Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Star Trek Into Darkness

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
06.06.2013
| |
2 timer 12 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Star Trek Into Darkness
|

I science fiction-filmen 'Star Trek Into Darkness' vender besætningen på rumskibet USS Enterprise hjem fra det ydre rum, blot for at finde ud af, at verden er i stor krise.

Starfleet, organisationen bag Enterprise, er blevet angrebet af en ustoppelig, altødelæggende kraft. Derfor bliver Captain Kirk sat i spidsen for en menneskejagt, der bringer hans besætning til en krigshærget verden, hvor de skal pågribe en mand, der dybest set er et masseødelæggelsesvåben.

Enterprise-holdet kastes ud i et strategisk spil på liv og død, hvor alliancer, venskaber og kærlighed sættes på prøve.

J.J. Abrams genskabte Star Trek-myten, da han i 2009 genstartede det mangfoldige science fiction-univers til en ny generation.

'Star Trek' blev oprindeligt skabt af Gene Roddenberry i 1966 som en TV-serie, der løb over tre sæsoner. Siden er der kommet fem officielle TV-serier, 11 film, adskillige computerspil og bøger baseret på Roddenberrys univers. Og selvom 'Star Trek Into Darkness' således er den 12. film i rækken, kræver den ikke videre kendskab til de mange tidligere værker.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (339 votes)
4.8
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Efter den typiske blockbusterskabelon får vi vanvittige actionscener hvert tiende minut, og det er umuligt at kede sig, men alligevel skuffer 'Into Darkness' en smule." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Til tider kammer denne måske en smule over med tårevædede øjne, patriotisme, loyalitet og 'bromance'. men hvis man tager filmen for, hvad den er, bliver man underholdt for alle pengene." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Tempoet er højt, kulisserne imponerende, og actionscenerne buldrer og brager, som de skal, uden at de velkendte karakterer forsvinder i al rabalderet og de svimlende 3D-effekter. [...] Kunne man lide forgængeren, vil man elske den her." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det er livsnødvendigt for en 'Star Trek'-film at holde balancen mellem det selvhøjtidlige og det selvironiske, og det er måske her, 'Into Darkness' rammer allermest plet. [...] J.J. Abrams [har] skabt en 'Star Trek'-film, der oser af åbenhed og med et skævt glimt i øjet bygger videre på det i forvejen kendte univers. Og tilfører nyt bulder og brag." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Benedict Cumberbatch er fremragende ... [og] den mest spændende nyskabelse i den nye omgang rumintriger på 'USS Enterprise'." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Genstarten var en positiv overraskelse. 'Into Darkness' er større og mindre frisk i anslaget." (Bo Green Jensen)

  • Radio24syv

    "Det er noget frygteligt underholdende noget at overvære. Men som sædvanlig når vi taler Star Trek, ender det nok med, at kun få går i biografen og ser filmen her i Danmark, for vi danskere har det svært med Star Trek-universet." (Søren Søndergaard - kino.dk)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rumyana

Quite different from what the trailer makes you to expect :)

Katja

Indrømmet, jeg har ikke sindssygt mange præferencer at anmelde denne film med. Jeg var engang sammen med en fyr der forgudede tv-serien. Jeg synes den var sygt dårligt lavet (og alt for gammel). Jeg har heller ikke set den første film, andet end et par klip hist og her. Og jeg har aldrig fattet historien bag hele universet. Men ikke desto mindre; da min søde veninde spurgte om jeg ville med ind og se den, sagde jeg straks ”ja”. Traileren virkede god og der var blevet fortalt at man ikke behøvede at have det store kendskab for at kunne følge med, så jeg tog chancen.

Vi så den i 3D, og her må jeg sige at dét altså var en fejl. 3D effekterne var generelt flot lavet det meste af tiden, men de var for uskarpe i langt størstedelen af filmen, hvilket især var tydeligt i den første del af filmen, samt ved de hurtige actionscener, som der trods alt var nogle stykker af. Hver gang tog det lige et blinks tid før der blev stillet skarpt på det hele, og dét er altså irriterende. Det er også grunden til at jeg sjældent vælger 3D i biografen, fordi jeg tit synes det er lidt af et flop. Jeg havde forventet med en film som denne at de havde haft styr på det.

Benedict Cumberbatch som Khan er noget af det første jeg til gengæld bliver nødt til at fremhæve. Nu var jeg inde i salen med en kvinde der savlede nærmest allerede ved plakaten, mens jeg selv bare tørrede samme savl op og tænkte ”ja ja”. Men allerede da han åbner munden første gang, kan jeg se hvorfor man valgte netop ham som rollen. Han er et helvedes arrogant og egocentreret svin, men alligevel formår han at have en karismatisk side, der faktisk får én til at føle en hvis form for medlidenhed med ham. Vi gjorde i hvert fald. For mig vandt hans karakter på hele bevæggrunden til at være ond, den var jeg helt vild med. Og så havde han en supergod fremtoning i sine scener. Han er faktisk den første jeg, uden at kende mere til, tænker at dét kunne være Christian Grey i noget så anderledes som Fifty Shades. Attituden er der!

Af samme grund kunne jeg måske godt tænke mig at man havde udnyttet ham lidt mere. I forhold til traileren for filmen havde jeg forventet flere dystre, dommedagsscener på jorden og mere ondskab og mørke fra hans side af, men jeg fik aldrig helt den samme mængde som jeg havde håbet på. Til gengæld fik jeg en bedre forklaring, hvilket hjalp mig en del, eftersom jeg jo ikke havde kendskab til særlig meget først. Men jeg følte mig aldrig helt sat af, og der var kun få steder hvor jeg fornemmede at det var noget indforstået for ”gamle” fans af universet. Humoren skinnede også fint igennem og var sjov, selvom man ikke havde de store præferencer.

I forhold til den originale serie, som jeg husker i glimt, er jeg generelt meget gladere for de nye skuespillere. Jeg synes de klarer det flot hele filmen igennem, så det ikke kun er Benedict Cumberbatch der bærer filmen. De har en fed dynamik og et rigtig godt samspil, hvilket især ses mellem Chris Pine som Kirk og Zachary Quinto som Spock. De to sammen er som at se to brødre der konstant skal mundhugges, diskutere og hovere over hinanden – Men som alligevel altid ville gribe hinanden, når det virkelig afhang af sammenholdet. Jeg kunne godt tænke mig at have set en lidt større udvikling i Kirks karakter, men jeg ved ikke om det havde været for meget imod en eller anden gammel regel om universet. Til gengæld synes jeg Spock gennemlevede en troværdig og god udvikling, men også samtidig satte ord på fortiden og hans væsen. Det var jeg ret glad for, selvom jeg fandt ud af løbende at gamle fans ikke havde behøvet en del af det. Simon Peggs som Scotty irriterede mig dog grusomt, mest på grund af den irriterende tale. Ham kommer jeg vist aldrig til at holde af, men hvis bare resten af holdet er godt, kan man vel også godt leve med en enkelt svipser.

Alt i alt var Into Darkness en god, underholdende film med godt skuespil og flotte effekter. Jeg kunne godt lide det plot der var, men havde måske godt kunne tænkt mig ét der var lidt dybere, for hvis man sortere hotte mænd i sort fra og cutter de flotte effekter, så var der faktisk ikke imponerende meget tilbage. Jeg havde også, ud fra traileren, fået indtryk af at der ville være en større dommedagsstemning i filmen og dét savnede jeg måske også. Alene plakaten, med Benedict Cumberbatch i de ødelagte ruiner, synes jeg giver et større indtryk af action og ødelæggelse, end der reelt var. Det ærgrede mig lidt, for det havde lige sat prikken over i’et og givet filmen den femte eller måske endda sjette stjerne i min bog.

Jacob

Da jeg så den nye Star Trek tilbage i 2009 var det med et lille smil om munden. Blev enormt imponeret over den, og var overrasket over hvor godt Kirk, Spock og resten af holdet blev introduceret. Det var som om man altid havde kendt universet.
Den nye Into Darkness er mindst lige så banebrydende som sin forgænger, og selvom der er skruet 110 procent op for action og special effekter drukner det centrale ikke i det. Den mangler dog en snert af overraskelse, men det får man nok alligevel i (spoiler alarm) klingonerne og superskurken Khan som er velkendte i Star Trek verden. Star Trek Into Darkness skal ses ...uanset hvem du er!

Karin Kasperuser/14685

Jeg var inde i CinemaxX igår og se den.
Jeg syntes den var rigtig god.
Den var var lavet en smule om,
men ellers var den fuld af action og mega fed.
Den er bare et "Must See".

Kattesjovuser/423704

Har set filmen , den nyeste Star Trek.
Og jeg synes, at den er god.

Joan

Jeg var inde og se den og HOLD da op hvor jeg blev bidt af filmen .

Kan Anbefales at se ********

Voyager2010

Det er bare et vidunderligt univers, er vild med STAR TREK Into Darkness. Zachary Quinto som Spock er bare så perfect, humoren er bevaret og de spiller alle så godt. Skal se den igen på lørdag, glæder mig allerede.

BIOMANEN

Jeg så den i går i Cinemaxx og den var fantastisk. Star Trek universet var bevaret og der var humor, spænding og intriger.

Skuespillerne var bare for gode. Elsker skurken og hans kolde og kyniske handlemåde.
Mit Star Trek univers er blevet udvidet på den fede måde.
Mine børn var med og elskede den. De har nu lidt større forståelse for deres mors fascination for denne serie.
De bar over med at jeg var i min Star Trek uniform (og jeg måske og kun måske var en smule for tyk til den. Jeg holder nu på at den er blevet syet ind af små nisser som kommer om natten og syer alt ens tøj ind så man tror at man er blevet for tyk. De kan også godt finde på at flytte garagen så ens bil skraber på siden af garagen døren. Niks, det har intet med mine evner til at køre.)
Jeg ser meget frem til den næste film i serien. Men indtil da, så skal jeg lige nyde den et par gange eller mere.
Så indtil næste gang
LIVE LONG AND PROSPER

Linda

Jeg så filmen i går i Palads, jeg har længe set frem til denne film. Jeg var lidt bange for at jeg havde sat forventningerne for højt, og at jeg ville ende med at blive skuffet.

Jeg synes effekterne, var gode, 3D var ikke overdrevet, dog virkere det til til tider en smule sløret og udskarpt.

Jeg havde virkelig set frem til Benedict Cumberbatchs permance som skurken i denne film. Han levede fuldt op til mine forventninger, han er sgu fremragende, ser frem til hvad der ellers vil komme fra hans side.

De andre skuespillere gjorde også et godt stykke arbejde, og håber at der vil komme en 3"er, men har JJ Abrams tid, nu hvor han skal lave SW for Disney?.. Det vil tiden så vise...skal helt klart se Den her film igen

Anmelderen

Tja.. jeg har set den og var skuffet.. hvorfor spørger du?..
1. humoren var ikke så godt placeret som i den første
2. Khan? .. ( se den og døm selv)
3. Nemoy igen?
4. Dårligt udviklet plot for mange eksplosioner . sammenlignet med 1.eren som ramte tonen bedre og forståelsen for skurkens motivation
5. for meget focus på Spoks kærlighedsliv..

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.