Animationsfilmen 'The Croods' følger en neandertaler-familie, der har levet hele deres liv i en hule.
Da deres hule styrter sammen, må Familien Crood vove sig ud på en rejse gennem et landskab præget af mærkelige planter og et forunderligt dyreliv for at finde et nyt hjem.
Grug er familiens overhoved og vant til at løse problemerne med sin enorme styrke, men da familien møder den unge og opfindsomme Guy, finder de ud af, at det kræver andet end muskler at overleve alle udfordringerne. Nemlig kløgt, opfindsomhed og vigtigst af alt - hinanden.
'The Croods' er et forhistorisk eventyr, som følger familiens rejse, der bringer dem ud af deres trygge, vante rammer på vejen mod en mere moderne verden. To rutinerede animationsinstruktører står bag fortidsfilmen, nemlig Chris Sanders (Lilo & Stitch, Sådan træner du din drage) og Kirk De Micco (Space Chimps).
Det er længe siden at jeg har moret mig så meget over en tegnefilm. Den var hylende morsom. Meget bedre end jeg havde forventet. Hele familien deler min holdning så den er bestemt en film for alle aldre.
Hele familien blev underholdt. Handlingen var god og alle fra 3 til 42 kunne følge med og grine.
Manden og jeg var inde og se den med vores børn, en søn på 4 og en datter på 6 år.
vi alle fik grinet en del, tror ikke vores søns øjne forlod skærmen 1 min. under hele filmen. så en fantastisk film, skal helt sikkert ses igen
Jeg var inde og se den med familien, og jeg må sige at filmen var gennemført! Det er en sød historie, og nogle gode karakterer. Det som begejstrerede mig mest, var nok filmens animationer.
Den fortjener helt klart en plads på DVD-hylen!
Jeg kan klart anbefale den!
+ God film, god historie - med et par uventede drejninger, flot verden, flotte & anderledes væsner, godt skuespil. Grundelementet er modstand mod forandring, hvilket jo er et fedt emne at bevæge sig i, for det er der jo masser af i verden omkring os.
- Den kunne godt have været mere spændende, og var lidt kedelig i nogle af frekvenserne.
Den kan ses af små og store børn, da den er børnevenlig, og til tider sjov. 3 flotte stjerner får den af mig (Anmelderen).
Vi har set filmen i 2D med vores to piger på 8 og 5 år.
Vi synes alle, at det var en rigtig god og underholdende film. To dag senere snakker vi stadigvæk om de sjove scener.
Kan kun anbefale denne film. Mon ikke, at den er helt fantastisk i 3D.
Fin historie, sjov og ikke mere kompliceret end at selv børn i børnehavealderen kan følge med.
Endnu en animeret film, som selvfølgelig skal ses med børnene på dansk! Og måske på engelsk senere.
Bruger anmeldelser (35)
Skriv din egen anmeldelse