Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Star Trek Beyond

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en actionfyldt og spændingsmættet grundstemning. Den indeholder voldsomme scener med slagsmål, skyderier, eksplosioner og farefulde situationer. I to scener ses personer disintegrere og i en scene ses kortvarigt personer blive torteret med elektricitet. Da filmen imidlertid foregår i et urealistisk science fiction univers, og da billederne ikke er udpenslet blodige, vurderes det, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn over 11 år.

Se mere på medierådet.dk
21.07.2016
| |
2 timer 2 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Star Trek Beyond
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio - 2D, Seniorbio - 2D
|

I 'Star Trek Beyond' vender Kirk, Spock, Scotty, Chekov og resten af besætningen på rumskibet USS Enterprise tilbage for at deltage i en ny mission.

Selvom mandskabet er kendt for at udforske universets afkroge, er deres nuværende opgave alligevel anderledes. Ingen af dem har nemlig været så fjernt som nu. Rejsen bringer dem ikke kun til fremmede verdener, men byder på opdagelsen af en ny fjende, Krall, der er drevet af et personligt hævntogt mod Enterprise og selveste Føderationen.

'Star Trek Beyond' er tredje kapitel i den nye serie af science fiction-film, efter J.J. Abrams genstartede universet med den fremragende Star Trek i 2009. Instruktørsædet er denne gang overtaget af Justin Lin, der er kendt for en række af de action-fyldte Fast & Furious-film, men Abrams er stadig involveret som producer.

Idris Elba er den seneste stjerne til at påtage sig rollen som superskurk efter Eric Bana og Benedict Cumberbatch i de to forgængere, mens de velkendte skuespillere alle er tilbage som Kirk og Co. Anton Yelchin, der spiller Chekov, døde tragisk i et biluheld, efter optagelserne var færdige.

'Star Trek Beyond' er baseret på Gene Roddenberrys populære franchise, og danske Kim Kold har en mindre rolle i filmen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (654 votes)
4.5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... 'Star Trek Beyond' minder nu mest om en konfettikanon. Festligt, farverigt og med meget lidt retning eller mening." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Størstedelen af filmen er storslåede kampe i rummet - masser af laser og ødelæggelse. Og det er godt lavet, men der mangler ligesom noget. Jeg ville ønske vi kom lidt mere ind bag karaktererne." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Her er masser af selvironi i replikkerne og science fiction-effekterne er brugt med snilde, uden at det på noget tidspunkt føles som rent blær." (Jacob Ørsted)

  • Politiken

    "I den gamle serie købte man gladeligt rumrejsepræmissen. I de nye film tror øjnene og kroppen nærmest på den." (Katrine Hornstrup Yde)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mortenuser/634028

Det skulle den kunne, men jeg tror, at det vil være en fin idé at se den første (Star Trek fra 2009), for den præsenterer figurerne rigtig godt.

Den ligger vist stadig på Netflix.

Toeren Into Darkness er også udmærket, men det giver ikke så meget nyt.

Fauzia

Det vil jeg kigge nærmere på, tak.

Jacob

Altså, jeg vil sige at forholdet imellem den yngre og ældre Spock bliver forklaret i den første, samt kaptajn Kirks fars død. Og i slutningen af 'Into Darkness' drager besætningen af sted på en femårige mission, som de i 'Beyond' er tre år inde i.

Fauzia

Jeg tror jeg vil se filmene så jeg kender karakterene. Nu er jeg selv Star Wars fan og intet er værre at se en film med en person som bliver ved med at spørge "hvem, hvorfor, hvordan" - nu taler jeg selvfølgelig ikke om undertegnede:-)

peter

RIP STAR TREK-SKUESPILLER Anton Yelchin er DØD, 27 ÅR

Voyager2010

Helt forfærdeligt at miste en så fantastisk skuespiller.

Laurauser/906212

På IMDB står der at den udkommer i DK 11. august, men I skriver 21 juli?? Er der nogen som ved hvad den korrekte dato er? :)

Stine Teglgaard

Den 21/7 er den korrekte :)

MVH Stine
kino.dk

Laurauser/906212

Heldigvis

Voyager2010

Min favorit, jeg elsker Star Trek og kan ikke vente til den næste film i serien. Har set alle de gamle film og serier og må sige at de nye skuespillere går det formidabelt godt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.