Cookie- og Privatlivspolitik

The Assassin

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
02.06.2016
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Nie yin niang
|
Versioner: se alle
2D, Særvisning
|

Filmen 'The Assassin' handler om prinsessen Yinniang, der i det 17. århundredes Kina bliver kidnappet af en nonne som 10-årig. Årene går, og den unge pige lærer at blive en talentfuld lejemorder med evner langt ud over det sædvandlige.

Men hendes empati står i vejen for de koldblodige drab, og efter en mislykket mission sendes hun til sin fødeby for at myrde guvernøren Tian Jian. Politikeren viser sig at være Yinniangs fætter og barndomskæreste, som hun engang var forudbestemt til at skulle giftes med.

'The Assassin' er en kinesisk film, der følger landets tradition for historiske dramaer med flotte kostumer og velkoreograferede kampsportsscener. Instruktøren Hsiao-Hsien Hou blev anerkendt for en række værker i 1980erne, hvor han modtog priser på filmfestivalerne i Berlin og Venedig. Med 'The Assassin' tog han igen en prestigefyldt pris med hjem, denne gang som Bedste instruktør på Cannes.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (30 votes)
3.6
4.5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Taiwanesiske Hou Hsiao-Hsiens 'The Assassin', der vandt prisen for Bedste Instruktør ved sidste års Cannes filmfestival, er en oplevelse for alle sanser. " (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Filmen er smuk og betagende [...] naturskønne billeder og minutiøst koreograferede kampscener." (Michael Lind)

  • Jyllands-Posten

    "... man kan bare ikke komme udenom, at her er en kompromisløs, ambitiøs og visuelt mesterlig film, der er noget ud over det sædvanlige." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'The Assassin', filmet i 35 mm af Mark Lee Ping Bing, er vel nok den billedskønneste film, du kan se i danske biografer lige nu ..." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det lykkes Hou at skabe totalt sammenfald mellem publikum og den ensomme heltinde, som vælger at være et godt menneske i en nedrig tid." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

The Assassin er en poetisk og visuel film. Trods titlen så skal man ikke forvente en masse forrygende kampsports scener i stil med Yimou Zhang’s Hero og lignende. Der er en lille smule action, men det er ikke ret meget. Filmen er meget afdæmpet og minder mere i stilen om Curse of the Golden Flower (også Yimou Zhang). Men desværre uden en tilsvarende spændende historie.

For historien er nemlig mildest talt ikke fortalt på nogen særlig sindsoprivende måde. Hovedpersonen Yinniang vender tilbage til sin familie efter i mange år at have boet hos en nonne/kampsportstræner/lejemorder. Yinniangs mission er at dræbe sin fætter Tian, som er guvenør i den kinesiske provins Weibo. Der bliver så brugt en del tid på en række sidehistorier: Der er intriger i huset mellem Tians hustru og hans officielle elskerinde, og der er politiske spændinger mellem Weibo provinsen og det centrale styre i Kina.

Vi får også stille og roligt lidt mere at vide om Yinniangs baggrund, og hvorfor hun blev sendt væk fra familien i stedet for det arrangerede giftemål med Tian, der var den oprindelige plan. Denne fortid er selvfølgelig med til at så tvivl i Yinniangs sind om hendes mission. Dermed bliver den på papiret simple mission til en stor indre konflikt.

Dette kan måske lyde som en rimelig god fortælling, men konflikten og historien er ekstremt uldent fortalt. Man skal virklig holde øjnene åbne. Det fascinerende ved filmen er dermed primært det visuelle samt udfordringen med at holde styr på alle de små puslespilsbrikker. 3 ½ meget store stjerner.

Marta

5 stjerner for den visuelle side. Men resten... Historien er ikke til at følge med -- alle 4 af os, der var i biografen, var rundt forvirrede.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.