Filmen 'The Double' handler om den usikre, isolerede Simon, der er overset på arbejdspladsen, hvor han egentlig er ganske dygtig til sit job, men aldrig får anerkendelse for sin indsats. Hans mor foragter ham, og drømmekvinden Hannah ænser ham dårligt nok.
En dag sker der noget virkelig sært. En ny kollega bliver præsenteret for Simon - den fuldstændig identiske James, der er alt det, Simon ikke er: udadvendt, hurtig i replikken og med ægte kvindetække. Snart bliver Simon skubbet endnu mere ud på et sideplan i sit eget liv, da hans dobbeltgænger langsomt overtager hans tilværelse.
’The Double’ er baseret på den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs roman ’Dobbeltgængeren’. Filmens absurd-komiske stil kan dog bedst sammenlignes med science fiction-klassikeren ’Brazil’ (1985) af Terry Gilliam, hvor bureaukrati, meningsløst arbejde og bizar, psykologisk logik også gør sig gældende.
Jesse Eisenberg viste med ’The Social Network’ (2010), at hans talent rækker sig langt ud over karrierens tidlige ungdomskomedier, og i dobbeltrollen som Simon/James understreger han endnu en gang, at han er en skuespiller, man skal holde øje med. (copyright: kino.dk)
Nøje afstemte farver, der matcher konstant. Scener der alle kunne være stilbilleder til filmen.
Tænk hvis man kunne træde ud af sin krop, og gøre de ting man drømte om at gøre. Det er vel i bund og grund essensen i filmen, som er mere besynderlig og kunstnerisk end egentlig interessant.
The Double sniger og kryber afsted som en hjemløs snegl i et Kafkas univers. Men i stedet for at være mystisk eller spændende bliver det hele bare trist og uvedkommende. Luk hellere øjnene og nyd dine egne tanker, både de smukke og grimme eller sov godt med begge øjne åbne...
Som to halve med leverpostejsfarver og et tykt lag sky eller just a slice of life with lots of nothingnest...
Jeg var en smule i tvivl om, hvordan jeg dog skulle vægte og strukturere min anmeldelse af 'The Double', og derfor også min endelige heldhedsbedømmelse. Filmen har nemlig mange retninger, vinkler og ikke mindst referencer, og det gør det svært at finde takten og tonen.
Hvis vi udelukkende ser på, hvor meget denne film gerne vil ligne andre film med samme idé og/eller atmosfære, så bliver det i hvert fald ikke en firestjernet bedømmelse. Det er set bedre og skarpere før.
Men som en stand-alone syret og satirisk film, synes jeg faktisk at den er mere eller mindre vellykket. Og sådan burde den også ses.
Selvom man besidder en eventuel bred filmviden og derfor naturligvis har set film som 'Brazil' og 'Fight Club', er det ikke ens betydende med, at filmen skal nedsables af den grund. Berlingskes Jacob Wendt Jensen skriver - "[et eksperiment] som en del studerende og yngre filmnørder formentlig vil hylde, fordi det er anderledes." Det synes jeg er noget pjat, og ikke mindre et grimt og kluntet forsøg, på at fremstå som den overstående filmisk-intellektuelle magt. Filmen har rigtig nok referencer til andre film, men den er også sin egen på mange punkter. Eksempelvis er humoren endnu mere mørk og langt ude end i 'Fight Club', og Jessie Eisenberg giver sin egen version af et splittet jeg.
Så 4 stjerner herfra. Det er set før, men det er stadig en fin oplevelse, og jeg var vældig underholdt igennem filmen, selvom den blev lidt lang hen mod slutningen.
4/6
The Double, filmen var god, meget god. Passende, generelt gode skuespillere, og en god bog filmen var baseret på.
Endnu engang kan vi se at film adaptation af klassikere ender som regel i en god film, også den her gang. Meget Terry Gilliam stil, men lidt mere tonede ned, dvs. Minder forvirrede, mere realistisk. Spændende, man er meget optaget af handlingen. Sjovt humor et par steder. Generelt en dejlig måde at bruge nogle timer på.
Humor hjælper denne film langt hen ad vejen. Og så spiller Jesse Eisenberg fantastisk.
Men jeg synes, at manuskriptet er lidt påtaget kryptisk. Tanken bag er uden tvivl interessant, men jeg mangler lidt en mening.
Det er ikke en film, jeg kommer til at se igen. Men omvendt er det heller ikke en film, jeg fortryder at have set. Men den er efter min mening ret middelmådig.
Deltog i særvisning i Dagmar d. 21.5 af "The double". Det var et dejligt arrangement, stor tak til Kino.dk.
Filmen var en spetaklulær oplevelse. Især starten af filmen var fængende, og dens absurde univers og gode skuespilspræstationer efterlod mig med en uforglemmelig filmoplevelse. Der er mange "tomme pladser" at fylde ud med fortolkning, måske lidt for mange mod filmens slutning.
Fik mulighed for at se The Double med kino.dk, og takker mange gange for et godt arrangement.
Jeg kunne godt lide starten af filmen som var et mix af noget noir og Charlie Kaufmann - men den udviklede sig desværre i en temmelig absurd retning.
Dog bestemt et kig værd, og Eisenberg og Wasiakowski er eget interessant unge skuespillere.
Denne film var lidt for højtflyvende og surrealistisk for mig. Psykologiske thrillere kan være rigtigt gode og samtidig spændende/uhyggelige (ala Shutter Island), men denne manglede efter min mening lidt jordnær action. Den var lang tid om at komme i gang og til tider ret kedeligt. Først til allersidst kom der lidt gang i filmen.
Filmen bygger på en fortælling af Dostojevskij, som er skrevet før Danmarks grundlov, og det er en film gennemtæret af en frygt for fremtiden og elektronik, som leder tankerne hen på andre dystopiske samfundsfortællinger, bl.a. Orwells '1984' samt Bradbury's 'Fahrenheit 451'. En psykologisk fortælling om en mand (superb spil af Eisenberg) på sammenbruddets rand efter et møde med sin dobbeltgænger. Handlingen foregår mere i det indre end det ydre, og filmen har sit eget (langsomme) tempo og kræver fuld indlevelse. Selv om filmen ikke var min kop yndlings-te, har jeg taget mig selv i at tænke over flere aspekter og problemstillinger flere gange efterfølgende - en tankevækkende film. Kan anbefales til fans af Dostojevskij eller andre med hang til emner som eksistentialisme, psykologi og sågar filosofi.
Filmen er dyster, komisk, speciel og surrealistisk - sådan set lidt a det hele. En helt igennem gennemført film med dygtige skuespillere på rollelisten. Dette er helt klart Jesse Eisenbergs bedste stykke arbejde hidtil, ville jeg mene. Han gør det fantastisk godt i rollen som både Simon og James, og formår virkelig at skabe en god karakter.
Hvis man er til "skøre hjernevridere" og "Fight Club", kan denne film virkelig anbefales!
Bruger anmeldelser (22)
Skriv din egen anmeldelse