Filmen 'The Killing of a Sacred Deer' følger en velanset kirurg, som i små skridt får vendt op og ned på sit liv, efter han åbner sit hjem op for en ung dreng, der tvetydigt indsmigrer sig hos familien.
Som fortællingen foldes ud, dukker der flere hemmeligheder op. Familiens sammenhold sættes således på prøve, mens opløsningen konstant lurer om hjørnet.
Det dystre drama 'The Killing of a Sacred Deer' balancerer på unik vis det både absurde, sorthumoristiske, knugende, uhyggelige og morsomme. Nicole Kidman spiller kirurgens hustru, mens hendes mand spilles af Colin Farrell, og de to kunne også ses overfor hinanden i The Beguiled.
Filmens blanding af genregreb er også noget, man kender fra den græske instruktør Yorgos Lanthimos’ tidligere film. Det ser man eksempelvis i hans mørke og romantiske komedie The Lobster samt det absurde drama Dogtooth, der følger en dysfunktionel familie, som lever omringet af en stor mur. (copyright: kino.dk)
Dette er nok en af de dårligste film jeg længe har set. Elendigt skuespil og forfærdelige lyde, som gør, at man må slå lyden fra.
Spild ikke tiden på den!
Jeg fik først øjenene op for Yorgos Lanthimos, efter at have set hans fantastiske; The Favourite (2018).
Men blev advaret mod, at ikke alle ville kunne kapere hans film.
Og ja, det kræver faktisk en forklaring hvis det hele skal give nogen mening.
Spoiler;
Yorgos Lanthimos er græker, og han tager her udgangspunkt i græsk mytologi. Her handler det om Agamemnons rejse mod Troja - og et krævet offer. Det giver meget mere mening når man kender til baggrunden. Men man skal gøre op med sig selv om man vil vide det før, eller efter filmen.
Hvis man ser filmen, uden baggrundsviden, vil den afgjort være langt mere uhyggelig og foruroligende - end når man ved at der er tale om metaforer, og en kunstnerisk oplevelse - og ikke en thriller/gyser i normal forstand. Det er en kommentar til vores moderne liv - og en advarsel om at passe på, for vi kan stadig blive straffet for vores hovmod. Guderne holder øje med os.
Uanset, så vokser filmen betragteligt når man har en forståelse for hvad Lanthimos vil.
8/10 - 5/6
Efter de to vanvittige "syge" film Dogtooth og The Lobster så forekommer The Killing of a Sacred Deer umiddelbart at være et meget mere nede-på-jorden realistisk drama. Ja, i hvert fald til at starte med...
Vi inviteres indenfor hos familien Murphy. En "kernesund" familie med en succesfuld doktor-far (Colin Farrel), hustru (Nicole Kidman) og 2 store børn. Man kan dog godt mærke, at alt ikke er 100% "a-okay", og da den underlige dreng Martin får møvet sig mere og mere ind på familien, sætter det tankerne igang. Er han i virkligheden uægte søn af Colin Farrel karakteren? Eller har de to tidligere haft en (pædofili)-affære kørende?
Der går næsten en time, før historiens plot afsløres, og det er så vildt, at man ikke tror sine egne ører. Herfra bliver det så bare mere og mere syret, og man har ikke en chance for at forudsige filmens næste træk. Det er vidunderligt far-out. Man sidder og knytter næverne og har bare lyst til at kvæle den unge dreng/mand Martin. Jeg tænker, at han må være en fjern slægtning til de to hvidklædte gutter fra Funny Games, som jo også er en temmelig exentrisk home-invasion film med syge tvists.
Hvis man er til Lars von Trier, så er dette en lækkerbidsken ud over det sædvanlige.
The Killing of a Sacred Deer er en lidt aparte oplevelse, hvor uhyggen og utrygheden er helt i højsædet. Den vil absolut ikke være noget for alle, men kan dog anbefales.
For mig personligt havde The Killing of a Sacred Deer som helhed fungeret bedre, hvis skuespillet havde været mere naturligt. Det ér nemlig noget, der i lang tid holdt mig distanceret omkring selve historien.
Uanset min (og mange andres) udfordringer med kreative valg omkring både skuespil og lydside, så er det en imponerende fortælling Yorgos Lanthimos har skabt.
Det er så absolut ikke en film for alle, og man skal være med på at få en ret anderledes filmoplevelse. Kan man sætte sig ud over dette, så er der dog noget ret fantastisk at hente her.
The Killing of a Sacred Deer afviger sig fra alt det konventionelle Hollywood-mainstream pis.
Det er familie-drama blandet med hævn-triller blandet surrealisme blandet med horror.
Dens historie rummer absurisme med masser af metaforer, symbolik, nemesis, guddommelig indgriben og græsk mytologi.
Hvis man bare tager i biografen for at gumle popcorn, skal man hellere se Fast & Furious nr. 26.
Denne films præmis bedrager dit hjerte og snører din hjerne - hvis altså du tillader at lade din hjerne arbejde, mens du ser film...
Spild af tid og penge !! Helt vildt ringe. Den var bare "weird" hele vejen igennem
Forventer du hyggelig popcornsunderholdning? Så bliver du skuffet. Forventer du klichéfyld gyser? Så bliver du skuffet. Forventer banebrydende underholdning? Så ved jeg ikke, hvad du kommer til at føle efter denne film. Der er fremragende skuespil fra alle på rollelisten, men selve filmen kam jeg ikke sætte en finger på.
Den er rystende på den gode måde. Knast på den langt fra sjove måde. Men vigtigst af alt, så er den fandens svær at glemme, og i en tid fyldt med superheltefilm og store hollywood produktioner, som alle følger den samme underholdende, men forglemmelige struktur, så er The Killing of a Sacred Deer et aldeles frisk pust, når det drejer sig om en films ekspertise indenfor at underholde seeren.
Aldrig har jeg set mage til spild af tid. Filmen er en prætentiøs over-intellektuel lortefilm.
Det var med undren, at vi kun sad 6 mennesker i biografen denne aften. Men som filmen skred frem, forstod jeg og min familie, hvorfor. Længe skal man lede efter en ringere film. Tom, højt og støjende musik, underlig handling og sært skuespil.
Det var en film, som handler om alt ondt og hadefuldt sind, som mennesker kan besidde, drab, incest, vold, blod, utroskab, alt mens facaden forsøges opretholdt. Hvem der har givet filmen gode anmeldelser og stemt ved Cannes - tæsk, tæsk!
Bruger anmeldelser (10)
Skriv din egen anmeldelse