Cookie- og Privatlivspolitik

The Martian

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har spændingsfyldt grundstemning, og den indeholder flere dramatiske passager, hvor man ser en hovedfigur, som er i fare, og som i flere tilfælde befinder sig i en fortvivlet og håbløs situation. I én voldsom scene ser man hovedfiguren blive ramt af en genstand i et stormvejr, og man kan komme i tvivl om, hvorvidt han er død. I en anden ubehagelig scene ser man en mand, som skal fjerne en spids genstand, han ved et uheld har fået i maven, og der dvæles længe ved det blodige sår. Da hovedfiguren er stærk og handlekraftig, og da fortællingen også indeholder mange rolige passager og positive forløsninger, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
08.10.2015
| |
2 timer 21 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Martian
|
Versioner: se alle
3D, 2D, First Class - 3D, Babybio - 2D, Seniorbio - 2D, Level 7 - med intro, Event, Særvisning
|

I 'The Martian' går det udmærket for en gruppe astronauter på Mars, der i længere tid har indsamlet jordprøver på den røde planet. Lige indtil en storm sætter ind med uventet styrke og tilsyneladende dræber astronauten Mark Watney.

Resten af holdet forlader planeten i sidste øjeblik, men Mark er ikke død, og da han kommer til bevidsthed, er han efterladt alene på Mars. Nu skal den uheldige astronaut forsøge at overleve på basen, rationere føden og forsøge at komme i kontakt med NASA, der befinder sig 225 millioner kilometer væk.

Matt Damon har hovedrollen som den ressourcestærke astronaut med et ukueligt gåpåmod i filmatiseringen af Andy Weirs bestseller fra 2011. Filmen har høstet ros på diverse filmfestivaler, og ’The Martian’ markerer det tredje efterår i træk med en kunstnerisk og kommerciel succesfuld science fiction-film i biografen.

Sidste års Interstellar og Gravity i 2013 var begge rumfilm med et realistisk udgangspunkt (til en vis grænse), og ’The Martian’ fortsætter stilen. Her er der ikke rumvæsner på spil, men derimod kampen for overlevelse på en gold og nådesløs planet med alle moderne virkemidler til hjælp.

Bag kameraet står den garvede Ridley Scott, der om nogen forstår at beskrive livet i det ydre rum. Første gang i 1979 med Alien og 33 år senere med Prometheus. Begge titler var deciderede gyserfilm, men med ’The Martian’ har den 77-årige instruktør valgt en langt mere opløftende tone trods de alvorlige omstændigheder. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1229 votes)
4.9
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "En meget vellykket filmatisering af Andy Weirs videnskabeligt anlagte, og indimellem knastørre, roman af samme navn." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Trods den lange spilletid er ’The Martian’ både underholdende og dybt inspirerende." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "'The Martian' er grundlæggende en blanding af 'Cast Away' (2000) og 'Apollo 13' tilsat lidt svimmelhed fra 'Gravity' (2013)." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Man føler sig i det hele taget i forrygende godt selskab gennem hele 'The Martian'. Som fremmedelement på Mars fungerer 70’er-diskoen eksemplarisk. Og man følger sig tryg i hænderne på Ridley Scott, de grundige teknikere på hans filmhold og det imponerende hold af skuespillere." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "I perioder sættes handlingen nærmest på standby, og trods mandens sikre håndelag kan den ikke måle sig med 'Elysium' og slet ikke med 'Gravity'." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Med Ridley Scott ved roret, med Mars som udgangspunkt og med så mange mere ambitiøse rumfilm i jordklodens filmhistorie, er det skuffende at gå ud af biografen så jordbunden." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det er en meget seværdig og veludført film. Hvor højt, man vil sætte den, afhænger af, om man er til hård eller blød science fiction. Det er forfriskende, at The Martian ikke flirter med en ambition om at overgå Stanley Kubricks 2001. Alligevel kan man savne mystikken, som findes både i rummet og i sindet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simonuser/784637

Cast Away på Mars - dog uden at man bliver opslugt og føler med personen(erne). Det hele var for "helte-Hollywood", Matt Damon laver jokes osv. Men flot, selve plottet er egentlig meget fint blev bare mere irriteret end fanget. Stadig 3 stjerner, for der var semi-gode momenter.

Poul Erik

fed fim som kombinerer videnskab med Ridley Scott og en formidabel skuespiller præstation af Matt Damon. Filmen skal ses i 3D

Den kan varmt anbefales jeg nød hvert sekund.

maiuser/505959

Den skulle ses,og jeg fortryder det ikke,men at se den igen ville jeg ikke overkomme.
Alt hurlumhejet på jorden ,spacecenter,kender man og har set utallige gange. Scenerne med Matt Damon der fylder ca lidt over halvdelen af den 2½ time lange film,har man ikke rigtig set før.
Mars jord og bjerge virker meget flot og spændende,man kan leve sig ind i hvordan det må være at strande,men alt det tekniske,kunne jeg ikke følge med i,fyldte ret meget.Men det skulle det vel også,hvis den skulle virke realistisk.
Der er ikke meget drama, dybde eller rigtig spænding i filmen.Man keder sig indimellem.
Den er lidt som at læse en lærebog i at klare situationer på mars,meget nøgtern, og detaljeret.Hvis jeg havde en romantisk forestilling om at komme til mars, og bosætte mig, ville jeg nok få en anden opfattelse efter filmen.Man bliver ekstra glad for jorden.Matt Damon er den helt rigtige til den rolle,robotagtig,og ikke så meget føleri.

IM STEPH

Rummet er ligesom min anmeldelse fyldt med stjerner, fordi det fortjener den. Den minder lidt om Gravity bare med meget mere substans, kreativitet og humor.

Emnet er utrolig barsk men den bliver udført enormt gennemført med et tykt lag humor som klæder filmen meget.
Filmen virker troværdig og "realistisk" Han skal holde sig i live på næsten ingenting.
Filmen handler meget om håb om at heldet ville vende.

Matt Damen fortjener en Oscar for sin præstation.
Filmen er utrolig flot og burde ses i biografen.

Line FS

Intet nyt, intet overvældende. Men en rigtig fin film, underholdende og ok spændende. Men dog meget kliché fyldt, og overdramatiseret - lidt for meget. Jeg blev aldrig helt rørt eller fik mig levet 100% ind. men fin nok

May

Jeg vidste godt, at jeg ikke skulle forvente action og alienmonsters. En mand strandet på en planet i en film på over 2 timer - det kunne gå begge veje; enten ville jeg falde i søvn eller blive holdt årvågen i begge timer med eksistentielle overvejelser.
Det var ingen af delene.

Jeg tog mig selv i et par gange, at overveje, at døde han, så ville man om tusindvis af år når vi besøger Mars fysisk, finde et menneske på en ellers død planet - og så gik det op for mig, at vi jo ikke er på Mars endnu. Med andre ord var universet i filmen så overbevisende at jeg følte det kunne være virkelighed.

Hans humor undervejs, strandet millioner af kilometre hjemmefra, på en planet, med mad til ca. 30 dage, virkede så troværdig. Det overlevelsesinstinkt vi alle må have, tager over i en situation, der reelt er umulig og får os til alligevel at søge løsninger. Humoren var hans skjold mod virkeligheden. Et par steder brænder Matt Damon rent igennem med den fortvivlelse, der reelt lå nedenunder, i de øjeblikke hans rolle kort gav efter. Suverænt!

Et par steder tog jeg mig selv i at tænke "aaaah, kan man nu også det i virkeligheden" men, hvad ved jeg om rumfart, så jeg lod fantasien tage over og lade alt være muligt.

Den er hvert minut værd, og jeg gik ud af biografen med en stille fornemmelse af velbehag og en tanke, der sagde "fed film. Fed film!"!.

Sanneuser/777612

Rigtig god film kan anbefales at se den i 3D :-)

Klart årets bedste film bedre end klovn forever og Star Wars

Ulrik

Det er en virkelig god film, man føler sig underholdt fra start til slut. Det er en kanon skuespiller oplevelse med Matt Damon.

Den er helt klart værd at se!!

joan

Den var meget forusigelig, og nok en af de dårligste film jeg har set i år, - der skete ikke en flad femøre. Men ok - hver sin smag, ikke en jeg gider se igen...

Benji Blaakilde

Så Matt Damon er begyndt at få en vane med at strande på fremmede planeter. Note til Hollywood: Lad vær med at sende den her dude ud i rummet igen, det vil gå galt.

Så The Martian er historien om et crew af astronauter, der er på en mission på Mars, men pludselig kommer der en storm og botaniker Mark Watney dør! Så hans crew bliver nødt til at tage afsted uden deres kammerat, kun for at finde ud af at (surprise) Mark Watney er satdig i live.

Så Mark skal overleve strandet på en planet, hvor intet gror, intet lever, og han skal holde sig i live længe nok til, at beborene på Jorden, kan komme og redde ham.

Til at starte med vil jeg sige, at der er gode præstationer fra samtlige skuespillere, især Matt Damon, der spiller den her likeable fyr, der er havnet i den her lortesituation, men alligevel gør alt for at overleve, og du hepper på ham hele vejen.

Og filmen er også rigtig flot både visuelt og musikalsk, fordi det er sådan noget Ridley Scott kan.

Men alt foregår ikke på Mars, fordi en stor del af historien tager sted på Jorden, hvor vi jordboer skal løse den umulige mission at få Matt Damon hjem, før han dør af diverse årsager. Og det går lidt frem og tilbage mellem Mars og Jorden, og det fungere rigtig fint, for begge ting er næsten lige interessante. Castet er også rigtig godt på jorden. Og Sean Bean døde ikke (yay)!

Filmen kunne godt have været rigtig deprimerende, med det koncept som den nu har, men det er lykkedes at gøre den humoristisk også. Noget af humoren føles lidt søgt, men der er også noget der fungere - fx de interne jokes mellem Watney og resten af hans crew, som egentlig næsten ikke deler screentime på noget tidspunkt, men satdig har rigtig god kemi.

Til gengæld er den her film VIRKELIG lang, faktisk følte jeg den var længere end den burde, i forhold til hvor simpel historien er, og hvor lidt der egentlig sker, og det skete da også en gang i mellem, at jeg kedede mig en liiiiile smule.

En stor del af filmen er videnskabbasseret, hvilket jeg ikke har forstand på overhovedet. Noget af det videnskabelige bliver forklaret så det er nogenlunde forståeligt og andre gange er det bare sortsnak, fra mit vedkommende i hvert fald. Men man må 100% give filmen credit for al' den videnskabelige og biotekniske research, det har krævet at få tingene til at hænge sammen.

Et andet problem jeg havde var, at der bliver gjort meget ud af, at det skal være så spændende så muligt, men du frygter på intet tidspunkt for nogen af karakterenes liv, for det er en amerikansk film, og du ved præcis, hvordan den vil ende allerede kort inde i filmen.

For at være helt ærlig, var jeg super hyped for den her film, for det er Ridley Scott og Matt Damon på Mars, og det kan da kun være godt, og jeg fik da også alt det jeg regnede med, gode præstationer, flot landskap, godt soundtrack, men der er stadig punkter, hvor den skuffede mig, så jeg kommer ned på 4 stjerner, men det betyder ikke, at det er en dårlig film, og jeg nød den helt sikkert, og jeg vil da også anbefale den for folk, der ikke har set den.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.