Se mig som jeg er - DFtW22

11. Nov 1969
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
‘Se mig som jeg er’ er en livsbekræftende dansk dokumentarportræt af teenagepigen Rima, der suger kameraet til sig med sit humør og totale åbenhed. Rima drømmer om at gøre de samme ting, hendes jævnaldrene kan, men en autismediagnose gør drømmene svære at indfri. Gradvist indser Rima, at hun skal finde sin egen vej. Vi følger hende gennem de vigtige år, fra hun er 15, til hun nærmer sig sin 18-års fødselsdag.

Det er ikke nogen naiv romantisering af velfærdssamfundets muligheder. Rima forsøger at navigere i det danske uddannelsessystem, men møder flere og flere lukkede døre. Samtidig er storesøster Soad blevet voksen og skal nu giftes og flytte hjemmefra. Her forsvinder en støttepille for Rima.

’Se mig som jeg er’ er også en film om at hjælpe hinanden. Rima og hendes bedste veninde Sarah fra specialklassen er der altid for hinanden. Og så er der Rimas mor, Fatme, som har bakket Rima hjerteligt og opmærksomt op gennem hele hendes liv. Men Fatme har en kronisk hjertelidelse og er klar over, at hun ikke altid vil kunne være der for Rima.

Alle, der har haft brug for trøst og hjælp, når livet er svært, vil kunne spejle sig i denne knuselskelige film.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: