Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Terminator Genisys

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har et voldsomt anslag og en gennemgående actionpræget stemning. Den indeholder en mængde voldsomme scener med nedskydninger, ødelæggelser, langvarige, brutale slagsmål og drab. Da volden imidlertid hovedsageligt rammer robotter, og da filmens hovedfigurer fremstår særdeles handlekraftige, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
25.06.2015
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Terminator Genisys
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio - 2D, Level 7 - 2D, Seniorbio
|

I 'Terminator Genisys' udkæmper mennesker og maskiner en drabelig kamp i en postapokalyptisk fremtid.

Nøglen til menneskehedens overlevelse er oprørslederen John Connors mor, Sarah. Hun må for enhver pris holdes i live, så John sender sin sergent, Kyle Reese, tilbage i tiden til 1984 for at sikre hendes eksistens.

Nu befinder Reese sig i en fremmed fortid, hvor en avanceret maskine har til opgave at eliminere Sarah Connor. Kyle Reese og Sarah Connor må nu danne alliance med en aldrende cyborg for at bekæmpe deres fælles fjende og bringe balance i tidslinjen.

'Terminator Genisys' er den nyeste film i serien, der i 1984 gjorde Arnold Schwarzenegger til superstjerne, og som i 1991 fik hele verden til at tabe kæben af begejstring over de revolutionerende effekter i Terminator 2.

Siden er der produceret to film samt en tv-serie med fokus på Sarah Connor. Nu står den legendariske filmserie over for sit femte kapitel, der samtidig fungerer som et reboot, og som både byder på elementer fra især de to første film og nye overraskelser.

Schwarzenegger gentager rollen som cyborg, mens Emilia Clarke, Jai Courtney og Jason Clarke er nye navne på Terminator-rollelisten. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (507 votes)
4.1
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Det er ganske underholdende i cirka halvanden time, men den konstant buldrende action bliver til sidst monoton [...]" (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Den får ikke tilnærmelsesvis den plads i filmhistorien, som Camerons original har, men når alt kommer til alt, er det en smart hybrid, der nytænker remake-kunsten og bygger bro over flere tider. Det er faktisk ret Terminatoragtigt." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "En genskabelse med både humor, intelligens og samtidsbrod. Hvem skulle have troet det? 'Teminator Genisys' er årets hidtil største positive overraskelse." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Øv. Den angst for maskiner og robotter, der gjorde den oprindelige 'Terminator' så rystende i 1984, er totalt fraværende. Det, der engang føltes som en historie, der havde noget på hjerte, er forsvundet i en tidsmaskine. Tilbage er kun den amerikanske filmbranche når den er allermest fantasiløs." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Terminator Genisys' er special effects-porno, der lækker et patosskrigende musikscore, som må gøre alle en smule tummelumske. Det er flot, ikke mindst i 3D, men forvirrende og alt for langt." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Alan Taylor får point for at vende helt tilbage til filmseriens udgangspunkt og genbruge scener og lægge sig oven på det oprindelige plot med 80erne som kulisse [...]." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Det er en mandefilm til alle 80ernes drenge." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wolverine

Jeg må fra starten af dette påpege min enorme skuffelse. Når jeg læser diverse avisers ros til filmen, er det indlysende at se at de kun er gået op i grafikken og mængden af action og tilsyneladende har kastet alt plot og historie ud af vinduet. Det virker lidt som om Alan Taylor har tænkt, at han ved at skabe en alternativ tidslinje, har kunne gøre lige hvad han ville. Men ved at gøre det har han ikke blot ændret historiens gang i de første film, men decideret F*&¤et med alt der holdt filmene sammen. Den starter sådan set okay. man får en masse præ-T1 historie. Men snart begynder det hele at ramle fra hinanden i umulige og usammenhængende tidsparadokser, der i sidste ende bliver til en tornado der skaber mere kaos end sammenhæng. Tidsrejsefilm er ALTID paradoksale og fyldt med huller. Det betyder dog ikke at de alle er dårlige til at komme omkring disse huller. Denne film ER!
Ser man bort fra mine enorme mængde edder mod filmens plot, eller mangel på samme og i steder fokusere på skuespillet så vil jeg fra starten mene at det er et dårligt cast til Sarah Connor. Hun er simpelthen ikke en troværdig nok person til at blive en 'tough' Sarah at sammenligne med den vi møder I T2. Hun virker for ung, for svag og for uerfaren. Kyle Reese er ikke meget bedre men så igen, hans tilstedeværelse er ikke nær så påkrævet som den var i den første film.
Min vurdering alt i alt er hvis du bare vil se noget hjernedødt vold og action med robot vs. robot så er denne film et glimrende bud. Har du i stedet set de 4 foregående og håber på endnu et spændene kapitel i historien så glem det. For denne ødelægger effektivt hele plottet i alle de andre. 2½ stjerne herfra...højst!

Kim

Din holdning er selvfølgelig DIN holdning, men med forlov vil jeg gerne lige kommentere lidt. Ikke noget ondt ment med det.

Pointen med filmens plot er jo slet ikke at genfortælle eller supplere på handlingen i de gamle film, men derimod at åbne for muligheden at starte et helt nyt Terminator univers på en parallel tidslinie. Så gælder der jo nye regler for hvad man må.

Og historien er ikke, som du skriver, ændret, den eksisterer bare på en nu forladt tidslinie, hvor det faktisk lykkedes oprørene at besejre SkyNet, hvorimod på denne nye parallelle tidslinie er hele kampen først ved at begynde.

Må jeg foreslå at du ser Genisys en gang til, for man får faktisk disse ting at vide i filmen...! ;-)

Kim

Ja, hvorfor ikke ! Faktisk ret genialt tænkt, at genopstarte Terminatoruniverset efter Star Trek modellen, hvad enten dét var bevidst eller ej ! Man tager en begivenhed, laver en relation til en anden begivenhed i fortiden, og forbinder dem med en tidsrejse. Under denne går noget så lidt eller helt galt, og dermed har man skabt et parallelt univers hvor man så kan skabe universet/historien igen fra bunden af. Både i T5 og Star Trek har man valgt at lade mange ting være ens, men absolut ikke alle !

Jeg synes det fungerer - faktisk så godt at jeg må give T:Genisys 6 stjerner med følgende argumenter : Fremragende underholdning, nonstop action, gode skuespillere, god handling, god underlægningsmusik, få men gode one-liners uden at der er FOR meget humor, FEDE special effects og 3D der fungerer ! Man kan da godt diskutere valget af Jason Clarke som John Connor, men når nu C. Bale ikke ville...! Er faktisk overrasket over, at man ikke har givet rollen til Samuel L. Jackson... han er jo Hollywoods førstevalg hver gang en skuespiller skal erstattes af en anden...! ;-)

Lidt om handlingen (MULIGE SPOILERE) : Handlingen er i bund og grund meget sammenlignelig med dén fra de første to T-film, men tidsrammerne er ændrede. Den første T dukker godt nok op i 1984, men er blevet overhalet indenom af den anden T (T-800, den gode), der allerede ankom i 1973, og den anden, T-1000, dukker op BÅDE i 1973 og i 1984 i stedet for 1991. Herefter er det anderledes, da det viser sig, at SkyNet i dette parallelle univers har sit udgangspunkt i et intelligent kalenderprogram, en computer applikation, som hurtigt spredes til hele verdenen pga. dens høje popularitet. Året er 2017 og app'en, kaldet Genisys, går online inden dagen er omme !

Kyle Reese, der også blev sendt tilbage i tiden i det "gamle" univers, bliver også denne gang sendt tilbage i tiden, men noget går galt, og han optager nogle minder fra Kyle Reese af den NYE tid, som han dukker op i. Man skal ikke gå så højt op i detaljerne omkring forklaringen af dette, for jeg tror næppe den holder vand, men det er jo også ligegyldigt, hvis bare filmen er underholdende og plottet i det mindste LYDER troværdigt ! ;-)

Arnold skal iøvrigt også lige fremhæves her. I en alder af knap 68 (30. juli) gør han det sgu stadig godt ! Dog er han blevet lidt mindre seriøs og desværre sommetider lidt mere til the comic sidekick, hvilket jeg synes er enormt synd, men det er heldigvis ikke ret meget, og overhovedet ikke noget jeg tænkte over under filmen.

Konklusionen er klar - en bragende underholdende film som i dén grad puster nyt liv i en franchise mange var bange for var helt død ! Så er man til verdensødelæggelse, killerrobotter, tidsrejser og den dejlige Emilia Clarke ;-), så SKAL man tage i biografen og se denne perle af en sci-fi-actionfilm !

Et lille tip til jer der vil se den i 3D - sid tættere på lærredet end I ville have gjort til en 2D-film ! Så udnytter man 3D-effekten meget bedre ! ;-)

Se Terminator:Genisys i biografen !!!

Jakob P.

Man må sige at Arnold gør det godt igen som den elskelige model T-800, som igen må beskytte nøglepersoner som er vigtige for fremtiden. Skuespillet er også generelt godt i filmen. Det jeg måske savner er en Christian Bale til at spille John Connor, selv om den nye John Connor gør det udmærket. Der er selvfølgelig en masse effekter i filmen, men man kan heller ikke skabe en troværdig T-1000 og T-800 uden brug af effekter, så jeg synes kun effekterne klæder filmen, som jo altså er en sci-fi film.

John Connor står overfor sit største slag i krigen mod maskinerne, og han sætter sin lid til sin plan og til sine soldater. Da han opdager i slagets gang at Skynet har sendt en Terminator tilbage i tiden, sender John en soldat tilbage i tiden som har til opgave at beskytte Sarah Connor, Johns mor. Men da Kyle Reese ankommer for at beskytte Sarah, er alting vendt op og ned, og det bliver pludselig Kyle som skal reddes fra adskillige Terminatorer som har ventet hans ankomst i flere år. Alle reglerne er ændret i denne femte Terminator-film, for at redde fremtiden.

Jeg synes generelt at skuespillet i filmen er godt, og man bliver grebet af handlingen og historien i filmen. Tempoet er stort set hæsblæsende og ret flydende må man sige, og rytmen i filmen sørger for at man ikke falder i søvn. Det er en rigtig fed film, med et par overraskelser undervejs, som kun gør filmen mere spændende og interessant. Filmen er rigtig godt sammensat, scenerne passer rigtig godt sammen, og komplimenterer filmen rigtig godt. Den eneste kritik jeg har er, at jeg helst gerne ville have haft Christian Bale i rollen som John Connor, men filmen er rigtig fed alligevel og fortjener de 5 stjerner jeg hermed giver den!

Terminator Genisys får 5 stjerner af Anmelderen *****

jonas

Filmen er som sådan udemærket tænkt, den er bare præget af dårlig casting og dårligt manuskript. Hovedkarakteren Kyle Reese, spillet af Jay Courtney, er bare en kedelig karakter og man får aldrig medfølelse med ham på noget tidspunkt i filmen. Hvilket gør at den slet ikke når samme højder som de to første film i denne slidte franchise.

Som sagt er der da underholdning at finde, Schwarzenegger er tilbage i topform, og han er sådan set det bedste ved hele filmen. Emily Clarke som Sarah Cohnor er også udemærket, men hun når ikke den bad ass Linda Hamilton version fra Terminator 2 Judgement Day. Som sagt er der underholdning at finde, og plottet er som sådan godt tænkt. Der er massere af sjove ideer, og ting der kunne have overrasket.

Her vil jeg gerne lige kaste et kritisk blik på de mange trailere der bliver lavet nu om dage. De afslører simpelthen for meget, og nu vil jeg fortælle hvad man ser i traileren og her bliver jeg alligevel nødt til at sige SPOILER ALERT! Sådan burde det altså ikke være! I traileren ser man at John Connor faktisk er the bad guy i denne film, hvilket jo skulle have været en overraskelse, noget man ikke havde set komme. Det er fordi at traileren nu for tiden er alt for optaget af at få os i de biografsæder, at de endda bliver nødt til at afsløre spændende plotdetaljer og twists for at vække vores interesse!

Som sagt er der underholdning at finde, og man kan da slå hjernen fra og nyde en masse CGI action, men når man sammenligner den med de andre film i franchisen visner denne oplevelse hurtigt. Schwarzenegger er god, der er nogle finde twist, men John Conner som bad guy virker ikke, tidslinjen i dette univers er nu fuldstændig fucked up, og skuespillet lever slet ikke op til de to første. Hollywood bliver ved med at lave "ok" film som disse, når de ved at vi betaler for dem. Vi siger til hinanden, "tag ind og se den som ren underholdning. Bare slå din hjerne fra", men sådan burde det ikke være. Vi burde forlange mere af Hollywood. Det er simpelthen bare ikke godt nok.

sanneuser/762923

Action fra start til slut, god chokeffekt og lidt til lattermusklen - bestemt pengene værd.

René Munch Nielsen

Jeg synes virkelig at den var rigtig god. Skuespillet er rigtig godt i blandt de 4 store roller. Man kune dog godt have undværet de 3 fyre der snakker med skurke Arnold... Det var elendig skuespil.
Men når man ser bort fra de få minutter er den hamrende godt lavet. Jay Courtney som Kyle Reese... Ja hvem ellers. Den lækre Emilia Clarke (Game of Thrones) er perfekt som Sara Connor. Det var lidt specielt når man havde set Linda Hamilton spillede rollen i de første 2. Jeg var en lille smule skeptisk i forhold til 3´eren og 4´eren men jeg fik en positiv oplevelse.
Efter at have set Terminator: Genisys er jeg meget spændt på at se hvad de kommer op med næste gang. I flg. cinemaxx kommende film vil der dukke yderligere 3 Terminator-film op. Men jeg er desværre godt nok lidt skeptisk omkring Arnold. Han er jo efterhånden ved at se gammel ud.
Uden at lave en spoiler, vil jeg anbefale folk der skal ind og se filmen om at blive til rulleteksterne er slut.
Men filmen for 4 ud af 6 stjerner af mig.
1: For handlingen.
2: Emilia Clark.
3: Effekterne
4: Arnold som er tilbage.

Kelduser/425766

God oplevelse. Godt at se Arnold tilbage, fede effekter mv. Lidt for meget bulder efter min kones smag, men herrefedt for mig!

Jeg så den i Imax, Alm 2D havde nok være lige så godt.

Mathias

Jeg så trailerne og tænkte bare: Well, f*ck! Nu ødelægger de endu en god filmserie!

Men jeg blev meget overrasket! For en fan som mig, var det fedt at se alle de origiale ikoniske scener med et lille twist!

Arnold var FANTASTISK som altid, perfect blanding af humor og seriøs.

Emilia Clarke var også fantastisk! Og skidelækker! Hun spillede godt, kunne bedre lide denne Sarah end den originale, og det sige en del.

Og det var fedt at se Doctor Who! ;)

Den var som den skulle være: Underholdenende.
Ja, ikke den bedste historie, men jeg klarede de 2 timer og elskede den! Den var sjov, actionfyldt og som jeg sagde undeholdenede!

Amalie user/1088339

Terminator er tilbage! Med en ny historie og nye skuespillere.
De har gjort det godt med "special effects", men jeg synes at der er mange huler i historien/manuskriptet, som ødelægger det lidt.
Filmen havde stadigvæk sine gode øjeblikke og nød at være tilbage i Terminator universet.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.