I 'This Is the End' ankommer skuespilleren Jay Baruchel til Los Angeles for at have det sjovt med sin ven og kollega Seth Rogen. Der venter nemlig en stor fest forude hos James Franco, der holder housewarming for en gruppe venner.
Men pludselig rammer apokalypsen, og alt ændrer sig fra det ene øjeblik til det andet. Nu må Jay og Seth gemme sig i James' hus for at redde dem selv og nogle få andre venner. Mens de forsøger at holde sammen, finder Jay ud af, at de alle er for dumme og overfladiske til at overleve. Pludselig viser det sig, at der måske alligevel er en vej til at undgå udslettelse.
'This Is the End’ er intet mindre end en komedie om Jordens undergang, hvor alle i filmen spiller dem selv, hvilket giver anledning til en række satiriske jokes og kommentarer om deres skuespillerkarrierer.
Hovedrollerne udgøres af seks fyre. Seth Rogen blev far i Knocked Up (2007), James Franco spillede heltens ven i de tre Spider-Man-film, Jay Baruchel kunne opleves i The Sorcerer's Apprentice (2010), Jonah Hill blev Oscar-nomineret for Moneyball (2011), Craig Robinson havde en rolle i ’Pineapple Express’ (2008), og Danny McBride spiller hovedrollen i TV-serien ’Eastbound & Down’ (2009- ).
'This Is the End' har også gæsteoptrædender fra en lang række stjerner, fx Rihanna, Channing Tatum, Paul Rudd og Emma Watson.
og lad os lave en film om det.
Filmen virker som om den er fundet på af en flok 13-15 årige drenge, som har pengene til at købe nogle effekter som passer til fantasien.
Personligt ville jeg hellere have haft aliens, eller bare at jorden gik under. Djævel/gud og undergang temaet blev lidt kedeligt.
Er det bare mig, der ikke fatter den form for humor, eller hvad? Hvorfor går ALLE - inklusive dagbladenes anmeldere - amok over denne film?
Den er da så "overrated" som noget kan blive.
OK - der er nogle ganske få sjove scener, men en masse af dialogerne er jo direkte latterlige og ikke spor sjove.
Bedste skuespil-præstation kom fra Rihanna! - det siger ikke så lidt !
Seth Rogen og kompagni smider et frisk dommedags pust i hovedet på os og har en belønnende selvironi i denne komedie, hvor de optræder som dem selv.
Når man kender til skuespillerne, så ved man hvor meget gøjl de tager på hinanden og deres egen personlighed. Det fungerer rigtig godt, syntes jeg, men det er en film, hvor man enten får mavekrampe af grin eller mener den er plat på alle ledder og kanter.
Humoren er - som oftest når man har med Seth Rogen at gøre - under bæltestedet hele vejen igennem og det klæder denne film godt, idet man skal tage filmen for hvad den er; en komedie, hvor man kan slå hovedet fra uden at skulle forholde sig til en dyb dialog.
Rogens slæng harmonerer godt med hinanden og effekterne i filmen er overraskende godt lavet.
Slutningen: Uden at røbe noget, kan man vidst godt sige; den havde jeg sku ikke set komme - og det er ment positivt. Det var sku morsomt.
Godt gået drenge - This is not the end for you
Det er bestemt ikke min slags film. Jeg kedede mig bravt under hele filmen, og det mest positive der er at sige om min biografoplevelse, er, at billetten kun kostede det halve af normalprisen. Ydermere var salen fyldt næsten helt op, hvilket også er yderst positivt.
Filmens humor er utroligt dum, og der gik alt for meget pikhumor i den. Hvis man er til den form for humor, så er det garanteret er rigtig god film, men den appelerer bestemt ikke til mig. Jeg glædede mig bare til at den sluttede, og så morede jeg mig over køreturen hjem ...
Lad mig slå en ting fast. Denne film er MEGA sjov, men den er kun sjov, hvis man kender selve castet bag, og hvem de er. Rollerne de spiller er dem selv, men maget karikeret. Micael Sera har en virkelig sjov birolle, som er så langt fra ham selv, at det er vanvittig morsomt, og så skader det ikke at HELE filmens cast, er virklelig gode venner i virkeligheden og det er noget der kan mærkes hele vejen igennem. Ta' ind og se den. Den kan klart anbefales
Jeg må nok indrømme at den var morsom en del steder. Desværre synes jeg den lignede meget noget alla Scary Movie blandet med lidt jordens undergang. Jeg var underholdt lidt, men må indrømme at jeg synes den var lidt plat. Men jeg vil gerne give den 3 stjerner. 1 for humoren, 1 for effekterne og 1 for at Backstreet Boys kom ind i slutningen af filmen.
Ville så gerne kunne lide den her film, men syntes virkelig der er elendig. ENkelte sjove ting redder to stjerner, men ikke værd at bruge penge på.
Mine følelser var splittet; på den ene side elsker jeg castet i denne film og synes det er fedt med Seth Rogen på manuskript og i instruktørstolen, men jeg synes også det er pervers med alle de kendte skuespillere, som pryder filmen.
Selve handlingen med dommedag og jordens udslettelse, er lige min stil, da jeg er stor fan af gysere med zombier og uforklarlige epedemier. Helt genialt er, da Jonah Hill bliver besat i bedste eksorsiststil;) Derudover er det fedt, at hele filmen er baseret på den fjollede humor ligesom i Superbad og Pineapple Express, hvilken leder en hen på klassikere som Shaun of the Dead og Hot Fuzz.
Jeg havde store forventninger og filmen levede op til dem. Kan varmt anbefale den, når man gerne vil slå hovedet helt fra ;)
Mega komisk og syret. Absurd og virkelig underligt, men meget underholdene... :)
Anbefales!
Bruger anmeldelser (44)
Skriv din egen anmeldelse