererne, og jeg var derfor også ret ligeglad med dem i de mere triste og rørende scener. Vi tvinges derudover også igennem kliché efter kliché, som er set rigeligt med gange i film som Hunger games, Divergent osv., og Maze Runner formår heller ikke rigtigt at bringe noget nyt til genren. Film som Hunger Games formår dog stadig at give en form for satirisk samfundskritik, og det føles lidt som om at Maze Runner prøver på det samme, men plottet er alt for slattent og hullet til at det får nogen egentlig effekt. 3/6 til et tørt Hunger Games rip-off, der ikke er værd at huske.

Palasse

Jeg har ikke læst bogen og anede derfor ikke, hvad det hele gik ud på. Dette var en film, der lovede godt og jeg ville af samme årsag ikke vide for meget på forhånd. Jeg blev ikke skuffet og slutningen havde jeg ikke lige set komme.

God film, glæder mig til to'eren i 2015.

Maiken

Filmen får 5 stjerner, fordi jeg lige har læst bogen, og synes filmen mangler noget fra bogen! Men ellers havde den fået 6 stjerner. Det er en glimrende børnefilm, hvor publikum føler sig underholdt hele vejen igennem. Den er både spændende, tankevækkende og har 2-3 sjove episoder.

Den er en biograftur værdig, og jeg glæder mig meget til 2'eren! 3D er ikke essentielt for denne film, fordi handlingen sælger sig selv.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.