Cookie- og Privatlivspolitik

The Good, the Bad and the Ugly (1966)

Censur ukendt

Se mere på medierådet.dk
|
2 timer 41 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Il buono, il brutto, il cattivo
|

'The Good, the Bad and the Ugly' (Den gode, den onde og den grusomme) er en banebrydende spaghettiwestern instrueret af Sergio Leone og med musik af Ennio Morricone.

Tre revolvermænd er på jagt efter 200.000 dollars, som er gravet ned på en kirkegård. Den sammenbidte Angel Eyes (Lee Van Cleef) har fået færten. Tuco (Eli Wallach) ved, hvilken kirkegård der er tale om. Og Blondie (Clint Eastwood) kender navnet på gravstenen.

De tre mænds veje krydses gentagne gange, og det endelige opgør på kirkegården er for længst er gået over i filmhistorien – ikke mindst i kraft af Ennio Morricones naturstridigt lækre musikalske tema, der holder sekvensen svævende.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (103 votes)
5.4
0

Instruktør

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Regnede lidt på det, og kom frem til at det må være 16 år siden jeg sidst har set en af Sergio Leones bedste film - for mig DEN bedste.

Men hundredvis af film senere, ville den så stadig være lige så god som jeg huskede den?

Allerede i filmens prolog dukker nogle af Leones særkender op - de store panoramabilleder, kombineret med ekstreme nærbilleder hvor ansigterne viser følelser som frygt, vrede og begejstring. Leone kan som få fortælle om smerte og afmagt, med ganske få replikker.

Man introduceres til vores tre hovedpersoner;

Blondie - The Good (Clint Eastwood) - som slet ikke er god, han er bare mindre slem end de andre. Proffesionel gunslinger - som lever af at fuske med dusører som han indkasserer, hvorefter han slipper skurken løs - for derefter at gentage det samme i den næste by.

Angel Eyes - The Bad (Lee Van Cleef) - som absolut ikke har engle øjne, men som bestemt er gennemført ond. Påtaget officer i hæren, men absolut leder af en bande røvere og banditter.

Tuco - The Ugly (Eli Wallach). Ikke direkte grim, og i virkeligheden heller ikke særlig grusom. Eftersøgt, med et alenlangt synderegister - og derfor en del af Blondies fupnummer, da filmen starter.

Filmens omdrejningspunk er en "skattejagt" som foregår midt i den amerikanske borgerkrig. Skatten er 200.000 dollars som nogle sydstats soldater har stjålet fra egen kasse - og som de nu slås indbyrdes om at beholde for sig selv.

Angel Eyes drages ind i historien, da han hyres af den ene soldat til at dræbe en anden - og skaffe oplysninger om en tredje. Han beslutter dog straks, at de penge vil han selv beholde - når han finder dem - hvilket fører til et par drab.

Samtidig ophører Blondies og Tuco's samarbejde, på en måde som gør Tuco ret hævngerrig.

Resten af handlingen skal ikke røbes her, den skal man selv opleve - hvis man ikke allerede har gjort det.

Man skal være forberedt på at den er lang - tæt på 3 timer - og man skal være tålmodig, for Sergio Leone er detaljernes mand. INGEN har nogensinde turdet at trække en scene så længe som Leone gør. Men sætter man (som jeg) pris på at virkelig spænding opbygges maksimalt - så vil man elske det!

Filmens helt store hovedperson er Eli Wallach, som gennemgår hele følelsesregisteret - og som er den eneste person som er i flere dimensioner. Han er rasende, han er ond, han er grådig og han er indsmigrende.

Eastwood er måske det helt store trækplaster - men vi får intet at vide om ham - og han er egentlig kun betragter til det hele, dog med sin egen form for retfærdighed.

Lee Van Cleef er modsætningen til Wallach - man ved kun at han er ond - han udtrykker aldrig en følelse - og alligevel er han skræmmende perfekt til rollen.

Filmen har et genialt forløb - og fantastiske billeder undervejs - som eksempel skal man nyde Wallach til hest, med lyserød paraply - midt i ørkensolen.

Filmen er, trods 54 år, stadig et mesterværk - og med Ennio Morricone's legendariske score som lydkulisse.

"You see in this world there's two kinds of people my friend - those with loaded guns, and those who dig. You dig."

10/10

Lars Michael

THE GOOD, THE BAD AND THE UGLY er vel det man kalder for et mesterværk inden for westernfilm og for film.

Alt ved denne her film er så virkelig at man ikke kan lade være med at selv være en af dem fra filmen.

Jeg har haft filmen i tankerne i mange år, men uden at kunne tag mig sammen for se filmen, og det må siges at være en kæmpe fejl.
Alle som er film elsker skal se denne film, da den virkelig fortjener det og vel også fortjener priser osv.

Kort sagt en top film og vel også fuldt fortjent den ligger på top 10 over de bedste film der er lavet.

Jeg er fan af clint Eastwood, og igen er han på toppen og det her var vel kun begyndelsen på hans flotte skuespiller karriere.

Arne

Har lige fundet titelmelodien på Youtube spillet af DR´s Symfoniorkester - Fantastisk stykke musik som jeg nu har hørt over 100 gange - filmen er heller ikke dårlig ;-)

Oliver Andreasen

The Good, the Bad and the Ugly er ikke kun nogle af de bedste westerns, men et af de bedste der nogensinde er blevet lavet! Clint Eastwood, Eli Wallach og Lee Van Cleef var alle tre awesome karaktere! (Tugo er min personlig favorit!) Ennio Morricone's udødelige score gøre filmen til noget helt særligt.

Joe

Der findes et ord til at beskrive denne film: Mesterværk!
Legendarisk fortælling og legendarisk kamera-arbejde!

Simon

Okay okay okay. Jeg besluttede idag at gense The Good, The Bad and The Ugly. Og jeg fortryder ikke et sekund. Min forfærdelige anmeldelse har jeg nu slettet (hehe) og skriver en helt ny - meget bedre.

Lad os gå igennem alt det basale. Filmen er ufattelig smuk. Dens scenografi, kameraføring, blandet med en masse sindssyg musik af Ennio Morricone gør den til et must see for øjnene og ørene. Man nægter at tro den er halvtreds år. Utrolig suspensefuld. Hitchcock var The Master of Suspense, Leone var nummer to. Et eksempel på fremragende spænding er da Tucos "håndlangere" kommer imod Blondies "hotelværelse", med musikken i baggrunden, er virkelig godt lavet og senere stjålet i Olsen Banden - på en respektfuld måde. Skuespillet fra Eastwood, Eli Wallach og Lee Van Cleef var jo helt perfekt. Jeg må indrømme jeg aldrig rigtig har været helt oppe og køre over den unge Eastwood, blandt andet i Escape From Alcatraz. Bevares, han er udmærket, men ikke ekstraordinær eller noget, han gør sit job. Men her er han bare coolheden selv! Stilen er helt vild fed, stemningen fanger en hele tiden, og slutningen kan man ikke komme udenom er en af de bedste lavet nogen sinde - og vil aldrig blive slået.

Den har flere lag. En tre timers western lyder på papiret hårdt, men fordi filmen har så mange lag som den har man altid kan udforske, så bliver den aldrig kedelig.
Enhver scene er mindeværdig! Der er ikke en eneste scene jeg ikke kan lide, eller ikke husker tydeligt. De syv første minutter hvor der ikke snakkes. Den sidste scene. Scenen hvor Tuco skiller sig af med Angel Eyes håndlanger Wallace. Eastwood som den mest tørstigste person i verden. Tuco der laver sin egen pistol og bagefter på elegant vis skyder hovedet sidelæns af prøve "dukkerne". Tuco og hans bror. Super trist scene. Eastwood, der skal skyde Tucos reb over, men misser, og lader ham blive i ørkenen. Broen der sprænges. Da de dræber Angel Eyes håndlangere. Jamen altså, hver scene er mindeværdig. Hele filmen er bare totalt mindeværdig, og denne film beholder dens seks stjerner, og mere til.

mads

Visuelt flot film som kombinerer et narrativt tempo med godt skuespil (specielt fra eastwood).

Resultatet er en stilren periodeskildring som tiden nok aldrig helt løber fra.

Wayne

Vel egentlig den bedste spaghetti western, som er lavet nogensinde - dog i skarp konkurrence med Sergio Leones andet mesterværk; Once upon at time in the West.

Læs mere om Sergio i min blog, her på Kino;

http://www.kino.dk/blogs/2013/10/sergio-leone-spaghetti-feinschmeckere

Nikolaj

Jeg synes det er en god film med humor, drama og action i en god 60er film ville jeg mene.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.