Cookie- og Privatlivspolitik

Star Wars: The Force Awakens

Tilladt for børn over 11 år
Filmen, der foregår i et virkelighedsfjernt science fiction univers, har en gennemgående actionpræget stemning. Der er mange lyssværdsdueller, hæsblæsende kampscener med eksplosioner og drab, samt en voldsom lydside. Mange scener vurderes at være skræmmende og følelsesmæssigt udfordrende for børn. Filmen indeholder monstre og mennesker, der slås ihjel på voldsom og bestialsk vis. De fleste scener hører til den actionprægede science fiction genre, men enkelte scener rummer stærk følelsesmæssig forbindelse til børns hverdagsliv. Scenerne er dog ikke udpenslede, de foregår i et urealistisk science fiction univers, samt de forløses ofte med komiske optrin, hvorfor filmen kun vurderes at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
16.12.2015
| |
2 timer 15 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Star Wars: The Force Awakens
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, FirstClass 3D, FirstClass 2D, Level 7 - m. intro, Babybio 2D, Seniorbio 2D, 2D særvisning inkl. intro
|

'Star Wars: The Force Awakens' foregår 30 år, efter opgøret mellem Luke Skywalker, Darth Vader og Kejseren, der opløste Imperiet.

Men en ny ondskab lurer i form af Kylo Ren, der har tilsluttet sig Den Nye Orden, som er opstået af Imperiets aske. For igen at skabe ro i galaksen må både nye og velkendte helte arbejde sammen og stoppe den magtfulde fjende.

Filmen er det syvende kapitel i filmserien, som George Lucas påbegyndte i 1977, og som siden har udviklet sig til et verdensomspændende, kulturet fænomen, der næppe er set magen til hverken før eller siden. Seriens kronologi har forvirret mange (episode 4-6 udkom i årene 1977-83), og den såkaldte prequel-trilogi med episode 1-3 fik efterfølgende premiere i 1999-2005. Nu genopstår Star Wars med tre nye film (samt flere enkeltstående spin-offs), hvoraf den første, ’The Force Awakens’, fortsætter efter begivenhederne i Return of the Jedi.

Det oprindelige trekløver, bestående af skuespillerne Mark Hamill, Harrison Ford og Carrie Fisher, vender tilbage til deres ikoniske roller som Luke Skywalker, Han Solo og Prinsesse Leia. Samtidig gives stafetten videre til yngre kolleger, og navnene Daisy Ridley, John Boyega og Oscar Isaac kan forventes at være på alles læber de kommende år.

'Star Wars: The Force Awakens' er instrueret af J.J. Abrams, som stod bag to vellykkede Star Trek-film, der formåede at tilfredsstille både det brede publikum og de mere indforståede nørder, og det er givetvis denne balancerede tilgang, der har skaffet Abrams det ansvarsfulde job. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (4094 votes)
5.2
4.2

Instruktør

Relaterede nyheder

4 år siden
Harrison Fords ikoniske rumhelt
7 år siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Star Wars: The Force Awakens' har glimt i øjet, men vigtigst er den lavet af mennesker, der bruger den stærkeste kraft af dem alle, nemlig en dyb kærlighed til deres gerning." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Abrams har i mine øjne løst opgaven til ug med respekt for universet og ikke mindst for de "religiøse fans". (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Man bør med andre ord nok skrue forventningerne lidt ned i forhold til den hysteriske hype, så venter der én en gedigent underholdende science fiction film. Hverken mere eller mindre." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Kunderne fik ret igen. De fik hvad de ville have. Men ’The Force Awakens’ leverer heldigvis også noget, som ingen vidste, de havde brug for." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... filmen kan bedst betegnes som en soap forklædt som katastrofefilm." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Et fornøjeligt "Blast from the past", der dog er noget hæmmet af sine mange pligtopgaver." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "... møder du Star Wars for første gang, er filmen et værdigt, vidunderligt sted. Den er smukt fortalt og taler lige stærkt til gamle og helt nye fans." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
peter wichmann

super god fuck kritikere

Jesperuser/791784

Velkonstrueret film, med nostalgien i orden :)

Jessica

Udviklingen af teknologien i Star Wars-serien er tydelig at se. Jeg er positivt overrasket over spændingen, da jeg hidtil har følt det mere eller mindre tungt at se en sådan film. Jeg beundrer, at der er flere nuancer af plottet i denne film, end der har været førhen. Jeg savner desværre bare lidt orginalitet, med det jeg mener, at den virker super afsluttende og opsummerende i forhold til de andre Star Wars.

Sara

Elsker hele Star Wars universet! Denne film er en værdig efterfølger

May

...med de typiske one-liners man kender, humor og action, også som man kender det. Der er i princippet intet nyt, men den er gennemført, ægte Star Wars univers.. For en, der kyssede Luke Skywalker go'nat i '79 var det en særlig, herlig fornøjelse at se de originale Han Solo og Prinsesse Leia. Det var i det hele taget en hyggelig fornøjelse at se filmen, og den kan tåle et gensyn for en fan!

Maria

Jeg havde lave forventninger til Star Wars episode VII og var derfor positivt overrasket over niveauet, som var højt og tempofyldt hele vejen igennem.

Jeg elsker at hovedpersonen er en kvinde, da det er noget man savner i Hollywood stadigvæk og så efterlader den en stor spænding på hvad der mon vil ske i de fremtidige film. Bare ærgerligt at vi skal vente så længe på episode VIII!

Lars

Fantastisk historie autentisk til den oprindelige fortælling.

Nikolaj

Star Wars er i sandhed tilbage! JJ Abrams har med gunstig hånd formået at skabe den samme Star Wars-magi som vi især oplevede i den originale trilogi. Daisy Ridley, John Boyega og Oscar Isaac er det nye "slæng" som skal kæmpe imod det onde. De formår at give deres karakterer en sådan hjertevarme, at man bare ønsker at få mere at vide om dem og følge dem på deres fremtidige rejser. Den blide Star Wars humor er genskabt og især John Boyegas karakter dyrker dette. Dette gør han dog også til grænsen efter min mening, men det er en bagatel. Adam Driver spiller den nye skurk, og jeg må indrømme, at jeg er fuldstændig vild med hans rolle som Kylo Ren. En skurk som er markant anderledes end de forrige skurke, var noget Star Wars havde brug for. Glæder mig til at få mere at vide om hans historie.

Filmens eneste minus er at den "hylder" de gamle film ualmindeligt meget, hvilket giver alt for mange gentagelser og manglende originalitet. Jeg håber og tror på at de næste to film i denne nye trilogi bliver mere originale, og derved skaber deres egen identitet, som f.eks. prequel-trilogien formående at gøre trods alt kritikken. "Nu har i hyldet i Star wars på fineste maner! Lad os så se hvad i kan skabe af nyt til franchiset, som vi alle elsker!"

Jesper

Men det er nok svært for unge mennesker at få samme oplevelse, vi gamle har jo historie med de gamle af filmene

Nina MJuser/666211

Den absout bedste og mest indholdsrige Star Wars film til dato!
Dejligt mere flere nuancer i plottet.
Den efterlader ligeledes stof til eftertanke..
Øv at vi skal vente så længe på film no. 8

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.