Cookie- og Privatlivspolitik

The Guest

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
07.05.2015
| |
1 time 39 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Guest
|

I filmen 'The Guest' får familien Peterson pludseligt uventet besøg af den unge mand David, der påstår, han var soldaterkammerat med deres afdøde søn.

Den sorgramte familie tager straks den charmerende og utroligt hjælpsomme unge mand til sig, og snart er en form for glæde genetableret i hjemmet. Men da lokalsamfundet pludselig oplever en række mystiske dødsfald, begynder pigen Anna at undersøge sagen nærmere.
 
'The Guest' er seneste film, der med et glimt i øjet hylder thrillergenren i 80erne med jordnær action og karakterer med en vis kitch-faktor. Andre nylige eksempler er bl.a. 'Blue Ruin', 'Cold in July' og John Wick, der ligesom 'The Guest' har fundet sit helt eget publikum.

Dan Stevens spiller titelrollen med nyerhvervet six pack og psykotisk adfærd og løsriver sig for alvor fra sin rolle som førsteelsker i tv-serien 'Downton Abbey'. Stevens får bl.a. modspil af Maika Monroe fra It Follows. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (26 votes)
4.4
2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Den første halve time er det faktisk ret underholdende at se Wingard fyre den ene actionthriller-kliché af efter den anden, med et tykt glimt i øjet. Men som filmen skrider frem, bliver glimtet mindre tydeligt, mens klichéerne stadig står i kø - og så bliver det hele ærlig talt lidt trættende." (Louise Kidde Sauntved)

  • Jyllands-Posten

    "Skuespillet er på det jævne. Instruktøren er et klummerhoved, der ikke evner at opbygge selv den mest elementære spænding, så filmen tager sig ud som en tarvelig og kedsommelig snylter på Hitchcock." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "[...] blodet flyder helt som forventet - men elendigt forklaret." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Det er kræs for gamle hipsters og helt unge fans, der skal lære sproget fra bunden." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Fantastisk underholdende hyldest til 80’er og 90’er thrillers og actionfilm. Man skal endelig ikke tage filmen seriøst, for så kan man let komme til at sidde med himmelvendte øjne. Især i den forrygende finale, hvor speederen bliver trykket i bund, og hvor der gøres brug af samtlige udtrådte virkemidler. Det er hylende morsomt. 4½ stjerner.

"Certified Fresh"

Fik anmelderne serveret blegemiddel til deres popcorn inden de skulle se den, eller undervejs? Wtf. Det her er sgu da én af de mest komplekse actionthrillers nogensinde lavet der ikke er bange for ikke at inkludere en masse blødsøde drejningspunkter. Dette gør den anderledes i forhold til hvad vi er vant til fra denne kombineret genre og det gør den til en film der klart fortjener mere end 1-2 stjernee. Og at slutningen er kliché? Vorherre bevares, at man kritisere en film for at leve op til sin genre. Synes man ikke godt om den fordi man kedede sig, er en langt mere færre grund end at sige at en film er klichéfyldt. Jeg syntes ihvertfald at The Guest er en unikt god oplevelse jeg sent glemmer.

AufVideoSehen

Jævnt underholdende film, der sagtens kan bruges til at slå et par timer ihjel en enkelt gang, selvom den er meget rutrinepræget og nærmest uden grund eller forklaring, men næsten hele tiden med et distanceret ironisk genre blik i øjet. En ok videofilm uanset om det er VOD eller TV, hverken mere eller mindre.

Morten

At denne film er kommet på det store lærred er mig en gåde!!!!

- Elendigt skuespil
- Dårligt plot
- Amatør kameraføring, kun overgået af..
- Total ringe klipning

Det er i bedste fald en B-film, men nok nærmere i den lave end af C-film.

Burde vær gået ud, da jeg så titlen, lavet i 80ér agtigt stil som til en dårlig gyser.

Spidermanuser/166287

Har set denne film og med et stort smil på til filmens afslutning.
Magen til mærkelige film skal vi lede længe efter.

Wayne

Det undrer mig, at denne er planlagt til premiere i danske biografer. Der er et tvist, men det er absolut en B-film. Slutningen er en lang kliché.

2 ud af 6 stjerner.

Ronaldouser/688977

Det er SÅ pinligt at denne film havde premiere i September 2014 i USA, og DVD release 23 Marts 2015 i Sverige.
Og så først kommer i biffen i Maj 2015!! NU MÅ I FANDME STRAMME OP!!

Filmen er okay.. Ikke noget stort!

Daniel

Se under "Kommende film", der er hele 3 sene præmierer på vej inden for kort tid.

The Giver, The Guest og Voices. Alle har haft præmiere for lang tid siden.

Ronaldouser/688977

Det er så sørgeligt :(

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.