Cookie- og Privatlivspolitik

The Father

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en rolig, varm og trist stemning. I flere konfliktfyldte situationer kommer hovedkaraktererne i følelsesmæssig affekt og råber op og græder. I to scener har den demensramte hovedkarakter natlige uhyggelige vrangforestillinger og erindringsforskydninger om død og et kvæstet familiemedlem.Da filmen gennemgående er meget roligt fortalt, vurderes det, at den kun vil kunne virke urovækkende på de yngste i alderen 7-11 år. Filmen får derfor en 11-års vurdering.

Se mere på medierådet.dk
10.06.2021
| |
1 time 37 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Father
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|
Billetter


Filmen 'The Father' handler om Anthony, der nægter hjælp fra sin datter, som han bliver ældre.

Mens hans omstændigheder ændrer sig, begynder Anthony at sætte spørgsmålstegn ved sine elskede, sit eget sind og endda sin egen virkelighed.

'The Father' tager fat i temaer som alderdom, minder og familierelationer. På den måde placerer den sig i kategori med Viggo Mortensens Falling, men har delvist en struktur som et puslespil, der skal samles.

Filmen blev hædret med to Oscars for Bedste manuskript samt for Anthony Hopkins' hovedrollepræstation. Den walesiske skuespiller fik også en statuette for den legendariske rolle i Silence of the Lambs. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (46 votes)
5.3
5.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Florian Zellers Oscar-belønnede 'The Father' benytter et genialt greb til at give os indblik i en alzheimerpatients verden, men er samtidig meget mere end en sygdomsbeskrivelse." (Kristian Lindberg)

  • Børsen

    "Hvis du elsker oscarvinderen 'Amour' fra 2012 om et ældre ægtepar i opløsning, er 'The Father' den perfekte opfølger. Man går ud af biografen med lyst til at kramme sine aldrende forældre og bruge mere tid sammen med dem." (Michael Solgaard)

  • Dagbladenes Bureau

    "... ikke alene har Anthony Hopkins sit store, alsidige, dragende maskuline talent i behold, titelrollen er den mest formidable, rystende og uafrysteligt intense præstation, han nogensinde har givet." (Helle Sihm)

  • Filmland P1

    "Det er ikke bare lærerigt at indse, hvordan demens virker på et menneske, men også hvordan det påvirker andre mennesker. Og så er det spændende som i en thriller at være usikker på, hvem der er hvem, og hvad der er virkelighed." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Anthony Hopkins' Oscar for bedste mandlige hovedrolle er fuldt fortjent, når man ser hans fremragende præstation i 'The Father'." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'The Father' formår at være fuldtonet drama uden at skrue voldsomt op for følelsesapparatets volumenknap. Det er en nådesløs skildring af et ubarmhjertigt sted i livet, men i kraft af sin menneskelige indsigt og sin kunstneriske præcision bliver filmen hverken hændervridende eller handlingslammende." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "'The Father' vender vrangen på det klassiske kammerspil med et intrikat og knusende inderligt portræt af en mand, der slås for at bevare forstanden i livets efterår – med en formidabel Anthony Hopkins i en af senkarrierens glansroller." (Felix Fleischer)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Dorituser/196465

En lidt for lang film.
MEN fantastisk præstation af Anthony Hopkins. Derfor 4 stjerner.

bambiexplorer

Årets første film i Dagmar, det lyder (også) helt tosset, blev The Father. Der var god plads ved fredagens anden eftermiddagsforestilling. Men både softdrinksudvalget og slikudvalget er blevet noget pauvert i deres café, efter at biografen blev bygget om, et stykke tid før Corona holdt sit indtog. Hvad sker der lige for de der saltlakridsstænger som de har valgt lade erstatte heksehylstængerne med? Der var dog en ekstremt kedelig smagsoplevelse. Og deres økologiske rabarbersodavand er så hvinende søde, så de er næsten udrikkelige. Og så pisker de jo næsten en til at købe FatDane eller lignende i 7-11 få hundrede meter derfra, selvom man ikke må. Faktisk synes jeg at der er tiltagende tendens, både i Nordisk Films Biografer og fx også i Empire Bio og i Cinemateket, til at drikkevarer og slik bliver af mere og mere inferiør kvalitet :(

83-årige Anthony har en stor lejlighed midt i London. Hans fraskilte datter besøger ham ofte for at hjælpe ham lidt med dagens gøremål, selvom han absolut ikke har brug for hjælp! Pludselig en dag sidder der en en fremmed mand i stuen, som påstår at han er datterens mand. Men datteren er jo skilt … er hun ikke? Og hvor pokker er Anthonys armbåndsur pludselig blevet af? Og hvem er den fremmede dame der pludselig har nøglerne til hans lejlighed? Og er det overhovedet Anthony lejlighed? Og var det den gamle hjemmehjælper der stjal hans ur, som han ellers gemte i skabet bag badekarret, eller var det den nye? Som ikke engang er ansat endnu! Og har Anthony arbejdet i en cirkus som stepper i sine unge dage?

WHO EXACTLY AM I?
The Father er interessant ikke mindst på grund af vinklen som (næsten) hele filmen er set fra. Nemlig Anthonys. Nu kan man så mene at det måske er noget nær en umulighed at skildre hvorledes en demensramt person oplever verden, ikke mindst på grund af sygdommens beskaffenhed. Men uden at være specialist på området, ud over at min saglige moder i sine sidste mange leveår var ramt af en, til at begynde med, langsomt progierende (staveplade) demens, som til sidst løb rigtigt stærkt, mener jeg faktisk at de har ramt perfekt i denne film. Selvfølgelig har vi så også med en af universets bedste skuespillere i hovedrollen.

CAST & CREW
Anthony Hopkins (Anthony) spiller rollen til perfektion, det er simpelthen HANS film … og vel nok hans næstbedste overhovedet, naturligvis kun overgået af hans tour de force fra 1992, Silence of the Lambs, som jeg genså for snart to år siden med smag(?!?) i Cinemateket. Han har dog to andre fantastiske skuespillere, der giver ham perfekt modspil, nemlig Olivia Colman (The Favourite og Hot Fuzz) og Mark Gatiss, som både er manuskriptforfatter og/eller co-creator samt spiller Mycroft Holmes i, vistnok, alle afsnit af Sherlock med Benedict Cumberbatch.

Florian Zeller, den franske instruktør bag The Father, kender jeg absolut intet til. Man sådan en lille intens sag, som denne film, kan han i hvert tilfælde godt finde ud af at stykke sammen. Ud over at instruere, kan han så også skive til teatret, thi både The Father og hans kommende film The Son, har han selv skrevet, altså i første omgang til de skrå brædder. The Father er naturligvis også et psykologisk kammerspil af højeste karat, så det passer jo godt sammen det hele. Doh! Jeg synes da nok jeg havde set ham før .. han vandt jo både en BAFTA Film Award og en Oscar for bedste Adapted Screenplay her i år :)

BILLEDE & LYD
99% af filmen foregår i Anthonys lejlighed (altså hvis vi spørger Anthony). Så på en måde kan man godt sige at der er tale om filmet teater. Men så alligevel ikke, thi der er brugt flere subtile filmtricks, men man skal dybest set nok skal se filmen to gange, før end man rigtigt ser dem. Her i første omgang er det som ovenfor nævnt, Anthonys geniale skuespil der stjæler billedet. Især bemærker man hvorledes han blot ved hjælp af et skævt smil, et løftet øjebryn eller et ændret tonefald, er i stand til at skildre desperation, frygt, glæde, mistænksomhed og 117 andre sindstilstande. Det er der ikke mange andre der formår at gøre med så få midler.

KONKLUSION – THE FATHER
The Father er et drama med stort D. Sjovt nok er instruktørens eget teateroplæg mere et komediedrama. Der der da også lidt, men meget underspillet humor, i filmen. Så lidt, faktisk, at IMDb åbenbart ikke har bemærket den. Uanset hvad, så er The Father kvalitet for alle pengene og får derfor år fem stjerner.

blog.nilsbuch.dk

S. Rico

Anthony Hopkins vandt fortjent sin anden Oscar for denne pragtpræstation. Olivia Colman er også virklig god og yder noget af det bedste jeg har set fra hendes side.

Anthony Hopkins spiller en version af sig selv (Anthony), som er blevet gammel og dement. Han bor stadig i sin egen lejlighed og går meget op i at have sit ur på sig, så han kan holde styr på tiden. Og det er netop finten: han har nemlig slet ikke styr på tiden. Og den pointe griber filmen på genial vis ved at sætte publikum i hans sted. Jeg blev på et tidspunkt nød til at spole tilbage for at tjekke noget ud tidligere i filmen, før det gik op for mig, præcist hvordan filmen leger med os.

Det er en lille perle af en film, som er rigtig rørende – og tankevækkende, hvis man har haft denne sygdom inde på livet. 5 kæmpestore stjerner.

Agnete

Fremragende skildring af en skøn, men demenstruet mand og hans problemfyldte liv med sin kærlige familie. En mand som han og alle vi, der er i samme alder med samme trussel hængende over hovedet, burde jævnligt få et tilbud om hjælp - en pille - til at slutte sit liv. Hvis man foretrækker døden fremfor demensen. Døden er ikke det værste, man har.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.