Cookie- og Privatlivspolitik

Strings

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
09.09.2005
| |
1 time 32 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Strings
|

Kejsersønnen Hal Tara rejser ud for at hævne mordet på sin far – den gamle konge af Hebalon, der måske er myrdet af hebalonernes ærkefjender, zeritterne.

Han forklæder sig som en simpel slave, forlader paladsets beskyttende mure og drager med sin fars sværd i hånden ud for at opsøge de uforsonlige zeritter. En kriger er ved at modnes.

Hal søger hævnen, men finder en uventet sandhed om sit folk og kærligheden, hvor han mindst venter det.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (16 votes)
4.5
0

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Michael

"Strings" er et af de universer i fantasy-genren, der føles perfekt realiseret. Det er præcist, som det ville se ud i vores hoved, hvis vi skulle forestille os en verden med talløse strenge imod himlen - men af en eller anden grund havde vi aldrig selv fundet på det til at begynde med. Idéen omkring om at lade figurernes mobilitet være komplet afhængig af strengene er genial, og lader sig let blive eksperimenteret med. I "Strings" har de fx ikke døre, men bjælker, der sidder på tværs af åbninger, så dukkerne ikke kan krydse dem med deres strenge. Strengene er logisk nok også det der holder dem i live, da det er det, der sørger for deres bevægelser etc etc. Det er som om, at film som "Strings" eller "Toy Story" stimulerer en ukendt del af hjernen, der gør os langt mere åbne for det vi får, blot fordi vi har indset en ny naturlig måde at tænke på.

"Strings" stimulerer derimod ikke den ukendte hjernedel nær så meget, som klassikeren "Toy Story". Dertil er historien alt, alt for kedelig. Helten Hal Tara føles ikke som en karismatisk størrelse, men som en funktion, der skal bringe plottet videre. Han er arrogant, men lærer hurtigt sine egne mangler. Alle karaktertræk, der ville gøre denne selvopdagelse kompleks og interessant bliver ignoreret - dette gælder desværre også resten af karaktererne. Skurken er en kopi af Scar fra "The Lion King", søsteren er en smuk men hjælpeløs og ynkelig jomfru i nød, heltens store kærlighed kaster sig nærmest i armene på ham uden spørgsmål og så er der også en lille fugl, der er der for at være nuttet (men som ledsages af en VIRKELIG irriterende stemme). Det er desuden også lidt for tydeligt, at stemmerne ikke kommer ud af dukkerne, men fra lydstudier. I modsætningen til animationsfilm, så er der bare grænser for meget finesse, der kan lægges i dukkernes imitationer af stemmeskuespillet. Hvis man skal finde "Strings" frem, så skal det udelukkende være af interesse for marionetter med eget filmset. Ellers er det ikke det værd.

Lukasuser/526558

Tror nok, det ville passe bedre at kalde skurken en kopi af Claudius, onklen i Hamlet, som Scar så er en kopi af.

Og så er jeg uenig i, at man kun skal finde filmen frem, hvis man er interesseret i marionetter. Jeg synes, at hvis man bare har den fjerneste interesse i animation, visuel kunst, cinematografi osv., er det værd at se filmen, men ikke for historiens skyld. Filmen kunne virkelig have været meget bedre. Selve verdenen, og baggrundshistorien til verdenen, som instruktøren og manusforfatter skaber, er virkelig interessant. Det er bare karaktererne selv. Som du selv siger, de virker mere som skakbrikker end egentlige personligheder.

S. Rico

Jeg havde ellers glædet mig rigtig meget og var indstillet på at se en anderledes udført dukkefilm. Men, men men. Det duer slet ikke, at figurernes ansigter er 100% udtryksløse. Der er ingen bevægelser af munden, eller andet der giver figurerne karaktertræk. Én ting er at sidde og se børne tv med Anna og Lotte, som også har fastfrusne ansigter. Men i en voksenfilm med en kompliceret historie, så holder det altså ikke. Øv!

Lukasuser/526558

Der er vi så helt uenige. Jeg synes, at det er fantastisk, at de ikke bruger munde til at udtrykke sig med. Jeg synes, at det er interessant at bruge dialogen og tonen af stemmerne, samt øjnene, i stedet for en mund, da dukker normalt ikke har bevægelige munde. Sådan er marionetter lavet for det meste. Dog findes der vist nogen, der har bevægelige munde. Hvis de skulle prøve, at lave en lignenede film en dag, kunne det tænkes, at man ville forsøge med munde. Det ville være interessant, men jeg synes ikke, at man skal ændre på den detalje i lige præcis denne film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.