Shakira In Concert: El Dorado World Tour (u/undertekster)

130 min
Shakira In Concert: El Dorado World Tour
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Efter den voldsomt populære udgivelse af Shakiras album El Dorado - som endte med at sikre hende en Grammy for Bedste Latin Popvokal-album og en Latin Grammy for Bedste Nutidige Popvokal-album - vendte Shakira tilbage til verdensturné-scenen med sit hidtil mest hyldede show. I El Dorado World Tour optrådte hun med de seneste hits som “Chantaje” og “La Bicicleta” såvel som klassikere fra hendes over tyve år lange set-liste med blandt andet “Hips Don’t Lie”, ‘Waka Waka (This Time for Africa)” og “Estoy Aqui” for udsolgte stadionner og arenaer over hele kloden.

Shakira In Concert: El Dorado World Tour genopliver det gigantiske show på det store lærred, og gennem dokumentar-optagelser og Shakiras egne ord sætter filmen fokus på, hvad det kostede at bringe hendes karrieres koncerthøjdepunkt til 22 lande og næsten en million fans oven på det drama det var i første omgang at måtte udsætte hele turneen på grund af en skade på stemmebåndene.

Shakira er en international superstjerne, som, da hun kun var 18 år, allerede havde taget Mellemamerika med storm, og sidenhen som 24-årig erobrede det internationale marked med storhittet “Whenever Wherever”. Siden da er hun fortsat med at bryde grænser ned og smadre rekorder verden over med sit unikke mix af latinske rytmer, rock og rul og world-music.

Nu fejrer hun sin triumf af et comeback på turné-scenen i en fortættet koncertfilm, som følger hende på den roste El Dorado World Tour.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: