Split

Jeg føler mig talt ned til. Filmen virker som en undervisningsfilm om DID for skoleelever kombineret med en påklistret teenage kidnapningshistorie. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg vendte det hvide ud af øjnene under filmen. ALT er bare så ufatteligt forudsigeligt. Ikke engang skuespillet er godt. James McAvoy overspiller til den store guldmedalje med påtagede grimasser, der virker langt mere grinagtige end scary.

Nu lyder jeg måske bare som en sur gammel mand, der rakker filmen ned, fordi jeg blev skuffet over, at filmen ikke var som forventet. Men faktisk havde jeg slet ingen forventninger til den, eftersom jeg intet vidste på forhånd. Uden tvivl Shyamalan's ringeste film.

Helt vild med historien. Filmen er spændende fra start til slut, og det er sjældent jeg kan koncentrere mig fuldt gennem en hel film. Var næsten ked af at den sluttede.
6 stjerner fra mig. Kan varmt anbefales!!

Ganske vist er der visse elementer i "Split" som gør at ikke alle vil bryde sig om filmen. Visse sekvenser kræver at man som seer virkelig ønsker at se en film med spænding og hvor der ikke skal ske de store action aktioner hvert andet minut - Split påkræver tålmodighed. Dog leverer James Mcavoy en framragende præsentation som udstråler hans talent for at på tage sig en rolle - hvilken som helst rolle.
"Split" vil ikke være en film for alle, dog er det en film som ved hvilket publikum den vil have.

’Split’ var hverken en film jeg havde forvente meget af, eller vidste meget om inden jeg så den. Heldigvis havde jeg heller ikke set traileren, hvilket jeg i den grad også er glad for. Mit råd er nemlig i den grad ikke at have set traileren, da den spoiler hele handlingen i filmen, og afslører alle filmens goder. Bortset fra det, blev ’Split’ en lidt mixed oplevelse, da der både er gode og dårlige ting at sige om den. –men ikke som i 50/50 af godt og dårligt. –og der er også forskel på graden af, hvor dårligt og hvor godt de dårlige og gode ting er. Lyder det kompliceret? Filmen er i den grad en oplevelse, der efterlader dig med en splittet fornemmelse af filmen.

I ’Split’ møder vi Kevin (spillet af James Mcavoy), der er ramt af en besynderlig psykologisk tilstand. Kevin gemmer nemlig på 23 personligheder inde i sig, der hver især pludselig kan tage plads i hans krop. Kevin dukker op i filmen, da tre unge teenagepiger uden videre bliver kidnappet af ham (–eller dvs. en af hans personligheder kidnapper dem). Det bliver nu en kamp for pigerne om at komme ud af kælderen, men samtidig er Kevins sindstilstand måske lige hvad de har brug for, hvis man skal narre en fangevogter. Yderligere er der dog også en anden konflikt om hans mystiske personlighed nr. 24 som er på vej…

Som en rolig start på filmen møder vi tre (”normale”) unge teenagepiger, der pludselig bliver kidnappet af filmens store omdrejningspunkt; Kevin. Hurtigt bliver det interessante i denne film, at finde ud af hvordan de tre piger slipper ud af deres fangeskab med den besynderlige fangevogter, men samtidig hvordan Kevins ”multi-skizofreni” fungere, og hvilke personligheder der gemmes på. Filmen er på den måde inddelt i to fortællinger; De tilfangetaget pigers kamp for at slippe fri, og forståelsen af hvem deres fangetager er.

For at starte med at fokusere på den første fortælling, er det et genialt koncept med Kevin som pigernes fangevogter. De finder nemlig hurtigt ud af, at det er umuligt at slippe fra ham, medmindre de narre ham via hans psykologiske tilstand. Den personlighed der tilfangetog dem, er jo ikke altid tilstede, så derfor kan de måske lokke nogle af de andre personligheder til at slippe dem fri. Dette er en hel ny og original ide man ikke har set i film før. Samtidig ligger der også det andet originale i filmen, nemlig den psykologiske uhygge i, at hver gang den mand drejer hovedet, kan han blive den modbydelige fangevogter i et split sekund. På den måde virker ’Split’ fremragende som en psykologisk gyser, da tanken om pludselige personlighedsskift holder en fastlås i sædet hver gang pigerne prøver på at flygte.

Den anden historie der samtidig bliver fortalt, er historien om hvem Kevin er. I filmen besøger han en psykolog, som er en interesseret forsker i denne besynderlige sindstilstand. På den måde får vi forklaret hvem Kevin er, og hvordan hans 23 personligheder kan ”skifte plads” inde i ham, uden at det bliver fortalt direkte og kedeligt til skærmen. Udover det, bliver spændingen om den kommende 24. personlighed introduceret og opildnet, hovedsaglig grundet af at alle Kevins personligheder snakker om at ”The beast” (som personligheden bliver omtalt) er på vej.

Alt det tilsammen giver et spændene koncept og en rendyrket film. Filmen er nemlig fyldt med inspirerende goder, der undervejs er interessant og tilfredsstillende skudt. –men den ting der i den grad parallelt med konceptet trækker filmen op, er præsentationen af James Mcavoy som Kevin. Foruden at personlighederne stikker i forskellige retninger af hindanden med personlige karakteristika, spiller han gennemførligt igennem alle hans roller. Uden en fuldført præstation fra ham var filmen faldet helt sammen, og troen om at han havde flere identiteter. –men som nævnt tidligere var der gode ting, men til dels også dårlige ting. Grunden til det ikke er 50/50 (af godt og dårligt), er fordi der er allerflest gode ting, men de få dårlige ting skinner for meget igennem og ødelægger det færdige billede lidt for meget.

Det hele ligger i problemet med 3. akt af filmen. Den store spænding omkring hvem ’The beast’ er, bliver bygget godt op via et optrappende set-up, men det pay-of vi får er en stor skuffelse. ’The beast’ var langt fra så original, som det vi havde set hele filmen igennem. Jeg vil ikke gå så meget i dybden med ’The beast’ fordi det ville være en spoiler, men jeg ville beskrive d. 24. personlighed som værende noget der kunne være revet ud af en hvilken som helst film. På den måde bliver hele konklusionen på filmen meget mærkelig, og afslutningen på filmen er også lidt mærkelig (medmindre man har set en af instruktørens (M. Night Shyamalans) andre værker (hvilket jeg heller ikke går i dybden med, fordi det også er en spoiler)). –men i betragtning af det, giver det en flad fornemmelse til seeren der ikke kender til instruktørens andre værker, eller ikke har set dem.

Så derfor er filmen ikke berettiget en 50/50 karakter, men derimod en karakter der er tegn på at der manglede en meget vigtig del, men at dens originale koncept trækker den op på en over middel karakter.

Alt i alt kan filmen derfor bedømmes som et værk der er værd at se for koncept, præstationen af James Mcavoy, og dens nytænkende shots, som også er en el hel del underholdende grunde til at se den, men der mangler dog en bedre gennemførlighed af 3. akt og slutning, med en bedre grund til filmens længde.

Er filmen værd at gå ind og se? Ja!
McAvoy er dygtig. Skifter nemt mellem de mange personligheder. Du er aldrig i tvivl om hvilken personlighed han er.
Jeg vil sige, at det var en oplevelse at se filmen. Budskabet kan dog virke lidt tyndt, men ellers synes jeg da, det er en ret så god film.

**spoiler**

Nej, desværre ikke. Ikke rigtig.

McAvoy spiller sine roller rigtig godt og er absolut det bedste i filmen. Desværre skal han spille så mange forskellige personer, at ingen af dem får noget særlig dybde og den kvindelige hovedrollen historie, der veksler mellem barndomsminder og nutid, bliver så fragmenteret, at man heller ikke føler nogen særlig interesse for hende.

De to andre piger i filmen spiller ikke imponerende og deres karakterer opfører sig så dumt, at man slet ikke er ked af, at de dør.

Filmen er ikke dårlig, men den er desværre lidt for rodet til, at den bliver rigtig spændende og uhyggelig er den aldrig. Shyamalon har også stadig svært ved at slutte sin film ordenligt af.

Et mesterværk, og en must watch film. Kan helt klart anbefales til folk der elsker at se skuespillere der virkelig har forståelse for at tage deres rolle seriøst. Længe leve James McAvoy og hans talent indenfor filmbranchen.

Kanon film. Super intens, forurolignende og uforudsigelig. Shyamalan er tilbage på rette spor, og med det han er bedst til. Skuespillerne gør det kanon, især Mcavoy med sine troværdige sizofreniske personligheder. Man føler virkeligt med de tre udsatte tøser, takket være skuespillerne bag dems stærke indsats. Ser frem til at se hvorhen Shyamalan tager dette univers hen næste gang. For var helt vild med slutningen - alting (især det urealistiske) gav bare så meget mere mening. Split (og en hvis anden film) skal genses mens jeg, som et lille barn, ser frem til instruktørens næste film!

Har siden "Inside I'm dancing" vidst, at James McAvoy er en fantastisk skuespiller og synes, han har gjort et godt styk arbejde i "Split". Og den unge Anya Taylor-Joy er hans lige partner, hun har noget meget hypnotiserede i sig.
Selve filmen, især slutningen, blev jeg meget skuffet over.

Den startede rigtig godt, og man lykkedes at holde spændingen helt frem til de sidste 10 min. Men afslutningen kunne jeg godt havde undværet. Det var morsomt med de forskellige 23 personligheder. Hvorfor der lige skulle være 23, når man egentlig kun stiftede beskendskab med 3-4 af dem, ved jeg ikke. ***Spoiler slettet af redaktionen***