Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Impossible

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
24.01.2013
| |
1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Impossible
|

I dramaet 'The Impossible' starter Maria (Naomi Watts), hendes mand Henry (Ewan McGregor) og deres tre sønner deres vinterferie i Thailand, hvor de ser frem til nogle fridage i et tropisk paradis.

Om morgenen den 26. december, da familien slapper af ved poolen, breder et uhyggeligt brøl sig fra jordens indre, og imens Maria lammes af frygt, rejser en mur af sort vand sig og fejer hen over hotellets grund med retning mod hende.

Et kaotisk øjeblik senere ligger alt i ferieressorten oversvømmet hen, og forældrene må kæmpe en umulig kamp for at blive genforenet med hinanden og deres børn.

Der var mange rosende ord om knugende stemning og underspillet uhygge, da Juan Antonio Bayona i 2007 spillefilmsdebuterede med gyseren 'Børnehjemmet'.

Hans nye film tager et anderledes, men ikke mindre uhyggeligt emne op - nemlig tsunamien i 2004, der oversvømmede store dele af Østasiens kyster. 300.000 mennesker blev slået ihjel, tusindvis blev forældreløse, og flere vestlige familier var berørt af katastrofen.

Filmen er baseret på en spansk families virkelige oplevelser.

'The Impossible' er nomineret til en Oscar for Bedste kvindelige hovedrolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (563 votes)
4.6
3.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "I mødet med en trafikulykke er der to slags mennesker. Dem, som stopper op og vil se, hvad der er sket, og dem, der går videre. Hvis du hører til den første gruppe, er 'The Impossible' måske noget for dig. Hvis du tilhører den anden gruppe, er der kun de gode effekter tilbage." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... Juan Antonio Bayona har en uhørt sans for detaljer. Og medmindre du er lavet af sten, får hverken hjerte eller tårekanaler fred før den smukke og tilfredsstillende slutning." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... en decideret usmagelig film. [...] forvandler på værst tænkelig vis naturkatastrofen til et usmageligt melodrama på værste Hollywood-maner. [...] der er ikke den følelsesmæssige klichéknap, der ikke trykkes på undervejs." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Der trykkes på alle tangenter i 'The Impossible', der hverken bliver interessant som historie eller som film. De smukke billeder lades i stikken af en middelmådig fortælling, der ikke har andet end manipulerede følelsesbrud på hjerte." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Virkelighedens familie og naturkræfter reduceres til dusindrama." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "... Bayona og Sanchez går for langt i forsøget på at tækkes det internationale marked. Den overlevendes beretning sexes op med tvivlsomme fortælletricks. Man sætter (endnu) mere pris på sin familie bagefter, men 'The Impossible' føjer intet til filmkunsten eller menneskets selvforståelse." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Birgitteuser/97755

Hård, men dejlig film. Unge Tom Holland spiller helt fantastisk som den 16-årige søn i den uheldsramte familie. Billederne fra tsunamien og ødelæggelserne efterfølgende er utrolige. Efter min smag bliver trampet lige rigeligt i sentimentaliteten med musik og lange, lange følelses-øjeblikke, men det er alt i alt en fantastisk film

Steven

Hold da helt ferie, jeg har aldrig set en film der ligger så tæt på virkligheden.

Kan helt klart kun anbefales til andre. også første gang jeg har set en biosal proppet med mennesker uden at nogen gik.

HeavenOfHorror.dk

Lad os starte med den lækre lille detalje, at 'The Impossible' er instrueret af Juan Antonio Bayona, der stod bag en af mine absolutte favorit horrorfilm 'El orfanato' ('Børnehjemmet', 2007). Det betyder naturligvis også, at forventningerne er skruet HELT op både i forhold til det visuelle, men især også i forhold til de blødere emotionelle elementer, der var så dominerende i også 'El orfanato'. Heldigvis er der fuld indfrielse på alle fronter, og det er da intet mindre end fantastisk.

Filmen har fået en underlig blandet modtagelse, hvor anmeldere veksler mellem at synes, det er fantastisk følsomt og andre råber følelsesporno. Det sidste forstår jeg helt ærlig ikke, selvom der da godt kunne have været skruet lidt ned for violinerne i visse scener - men så kan man sgu kritisere lydsiden og ikke filmen. Andre er meget bitre over, at man nu følger én enkelt europæisk familie i Thailand, når andre områder i sydøst Asien og store dele af lokalbefolkningen blev så ekstremt hårdt ramt.

Bevares, det er da også sandt, men nu er hele pointen at fortælle denne ene historie, om hvad en familie gik igennem, og så kan vi som publikum tilfældigvis bedre forholde os til denne situation, end det faktum at flere hundredetusinde mennesker mistede henholdsvis liv eller bolig. Det er helt tydeligvis filmens præmisse, og så må man da forholde sig til dette - det står faktisk indledningsvist, at dette bare en "One family's true story", så kortene er ligesom lagt på bordet. Og her kan det også lige tilføjes, at den "ægte" familie faktisk er spansk, så det forklarer måske også, at en spansk instruktør står bag filmen, ligesom det er en spansk produktion.

Og det ER altså en helt igennem fantastisk historie med helt utrolige skuespilpræstationer - og det er helt på sin plads, at Naomi Watts er nomineret til en Oscar (og desuden har været nomineret til nærmest alle andre større filmpriser). Også de yngre skuespillere leverer pragtpræstationer, som vi ligeledes oplevede i 'El orfanato', så måske Bayona er den spanske Spielberg, når det kommer til at få magi ud af børneskuespillere.

De mest fantastiske scener er altså oplevelsen af selve tsunamien, som vi i meget stor stil oplever fra personernes synsvinkel. Man kan ikke undgå fysisk at kaste sig rundt i sædet i biografsalen. Det var i hvert fald min personlige oplevelse på egen krop, ligesom jeg så alle andre i nærheden gøre det samme. Og så er der altså meget voldsomme scener generelt - på et tidspunkt var en ung, voksen mand foran mig ved at brække sig. Altså, helt bogstavlig talt, knækkede han sammen og kom med så voldsomme bræklyde, at resten af salen sgu også var ved at miste seneste måltid. Det er ikke for svage sjæle! Men det er både frygteligt, smertefuldt, sørgeligt OG især livsbekræftende at se denne film.

Michael

”The Impossible” prøver først og fremmest på at være en tro skildring af tsunamien fra d. 26. december 2004. Det lykkedes. Filmen er baseret på en sand historie om en families kamp for overlevelse og for at finde hinanden. Den eneste forskel skulle efter sigende være denne families nationalitet – i virkeligheden var de faktisk spanske. Det gør dog ikke noget efter min mening. Deres nationalitet har ingen bærende betydning for historien, så hvis de gerne ville have Ewan McGregor og Naomi Watts i hovedrollerne, så skal de da bare have lov til det.

Vandet fra tsunamien er ægte, da det blev besluttet ikke at bruge CGI, hvilket ikke ville have haft den samme opslugende effekt, som virkeligheden. Når kameraet bevæger sig helt tæt på ofrene under det beskidte mørke vand, så er der en ubehagelig følelse af hjælpeløshed. Diverse skader bliver også vist frem for tilskueren – Naomi Watts’ karakter er faktisk dødeligt skadet det meste af tiden, efter hun er blevet smadret igennem et glashus – så den sarte type skal måske overveje biografturen en ekstra gang. Scenografien er også storslået. Jeg sværger, at jeg har set hver eneste ruin fra en YouTube-video. Disse ruiner bliver befolket af statister, hvor mange af dem var ofre for den virkelige tsunami. Hovedrolleindehaverne har måske ikke den samme kritiske erfaring, men der er stadigvæk en følelse af autencitet, der passer med resten af produktionen. ”The Impossible” har bestemt følelserne ude på tøjet, men det kommer først og fremmest fra skuespillerne og ikke fra pladderromantisk musik eller andre tricks. Dette gælder ikke kun McGregor og Watts, men også det unge talent Tom Holland, der spiller den ældste søn Lucas. Han er sin moders beskytter igennem hele filmen, og det er tydeligt, at han ikke gør det fordi han skal, men fordi han vil.

Så illusionen er komplet, men bringer det noget med sig udover lidelser? Er det andet end en veliscenesat ulykke? Jeg og de danske anmeldere ser ud til at være uenige på det her område. Det er interessant at se de modstridende effekter, som katastrofer af denne art har på folk. Karaktererne får en synligt større taknemmelighed og sympati for menneskene omkring dem, men det har på sin vis både gode og dårlige konsekvenser. Jeg vil indrømme, at det måske ikke er den mest komplicerede historie (faktisk afslører traileren nok til at dække start->slut i grove træk), men der er noget at tage hjem. Det er ikke bare en anonym ulykke, som man kan passere og glemme.

CamLin BakMann

Filmen her er fantastisk, helt vildt realistisk, man føler virkelig med de her mennesker. som ikke mindst er fantastiske skuespillere. se den.

Ditte

Filmen ramte mig lige i hjertet og får en masse føleser frem. Den viser hvor meget en familie vil kæmpe for at holde sammen og hvor hårdt en naturkatastrofe kan ramme.
Den var gribende og rørende! Ja, den var bare vidunderlig!

Mads

"The Impossible" er en filmisk perle, jeg med sikkerhed vil kunne huske om mange år.

Louise

Så den med 3 veninder, og vi alle fældede et par tårer eller 3 :) Filmen er utrolig godt lavet, og man lever sig virkelig helt ind i de medvirkendes historie!

Tine

flot lavet, meget autentisk, godt skuespil

Natasjauser/971331

Super visuel flot film, teknisk fantastisk, gode skuespillere og rørende og gribende. God film, som man ikke glemmer.!
Kan anbefales!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.