Animationsfilmen 'The Croods' følger en neandertaler-familie, der har levet hele deres liv i en hule.
Da deres hule styrter sammen, må Familien Crood vove sig ud på en rejse gennem et landskab præget af mærkelige planter og et forunderligt dyreliv for at finde et nyt hjem.
Grug er familiens overhoved og vant til at løse problemerne med sin enorme styrke, men da familien møder den unge og opfindsomme Guy, finder de ud af, at det kræver andet end muskler at overleve alle udfordringerne. Nemlig kløgt, opfindsomhed og vigtigst af alt - hinanden.
'The Croods' er et forhistorisk eventyr, som følger familiens rejse, der bringer dem ud af deres trygge, vante rammer på vejen mod en mere moderne verden. To rutinerede animationsinstruktører står bag fortidsfilmen, nemlig Chris Sanders (Lilo & Stitch, Sådan træner du din drage) og Kirk De Micco (Space Chimps).
Vi var en 5 stk heriblandt min nevø på 4 så var inde og se Croods og det er virkelig en rigtig god film. Det er ikke fordi den kommer med så meget nyt men man bliver godt underholdt... også tilbage til min nevø som var helt opslugt af filmen og der er ikke så mange scener som er uhyggelige så han kunne også være med.
En god familie film så 4 ud af 6 fra mig
Skal ind og se den i morgen med min moster da vi synes den så meget god ud. vi glæder os :-) den ser både spændende og sjov ud!
Det er én af de film der ikke rigtig sagde mig noget da jeg hørte omtale osv. men så traileren forleden og klukkede lidt. Den kunne godt være en mulighed for en hyggestund i de bløde sæder en dag. :)
Vi glæder os til at se filmen, når den i påsken står på børne bif-tur :-)
Jeg har været inde og se den med mine nevøer til forpremiere, og den kan klart anbefales. Udover at børnene morede sig, syntes jeg selv, at den var god og sjov. God humor og en rigtig god filmoplevelse. =)
Bruger anmeldelser (35)
Skriv din egen anmeldelse