Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Stoker (2013)

Afventer censur

Se mere på medierådet.dk
| |
Stoker
|

I thrilleren 'Stoker' dør Indias (Mia Wasikowska) far, og hendes onkel Charlie (Matthew Goode), som hun aldrig før har kendt til, skal nu bo sammen med hende og hendes ustabile mor (Nicole Kidman).

Inden længe mistænker India, at denne mystiske, charmerende mand, som hun så småt er ved at blive betaget af, måske har en skjult agenda.

'Stoker' afventer dansk premieredato.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (25 votes)
4
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Filmen bygges super godt op. Meget stemningsfuld med gode interessante karakterer, der alle spiller godt og troværdigt. Der er masser af visuelle virkemidler og hints, som antyder, at der er noget stort og mystisk på spil her. Det hele ebber desværre ud i en lidt for banal afslutning. Jeg havde klart forventet mere, men det er stadig en ganske seværdig lille film.

Ardimon

1.Visuelt flot

2.Brugte disse virkemidler for at fortælle en lille bitte historie:
Sko
Svingende lampe
Mystisk onkel
Meget mystisk edderkop
Englevinger
Laaaaaaaaangsommelig opbygning....
små sko, større sko
Gråd
Mystisk fløjten
Mystisk klaver
fransk

Wayne

Et helt specielt mix af comming of age og thriller.

Man er længe i tvivl om hvor langt India's fascination af Charlie, vil ende med at bringe hende.

For en gangs skyld er Nicole Kidmans rolle uendeligt ligegyldig.

Æstetisk er filmen virkelig flot. Det er tydeligt at se at Chan-Wook Park har instrueret - han forstår virkelig at udnytte sine virkemidler. Det er det vi ikke ser, som er mest uhyggelige.

Mia Wasikowska er perfekt i rollen, som bestemt har ben i næsen - men som også leger lidt for meget med ilden.

osj2507

Jeg vidste ikke at den unge fyr fra Prison Break skrev manuskripter, det er selvfølgelig Wentworth Miller jeg snakker om og han er manden bag værket til denne film, det er godt skrevet, det er underligt, mørkt og mystisk på mange måder.

Filmen i sig selv er også underlig, det hele afsløres i et langsomt tempo, men det gør den bare mere udnerlig, man bliver ved med at tro at man skal følge godt med, der må være en grund til at det hele egentlig snegler sig afsted. Det er der også, men det virker mere som om at instruktøren har ville sørge for at publikum fik alle de små detaljer med, dem er der mange af og det er det der gør at den er fantastisk underlig.
Der er mange små krogede ting, et helt lyd univers og nogen anderledes karakterer, men det hele spille fantastisk sammen og det er det man skal holde øje med.

Tidligt i filmen bliver det fortalt at vores hovedperson er speciel, hun kan høre små lyde, både fra små ting, men også dem der er langt væk, derved opdager hun ting og ligger mærke til små ting der kribler og krapler. Hun har en speciel natur, er en smule sky og kan ikke lide at blive rørt, men verden omkring hende er også underlig og det hele virker fremmed.
Det er det underlige i filmen der holder dig til skærmen og det er det der er fascinerende for mig ihvertfald, sammen med de skæve kameravinkler som laver fede scener med skæve vinkler og udnerlige closeups af fødder eller op ad en trappe.

Selve skuespillet er også rigtig godt, specielt hovedpersonen og de nærmeste omkring hende passer godt ind i dette univers, resten af karaktererne er der måske ikke mere en 5 min, så vi er koncentreret til en håndfuld mennesker der er på skærmen det meste af filmen igennem.

Jeg kunne lide den af flere grunde, som nævnt ovenfor, men de to mest fremtrædende må være fokusset på deltajerne, med alle de små ting der på en måde passer sammen og så den underlighed der er gennem hele filmen, det er både karaktererne, men også meget andet.

Lasse

Det er den værste lortefilm til dato.

Kæft man, hvis du er til et vanvittigt absurd handlingsforløb med for meget over-symbolisering, så se den. Ellers kan halvanden times kalaha af underholdningens og meningsløshedens skyld godt opveje den tid, man bruger på at se filmen.

satisfythecrave

Jeg er en stor fan af Chan-Wook Park, har været det lige siden jeg så Oldboy and Lady Vengeance, og jeg har været meget spændt på, at se hans første engelsk-sprogede film. Og hvad kan jeg sige? Stoker skuffer bestemt ikke.

Stoker handler om den unge India Stoker (Wasikowska), hvis far dør i en makaber bilulykke på hendes 18-års fødselsdag. Hendes mor, Evelyn (Kidman), som hun altid har haft et anstrengt forhold til, får India's hidtil ukendte onkel, Charlie (Goode), til at blive efter begravelsen, for at hjælpe dem igennem den svære tid. India forholder sig skeptisk til sin nyfundne onkel, men Evelyn er helt forgabt; Charlie, derimod, antyder, at han vil andet, end bare at være et støttende familiemedlem for India.

Dette er helt klart en af de bedre psykologiske thrillere. Den formår, at holde mig underholdt og spændt igennem alle 99 minutter, og da den sluttede, tog jeg mig selv i, at være totalt lamslået over historiens udfoldning. Der er minimalt antal karakterer, som alle har interessante storylines, og det at filmen udfolder sig forholdsvis langsomt, gør at man kan fange alle manuskriptets referencer og symbolisme.

Skuespillernes er gode; Kidman og Goode leverer begge udmærkede præstationer, dog er det Wasikowska, der gør det helt perfekt som den lettere fraværende og abstrakte India Stoker. Manuskriptet er velskrevet, et virkeligt godt første manuskript fra skuespilleren Wentworth Miller.

En af mange grunde til at jeg er helt vild med Chan-Wook Parks film, er at han altid formår, at levere visuelle mesterværker. Stoker er ingen undtagelse. Der er ikke et eneste "grimt" øjeblik i filmen, den er bare generelt utroligt smuk. Meget stilren med hver eneste shot der bare oser langt væk af Parks filmiske stil. Soundtracket er også meget passende til filmen, og komplimenterer den pænt.

Jeg kan ikke sige andet end at Stoker er en af 2013's absolutte perler, og selvom du måske ikke er helt vild med de lettere obskure film, er den helt klart værd at se. Om ikke for historien, så for cinematografien.

Honeymonster!user/107119

Dette er ganske enkelt en fantastisk film på samtlige områder. Skuespil, manus, opbygning af spænding, virkemidler, billedsiden og overrumplende plottwists.

Fantastisk - og dét begreb bruger jeg næsten aldrig.

Men kan godt forstå fra et økonomisk perspektiv, at biograferne ikke viser den, for den er bestemt ikke for alle.

Det er så meget en niche-film; Horror og familiedrama og girl-coming-of-age movie alt sammen i én!

Men det er et lille mesterværk (næsten på højde med instruktørens bedste film 'OldBoy')

Vibeuser/426800

Det er nok den bedste film jeg har set i år... Jeg så den på PIX og var forelsket efter. Det er muligt at se den på Cinemateket, men det siges at den ikke kommer i de danske biografer (hvilken skam) - så jeg opfordre MEGET at i tager ind og ser den på Cinemateket.

http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/Billetter-og-program/Film.aspx?f...

filmtips.dk - Peter

Stoker er en psykologisk thriller og er den første engelsksprogede film fra instruktøren bag kultklassikeren Oldboy, Chan-wook Park. Vi følger en ung pige, India, hvis far lige er død i en bilulykke. Hendes længe bortrejste Onkel Charlie flytter ind hos familien efter begravelsen, men India er ikke lige så tryg ved ham, som hendes mor er. Det er grundlæggende en film om en ung piges forvandling til en kvinde, men dog bestemt ikke i den traditionelle forstand.

Stoker har en utroligt trykkende atmosfære igennem langt størstedelen af filmen og der var i biografen ingen tvivl om at den havde godt fat i sit publikum. Chan-wook Parks håndværk er som altid solidt og han har her igen lavet en imponerende film. Kan absolut anbefales, især hvis du er til film som fx Black Swan.

Det vil være en frygtelig skam hvis denne film ikke får dansk premiere.

Asylum

Kommer den mon nogensinde til Danmark?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.