Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Butler

Tilladt for børn over 11 år
Filmen indeholder en række dramatiske scener i relation til 60ernes raceoptøjer i USA. I et tilbagevendende flashback ses to mænd der er lynchet i en lygtepæl. I en scene dræbes en mand med et skud i panden. I andre scener ses overfald, ydmygelser og en aggressiv folkemængde, der jager og tæver farvede mennesker. Da de voldsomme scener er relativt kortvarige og ublodige, og da de afveksles af rolige scener med hverdagsliv, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
19.09.2013
| |
2 timer 12 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Butler
|

I filmen ' The Butler' vokser den sorte Cecil Gaines op under slavelignende forhold med hårdt arbejde i bomuldsmarkerne og sadistiske plantageejere.

Men den unge mand har en stærk vilje til at overleve og får stablet en ny tilværelse på benene, efter han flygter og får arbejde som tjener for rige, hvide amerikanere. Cecil viser sig hurtigt at være god til sit nye erhverv, og talentet fører mange år senere til drømmejobbet som butler i Det Hvide Hus.

Dér bliver han vidne til en af landets politisk set mest turbulente perioder, da han tjener hele otte præsidenter over tre årtier. Samtidig forsøger Cecil at være en god familiefar i en brydningstid fuld af racespørgsmål.

Titelkarakteren i ’The Butler’ er, modsat tidens biografiske trend, en fiktiv person inspireret af en artikel i Washington Post fra 2008. Filmens mange politiske personligheder er dog alle taget fra virkelighedens verden, og dermed kan Lee Daniels’ (Precious) drama kategoriseres som en historisk film, der skildrer USA i det 20. århundrede.

Forest Whittaker spiller butleren, og han flankeres af en imponerende rollebesætning med Oprah Winfrey (The Color Purple), Jane Fonda (Klute), Robin Williams (Dead Poets Society) og Alan Rickman (Harry Potter 1-8) som nogle af navnene.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (438 votes)
4.7
3.2

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'The Butler' [er] en tidsrejse, der balancerer mellem det pertentligt seriøse og det behageligt sentimentale." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Filmen er så rørstrømsk, at de rette intentioner drukner i den gode sags sødsuppe." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Det er og bliver en klodset konstruktion, som vralter stivbenet og sært altmodisch derudaf [...]." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'The Butler' er rørstrømsk på den helt klassiske Hollywood-facon og favner derfor bredt." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Problemet med 'The Butler' bliver i længden, at butlerens historie er passiv og begrænset, mens den store historie er aktiv og omfattende." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Den har en bevidst stil, der er gammeldags og en smule bedaget [...] Som sådan er den fin nok, men jeg kunne godt have tænkt mig, at man turde lidt mere med filmen...” (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "Som film har 'The Butler' adskillige mangler, men det lykkes indiskutabelt Lee Daniels at levendegøre 50 år af borgerretsbevægelsens historie [...]." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lise

Var til forpremiere med Biozonen i går og se filmen. Fantastisk historie og flot, flot spillet.
Jeg kan varmt anbefale andre at se filmen.

Ann-Britt

Så den igår, mandag aften, til en forpremiere i et Biozone arrangement.

Det er en super god og tankevækkende film.
Hovedpersonerne spiller fremragende.
Præsidenterne er ok skabte, men sjovt nok er det præsidentfruerne, der var tættest på at ligne den ægte udgave.

Det eneste men der er ér, at selv om den problematik der skildrers i filmen ikke flashes så åbentlyst mere, så er den desværre, har jeg hørt fra dansker i USA, der stadigvæk, lige nedeunder den pæne overflade.
Det kunne jeg ikke lade være med at tænke på, mens jeg så filmen. Og derfor tænkte jeg også, gu' ved om amerikanerne for alvor er klar til at se den film, bortset fra nogle få intellektuelle?

5 ud af 6 stjerner. Et par af de udsagn der kom frem under filmen om især én af præsidenterne (Reagan) havde jeg lidt svært ved at sluge råt :)

mariauser/947883

Har netop været inde og se den og den kan HELT klart anbefales.

lili

Har læst alt hvad der har været skrevet om denne film.
Glæder mig til at se Oprah Winfrey og Forrest Whittaker,
den lyder som en must see film.

Ann-Britt

En filmstil/-tema som jeg ellers ikke bliver grebet af, MEN med nogle af mine ynglingsskuespiller må jeg helt sikkert give den en chance :)

Ania

De mange dygtige skuespillere kommer sikkert til at gøre filmen værd at se! Udfra traileren virker The Butler meget amerikansk og patriotisk, men det er vel også de vigtigste temaer i en film om det hvide hus.
Denne film virker til at være en stor oscar-kandidat, og jeg håber den overrasker med en stærk historie og sympatiske karakterer.
Man skal jo heller ikke glemme Lee Daniels' sidste film, Precious, som var voldsom men meget rørende.

Ann-Britt

Ania og Maria

En Oscar-kanidat? Ahr, det vil jeg nu gerne se, før jeg tror på det. For den tager fat i et MEGET ømt emne i den amerikanske historie ... et desværre ikke kun historisk emne.
Gu' ved om amerikanerne for alvor er klar til at se den film, bortset fra nogle få intellektuelle?
Men som ikke amerikaner kan jeg dog absolut anbefale den ;)

Harley Quinn

Det er helt sikkert en film jeg skal se, og jeg er vild med skuespillerne! :)

Maria

Jeg regner stærkt med at skulle se filmen på et tidspunkt. Filmen har måske Oscar-potentiale? :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.