Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Tarok

Tilladt for alle
Filmen er fortalt i et roligt tempo. Den indeholder enkelte scener af lettere dramatisk karakter, fx ser man en far, der giver sin søn en lussing, og man ser et føl blive født. Da disse scener er indlagt i den ellers roligt fortalte ramme, og da de er kortvarige og uden den store dramatik, vurderes det, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
31.10.2013
| |
2 timer 15 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Tarok
|

Dramaet 'Tarok' starter i 1948, hvor landmanden Karl Laursen har en drøm. Han vil købe en større gård og opdrætte heste, så han kan deltage i travløb.

Drømmen smitter af på hans sønner, og især Jørn og Vagn viser interesse for farens nye vision. Familien fra Skive oplever dog snart, hvordan verden forandrer sig i takt med den teknologiske udvikling, og da Jørn bliver voksen, og stifter sin egen familie, breder oliekrisen og arbejdsløsheden sig.

Men alt kommer til at ændre sig for familien. Ud over sit virke som bilforhandler begynder Jørn at deltage i travløb med den lynhurtige, ivrige hest Tarok, der bringer amatøren til tops i de professionelle rækker. Mod alle odds sejrer Jørn og familien og giver det økonomisk trængte Danmark fornyet håb for fremtiden.

'Tarok' er skabt af holdet bag Hvidsten Gruppen, der sidste år imponerede med 765.000 solgte billetter i biografen. Anne-Grethe Bjarup Riis står igen for instruktionen, Regner Grasten producerer, og flere af skuespillerne har fået genvalg.

Bjarne Henriksen, Henrik Vestergaard, Frederik Meldal Nørgaard og Thomas Ernst fra besættelsesfilmen spiller mandlige medlemmer af Laursen-familien, og de stærke kvindelige roller udfyldes af Kirsten Lehfeldt (Flamberede hjerter) og Iben Dorner (Sorte kugler).

'Tarok' er baseret på en virkelig historie.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (255 votes)
4.4
2.4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Selvom vi får lige lovlig mange pædagogiske nærbilleder af Jørgen Laursen, der hepper på sin hest, er travløbene simpelthen medrivende." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Vi får, hvad vi ser. Det er lige til at gå til for alle. Men det er også lidt som at bladre i fremmede folks fotoalbum." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] alle pointer [skæres] ud i tommetyk papmache, da man åbenbart tager for givet, at publikum er ude af stand til at drage blot en enkelt konklusion eller to på egen hånd." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det er bare en meget ringe film med rod i prioriteterne og alt for lidt hest." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Den er ikke bare (meget) for lang, den er også teknisk uskarp og ufokuseret fortalt." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "'Tarok' flytter ikke filmhistoriske grænser, men den fortæller åbent og godt af et helt ærligt hjerte. Man skylder den at lade sig rive lidt med." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
thea

glæder mig meget da sidste film (hvidstengruppen) var en succes hvad det angår samarbejdet mellem anne grethe Bjarup riis og regner grasten og med de fantastiske skuespillere, hvor så åbenbart men heldigvis nogen af dem er med i tarok. med andre ord jeg glæder mig og har nok også lidt høje forventninger til alt fra story Telling og skuespils præsentationer som jeg som sagt synes var godt sidste gang :D

Kirsten

Billetter til forpremiere, og jeg glæder mig til, at se filmen, var stor fans af Tarok.

Wayne

at det mere er en familie krønike, end en film om heste - den skal nok få folk i biffen om man kan huske Tarok eller ikke.

Og mon ikke der bliver pirket til tårekanalerne, i bedste amerikanske/Grastenske stil?

Tukas2450

glæder mig viiildt!! :)

F-18 Superhornetuser/15364

Husker en lille pige der sad limet på gulvet foran fjersynet, når Tarok skulle løbe... og da hun var blevet lidt større fældede hun tårer da han gik bort - Tarok du var mit eneste hesteidol, og jeg vil altid have smil på læben år jeg tænker på dig.

Kan man købe plakaten nogen steder?? :) :) Den er virkelig smuk.

Mejse

Jeg har aldrig været "heste-pige" overhovedet, men alligevel glæder jeg mig til at se filmen. Jeg husker Tarok som blev omtalt utroligt meget og var på alles læber, da jeg var barn. Måske husker jeg den endnu mere end andre, fordi min morbror arbejdede på Derby'et -og der var jeg nogle gange med.

johnnauser/384927

Jeg glæder mig til at se filmen og har også set tarok på banen . En smuk hest og en god rytter

Mieuser/778221

Glæder mig til at se filmen, husker godt Tarok selv om jeg var et lille barn. har stadig klistermærker af ham fra dengang. kan huske jeg græd da jeg hørte han var død.
glæder mig til at se filmen, det bliver med klinex i lommen.

Dot

er jo så gammel at jeg kan huske Tarok, så det skal jo lige opfriskes med en god dansk film...

Kirsten

Glæder mig helt vildt til at se denne film..Var stor fan af Tarok :-))

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.