Cookie- og Privatlivspolitik

Shazam! 2: Fury of the Gods

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående dramatisk og actionfyldt grundstemning med en humoristisk undertone. Den indeholder flere scener med voldsomt indhold. Onde væsner og karakterer med magiske kræfter angriber mennesker og filmens heltekarakterer. Der indgår scener med slåskampe, eksplosioner og massive ødelæggelser. I en scene ses en karakter blive spiddet af en drages klo. Det voldsomme indhold er imidlertid ikke stærkt udpenslet og flere af de dramatiske scener forløses med brug af humor. Da ingen af hovedkaraktererne dør og fordi store dele af handlingen udspiller sig i et urealistisk superhelte-miljø, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
16.03.2023
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Shazam! Fury of the Gods
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, 2D 4DX, 2D Banko&Bio, Babybio
|
Billetter
Shazam 2 Fury of the Gods plakat

Superheltefilmen 'Shazam! 2: Fury of the Gods' er fortsættelsen til Shazam!, hvor den unge dreng Billy Batson får tildelt superheltekræfter, når han siger ordet "shazam". 

Billy og de andre plejebørn i familien kæmper for at håndtere livet som teenagere, mens de lærer at styre deres superkræfter. Da Atlas' Døtre, tre hævngerrige guder, som leder efter deres stjålne kræfter, ankommer til Jorden, bliver Billy/Shazam og familien kastet ud i en kamp for deres superkræfter, deres liv og Jordens skæbne.

Filmen er baseret på DC-tegneserierne af samme navn, der handler om superhelten Captain Marvel - et modstykke til Superman - med Solomons visdom, Herkules' styrke, Atlas' udholdenhed, Zeus' kræfter, Achilleus' mod og Merkurs hurtighed.

Zachary Levi er tilbage som Shazam, mens man denne gang også finder Helen Mirren, Lucy Liu og West Side Story-stjernen Rachel Zegler på rollelsiten. 

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (18 votes)
4.6
3.5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Filmmagasinet Ekko

    "Der er mange kvaliteter i 'Shazam! Fury of the Gods'. De bliver desværre tynget af upassende jokes og kynisk markedsføring, der forhindrer filmen i at blive mere end blot endnu et produkt, der forsvinder i mængden." (Kim Sidsel Minuva)

  • Jyllands-Posten

    "Plottet er noget rod, men der er masser af humor og underholdning i 'Shazam! Fury of the Gods'." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'Shazam!'-filmene tager behændigt farve af tiden, vi lever i. Clouet er inklusion og diversitet. Mærkeligt nok føles det aldrig påklistret [...]. Men efter 130 minutter savner jeg noget mere kød på disse plejesøskende, der er tegnet i meget hurtige strøg." (Michael Bo)

  • Soundvenue

    "'Shazam: Fury of the Gods' er en fin, generisk, forudsigelig og, ja, til tider småmorsom superheltefilm. Den gør lige knap, hvad den skal – underholder – men er glemt i det øjeblik, man træder ud af biografen." (Alexander Grevy)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Søsuser/807738

Sjov og vild

MarkusStepH

Shazam familien og deres superkræfter er i fare da Atlas søskende bliver sluppet fri. Og de vil genoptage deres verdens herredømme.

Filmen minder om Shazam 1 og Black Adam, den har fed action med plat humor. Hvis der sker noget seriøs så er der nød til at ske noget useriøst lige efter.
Det gøre at filmen ikke bliver for alvorlig men også at man ikke føler de er i rigtig fare.

Plottet bliver lidt rodet til sidst men action effekterne var godt lavet. Jeg kan stadig anbefale den da jeg var underholdt hele vejen igennem.

Abdiasis

Hvorfor kan man ikke købe billetter til filmen på CinemaxX.dk?

Daniel Bentien

Hej igen

Nu er spilletiderne online.

Mvh Daniel

Daniel Bentien

Hej Abdiasis

Spilletiderne for CinemaxX er ved at blive lagt ind netop nu. Så vil du kunne finde dem her på kino.dk og på cinemaxx.dk.

Mvh Daniel

Finn

Jeg glæder mig helt vildt til at denne film kommer ud!

Abdiasis

Hvornår kan man forvente billetsalget til filmen?

Daniel Bentien

Hej ABDIASIS

Billetsalget er allerede startet i en del biografer. Hvis ikke DIN biograf er på listen, så kan vi forvente, at alle biografer har lagt deres spilletider ud mandag op til premieren.

Mvh Daniel

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.