I filmen 'Tár' spiller Cate Blanchett (Carol, Nightmare Alley) en verdenskendt komponist og dirigent, der bliver den første kvindelige chefdirigent for et stort tysk orkester.
Filmen er instrueret af den amerikanske instruktør Todd Field (In the Bedroom). Udover Cate Blanchett medvirker bl.a. Mark Strong, Noémi Merlant, Nina Hoss og den britiske-tyske cellist Sophie Kauer.
Den islandske komponist og Oscar-vinder Hildur Guðnadóttir (Joker) har komponeret filmens score.
Cate Blanchett har vundet adskillige priser for sin præstation som titelrollen, ligesom hun er nomineret til en Oscar for Bedste kvindelige hovedrolle. Filmen er i alt nomineret til seks Oscars.
Cate Blanchett suveræn i rollen. Var fascineret af filmen fra start til slut.
Jeg gik halvblind og min biografmakker, denne aften, gik helblind ind til Tár. På vej til Empire Bio spiste vi på Mæxico på Guldbergsgade, som var begges første besøg på denne restaurant, der ligger 3 ½ minuts gang fra Empire. Andet end at vi ved at mexicansk mad er en af vores favoritfødevarer samt at Cate Blancett er en skuespiller fra øverste hylde og at filmen handler om en af verdens bedste (fiktive) dirigenter, vidste vi intet om hvad aftenen skulle byde på. Jeg kan sige at vi var på ingen måde skuffede, efter det korte restaurantbesøg og den lange film.
INTRO
Filmen starter med en kort uklar sekvens skudt på en mobiltelefon på et fly, og noget der lyder som en sladrende teenager. Herefter bliver samtlige credits vist hvidt på sort, på en lydbaggrund af noget der er optaget med en billig mikrofon et sted i fjernøsten … var min vurdering. Således opmuntret … springer vi til et interview af den verdensberømte dirigent Lydia Tár foran et stort publikum. Et meget langt interview!
Herefter følger vi Lydia i hendes arbejde med Berliner Symfonikerne, hendes snak med sin agent samt diverse andre store folk indenfor musikverden, hendes liv med sin kone, der også er violinist i orkesteret og deres to børn. I starten sidder man at tænker at det her kan godt blive meget lange 158 minutter. Det bliver det så ikke, thi der er naturligvis en slange i paradiset. Hvilken form denne slange har, skal jeg ikke afsløre her. Blot kan jeg sige at den, til dels, bliver vækket til live af Lydias kompromisløshed og hendes meget (lyd)følsomme væsen.
HVORFOR MARLON BRANDO OG KROKODILLERNE?
Tár bygger ikke, jeg gentager, ikke på virkelige begivenheder. Der er vist ingen af dem der var involveret i filmen der har påstået dette. Men man kan godt forstå at folk kan forledes til tro at filmen bygger på en virkelig person, netop fordi den virker så autentisk … på den absolut ubehagelige måde. Jeg har hørt om (amerikanske) filmgængere, der har følt sig bedraget, fordi de troede at de så en film der var baseret på virkelige hændelser. Only in America … fristes man til at sige ;)
CAST & CREW
Det er helt klart Cate Blanchetts film. Hun spiller mindst lige så godt som hun gjorde i fx The Aviator, The Curious Case of Benjamin Button, Blue Jasmine, Carol og Nightmare Alley. Hun kan simpelthen det hele. Spille sød, sur, grum, usympatisk, heltinde … ja er der noget hun ikke kan? Selv eventyrfilm og superheltefilm mestrer hun. En af de få andre skuespillere der kan være med på Cates niveau, må være Leonardo DiCaprio. Hendes kone (Francesca) spillet af Noémie Merlant funker også fint som den noget hårdt prøvede partner. Ja, der er vel ingen der er fejlcastet i Tár.
Instruktøren Todd Field er totalt ukendt for mig, han er så heller ikke ligefrem en instruktør der sprøjter film ud. Lidt, meget lidt, men godt, må være han motto. Han har været med i flere film. Den eneste der ringer en klokke er Kubrick sidste film, Eyes Wide Shut, hvor Todd havde en mindre rolle.
BILLEDE & LYD
Alle scener, indstillinger, maskeringer og den tilhørende lyd, herunder orkesterets musik, sidder lige i skabet i samtlige godt 2 ½ time. Fremhæves må den lange scene i auditoret i starten af filmen. Her må Tár tage en længere kamp med en ung musiker der er non-binær og derfor ikke kan lide Bach … eller noget den stil. Anyways, scenen er er vel 12-13 minutter lang, og er, så vidt jeg kan se, taget i et take. Hvis det er rigtigt, er det noget af en superpræstation både af cast og crew. Man gider altså bare ikke være den kameramand der lige præcis ikke når at komme af vejen efter 12 ½ minut … så scenen skal skydes om igen for 17. gang. Det er sådan en scene er gør det værd at være filmelsker :)
KONKLUSION
Tár er lidt ligesom Drive My Car, sidste års vinder af Oscaren får årets bedste ikke engelsksprogede film. Den nærmer sig de tre timer og er (stort set) blottet for action. Alligvel formår begge film i den grad at krybe under huden på en. Begge er, trods den manglende action, på mange måder mere barske end selv den mest voldelige film er. Bevares, jeg elsker jo fx Tarantinos og Rodriguez’ mest voldelige film mere end noget andet. Men det er jo en helt anden type film … der er faktisk ikke muligt at sammenligne de to komplet forskellige kategorier af film. De er geniale filmmagere i hvert deres filmunivers. Anyhow, ligesom med Drive My Car lander vi på fem funklende stjerner.
bambiexplorer.dk
Jeg kan godt forstå, at Cate Blanchett er nomineret til en Oscar for sin absolutte fantastiske præstation i Târ, fordi hun er jo ubeskrivelig god. Men det er så også det bedste ved filmen. Ikke at filmen er dårlig af den grund, men det er Blanchetts film, det her.
For at fortsætte den gode stil, så er den en utroligt flot visuel film, hvor redigeringen også er næsten perfekt. Manuskriptet er også godt, men det er måske lige ikke dens største styrke.
Men filmen er måske også lidt langtrukken, og selvom den egentlig er perfekt længde, så måtte den godt have været lidt kortere og lidt mere fart på for min skyld.
Jeg vil anbefale folk at se den, men vente til man kan se den der hjemme, før man ser den.
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse