’The Mattei Affair’ skaffede Francesco Rosi en af de fineste udmærkelser: Guldpalmen på filmfestivalen i Cannes i 1972 (til deling med en anden italiensk film, Elio Petris ‘The Working Class Go to Heaven’).

Gian Maria Volontè er fremragende som umage folkehelt: Den offentlige administrator, oliemogul og kristendemokrat Enrico Mattei (1906-62).

Efter 2. verdenskrig fik han til opgave at afvikle det italienske petroleumsagentur Agip, en statsvirksomhed etableret af det fascistiske Italien. I stedet udvidede og reorganiserede Mattei den til Ente Nazionale Idrocarburi, ENI, der blev en gigantisk økonomisk og politisk-strategisk gevinst. I folkemunde var ENI så magtfuldt, at det blev kaldt ’en stat i staten’.

Efter at have skaffet sig mange fjender døde Mattei under mistænkelige omstændigheder i et flystyrt i sit privatfly nær Milano den 27. oktober 1962. En bombe, mente mange. Men hvem ville dræbe ham?

Det er spørgsmålet, som Rosi cirkler om med en nærmest ’Citizen Kane’-agtig flerstemmighed og sans for mulige forklaringer snarere end skarpskårne hypoteser.

’The Mattei Affair’ er en intelligent film, et af de mest fremragende træk fra denne periode fra Italien.