Teorien om alting

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en let og positiv grundstemning, som dog enkelte steder brydes af alvorsfulde, knugende og let dramatiske scener. I én scene snubler og falder filmens hovedfigur, og man ser i slow motion hans ansigt ramme asfalten, hvorefter han ligger bevidstløs på jorden. I en anden, knugende scene forsøger samme hovedfigur hjælpeløst at kravle op af en trappe, hvor hans lille søn står og ser ned på ham. Endelig er der en let dramatisk scene, hvor hovedpersonen får et ildebefindende, spytter blod og bæres væk på en båre, hvorefter han ses på hospitalet i koma med slanger i munden. Da filmen er roligt fortalt, da den grundlæggende stemning er varm og kærlig, og der kun er ganske få let dramatiske scener, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
26.02.2015
Originaltitel: 
The Theory of Everything
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 3 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
5
4.3
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (385 votes)

Resumé

Biografien 'Teorien om alting' er historien om videnskabsmanden Stephen Hawking, hvis teorier om kosmos og kvante-tyngdekraft har gjort ham til en superstjerne inden for fysik.

Filmen tager sin begyndelse, da han som ung mand starter på det prestigefyldte Cambridge University i 1960erne, hvor han forelsker sig i den kunsthistoriestuderende Jane Wilde. Hawking får kort efter konstateret den nervesvækkende sygdom Amyotrofisk lateral sklerose, men i kampen mod hårde odds og dystre forudsigelser fra lægerne bliver kærligheden deres stærkeste våben. Samtidig arbejder Hawking på en banebrydende teori.

Vor tids svar på Albert Einstein. Et geni og en ener i udformningen af teorier om sorte huller og termodynamik. Stephen Hawkings betydning for teoretisk fysik kan næppe overvurderes, men vinklen i den biografiske film om den ikoniske mand sker fra hans kone Janes synspunkt og er baseret på hendes bog 'Travelling to Infinity: My Life with Stephen'.

Den krævende rolle som Hawking udfyldes af Eddie Redmayne (My Week with Marilyn), og hans hustru spilles af Felicity Jones (Den usynlige kvinde). Begge har fået Oscar-nomineringer, mens Redmayne blev hædret med en Golden Globe for sin hovedrollepræstation.

Eddie Redmayne modtog en Oscar for Bedste mandlige hovedrolle. (copyright: kino.dk)

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] fortalt af James Marsh med et særligt blik for lys, stemninger, følelsesmæssige nuancer og humoristiske øjeblikke, der gør 'Teorien om alting' til en både optimistisk, meget rørende og til tider ligefrem finurlig film." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] 'Teorien om alting' er både smuk og rørende. [...] Samtlige roller er besat af skønne skuespillere - Især imponerer Charlie Cox og Felicity Jones som hhv. nær ven og hustru. Men 'Teorien om alting' tilhører i den lange ende Eddie Redmayne, der i den grad kropsliggører Stephen Hawking." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Dette er filmhåndværk udført efter alle kunstens regler, men også fuldstændig blottet for kunstnerisk temperament." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Den enorme interesse for Redmaynes præstation understreger manglen ved ’Teorien om alting’, at den ikke når ind til miraklet i midten, underet Hawking. Den ved ikke hvad den skal stille op med ham. For hvordan får man en hel verden af tilskuere til at identificere sig med den begavede hjerne i en defekt indpakning? synes instruktøren James Marsh at spørge." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Teorien om alting' står på lærredet som en nænsom og afdæmpet, empatisk og betagende historie, der tilmed er så pålidelig, at Stephen Hawking har erklæret sig tilfreds." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "James Marsh og manuskriptforfatteren Anthony McCarten håndterer stoffet brillant. Symbolkræfter gløder uden at blive banale, og følelserne river med uden at blive sentimentale eller urealistiske." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "[...] Marsh skaber livsbekræftende filmkunst uden at give køb på kompleksiteten." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

Simon

Super kedelig og for mit vedkommende uinteressant. Eddie Redmayne spiller ikke fantastisk, udmærket er et bedre ord synes jeg, Michael Keaton havde så meget fortjent den fuckin' Oscar! Eller et alternativ kunne være Jake Gyllenhaal i Nightcrawler, ufffff.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Nikolaj

Der er nogle få ting, som godt kunne havde blevet gjort lidt bedre. Men samlet set, er filmen god. Godt skuespil især frem Eddie Redmayne. En film som kan være hård at se, men har bestemt også sine lidt mere munter og humoristiske elementer.

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)
Clea

Meget smuk og empatisk historie. Eddie Redmayne spiller en fantastisk svær rolle som videnskabsmanden Stephen Hawking, der får sygdommen ALS, som gradvist berøver ham al muskelkontrol og fastlåser hans brillante sind i et ubevægeligt legeme.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Line FS

Jeg havde forventet meget, og blev skuffet. Især pga den positive omtale filmen har haft.
Jeg synes det er ærgerligt at lave en film om så fantastisk og spændende person som Stephen Hawking, og så lade den handle om hans kone i stedet. Ja undskyld, men så spændende var det heller ikke. Det helt fint at vise hendes side af sagen, gå lidt i dybden - men det simpelthen ikke okay, eller ihvertfald enormt kedeligt, at vælge at fokusere filmen på hende.
Alle de spændende emner, alle de spændende dele af Hawkings liv man kunne have taget fat i - alle de ting han kæmper med, og samtidig alle de spændende opdagelser. Det godt nok en spildt chance.
Eddie Redmayne er super dygtig, men får overhoved ikke nok plads i den her film, og får aldrig lov til at vise nogen dybde til rollen. Jeg elsker Eddie Redmayne og synes han er enormt dygtig, men denne præstation er ikke en Oscar værd. Felicity Jones' nomination til en oscar er for mig uforståelig.

På trods af at synes Hawking er en af de mest fantastiske mennesker, så følte jeg mig aldrig rigtig rørt eller engageret i karakterer eller filmen. Det er godt nok ærgerligt.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
maiuser/505959

ville egentlig ha ventet til den kom på tv, men den blev vist i gratis biograf,så jeg gennemførte de 2 timer.
Ja Eddie Redmaine har fortjent en oskar. Men ville den ha fået ligeså stor opmærksomhed,hvis det bare var en film om en syg mand,der opnåede at skrive en bog, og underholdte lidt med nogen ægteskabelige problemer, og holdt ud i meget lang tid.
Det er selvfølgelig altid interessant at se virkelige historier på film. Men alt det halløj omkring en fysikers forskellige tanker om tilværelsen, giver jeg ikke meget for.Men det må være en slags erstatning for nogen ,for at finde noget, de føler er guddommeligt,men som ikke må kaldes det, i mangel af egentlig tro på noget.
Det var faktisk en del af filmens tema,som jeg syntes var det mest interessante.Det lykkedes aldrig helt ,Hawkins,og hustrus forhold, da de netop , hver især havde deres meget stærke forhold til det guddommelige, og mangel på samme.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
Jacob

Efter man har set filmen forstår man virkelig hvorfor Eddie Redmayne vandt en Oscar for sin præstation. Den måde han gradvist ændrer sin mimik i filmen er fantastisk! Også gode præstationer af Felicity Jones og Charlie "Daredevil" Cox. Der skal også lyde ros til manuskriptet som både er alvorligt, men også er sjovt og meget ironisk, hvilket den virkelige Stephen Hawkins også er. Teknisk er filmen ikke videre nyskabende, men hvad gør det når den så alligevel er flot klippet, og har et godt lydspor. Generelt er man godt underholdt, og følelserne sider uden på tøjet, når man har medfølese med hovedrollen hele vejen igennem.

Stem op!
49
Stem ned!
0
(reset)
Ditte

Virkelig fantastisk film, med afsindig dygtigt skuespil! Eddie Redmayne spiller så godt, at man tvivler på om han rent faktisk er syg, og ikke kun spiller!

Stem op!
48
Stem ned!
0
(reset)
Ann-Katrine

Ekstremt flot skuespil, og en endnu smukkere historie. Det er en "must watch"!

Stem op!
44
Stem ned!
0
(reset)
Thomasuser/807899

Flimen fortæller den utrolige historie om Steven Hawking. En af vor tids største tænkere inden for fysikken og astronomien. Steven har ændret den måde vi tænker på.

Flimen tager sin begyndelse i året 1963 hvor vi følger den unge Stevens kvaler med at finde det rette emne til sin ph.d.
Han kaster sig over emnet tid.

Filmen følger nu Hawking gennem hans forløb med sygdom. og filmen er præget af eminent skuespil. Særligt Eddie Redmayne leverer en storslået præstation. I øvrigt skal Felicity Jones, og David Thewlis nævnes for deres skuespil præstationer. Filmen er troværdig og den fortæller en meget gribende historie om et meget særligt menneske

Stem op!
39
Stem ned!
0
(reset)
Marie

Teorien om alting. Denne film imponerede mig på alle punkter. Det hele var så smukt fortalt, og der var ingen tvivl om, hvor gennemarbejdet det hele var, og hvor tydeligt det var, at Eddie Redmayne tydeligvis havde sat sig så godt ind i rollen som Stephen Hawking, at de to næsten var helt identiske. Hele historien om, hvordan Jane bliver ved Stephens side gennem (næsten) alting, er så utrolig og ubeskrivelig. Der er næsten ikke til at begribe, at hendes kærlighed overfor ham var så stor, og at hun havde overskud til alt det, som hun gik i gennem sammen med Stephen. Den smukkeste, flotteste og bedste biografi længe. Jeg er mundlam.

Stem op!
39
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.