Cookie- og Privatlivspolitik

Savages

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
11.10.2012
| |
2 timer 13 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Savages
|

Thrilleren 'Savages' er en ny film af Oliver Stone.

Chon (Taylor Kitsch) og Ben (Aaron Johnson) - den ene en tidligere elitesoldat, den anden en moderne hippie - er bedste venner og lever et sorgløst luksusliv sammen med deres de facto fælles kæreste, Ophelia, (Blake Lively) i det sydlige Californien.

Hemmeligheden bag succesen er marihuana. Masser af marihuana og endda af den fineste opdrivelige kvalitet på den vestlige halvkugle, der dyrkes af Chon og Ben med den største nidkærhed og sælges til markedets højeste priser.

Kvalitet betaler sig, men da et mexicansk kartel, styret af narkodronningen Elena (Salma Hayek), vil have deres bid af kagen, starter en brutal magtkamp, der omdanner Chon, Ben og Ophelias uendelige ferie til et helvede, hvor velproduceret narko vejer langt tungere end menneskeliv.

'Savages' er baseret på Don Winslows krimi af samme navn og instrueret af Oliver Stone, der vender tilbage til thriller-genren for første gang siden 'U Turn' fra 1997.

De tre hovedroller spilles af unge Hollywood-stjerner i selskab med særdeles etablerede navne som Benicio Del Toro (Traffic), Salma Hayek (Desperado) og John Travolta (Pulp Fiction) - sidstnævnte i rollen som korrupt narkoagent.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (71 votes)
3.7
3.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der er vildskab på overfladen og ikke så meget under... temmelig rode[t], men også ganske underholdende..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... med både Salma Hayek, John Travolta og Benicio Del Toro på rollelisten kan det ikke gå helt galt. Og det gør det heller ikke." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Ikke uden en vis underholdningsværdi, hvis man slår hjernen fra." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... har noget af den samme vilde ånd og stakåndede voldsomhed som 'Natural Born Killers' og 'U Turn', men den har det grundlæggende problem, at man ikke for alvor overbevises af fortællerstemmen..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Som i bogen er stilen mere interessant end historien, men historiens svage punkter bliver mere ubarmhjertigt afsløret i den voldsomt voldelige film, hvor romanplottets dobbeltspil er blevet rettet ud til fordel for fart og tempo." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Styrken i Savages er en aura af hippietid og virkeliggjort utopi. Der er megen kitsch i konstruktionen, men filmen fungerer i glimt." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Oliver Stone er tilbage i en herlig og flot film. Desværre er slutningen rodet, og lander et sted hvor alle kunne blive tilfredse, og netop derfor er ingen. Synd for en film med masser af gode elementer, den kunne have blevet til meget mere.

Lars Michael

En film jeg bare skulle se , nok fordi at John Travolta var med og nogle af de andre store stjerner,men filmen bliver aldrig det som jeg ellers gerne ville ha den skulle være.De nye skuespiller som der spiller brødre i filmen skuffer mig rigtig meget, det er næsten kun Benicio Del Toro der spiller godt ,

Frank

Okay film

BC

Underholdt ja, det er man, når man ikke tager sig til hovedet.
Den leger med det små filosofiske spørgsmål, hvem er Savages i det moderne samfund?
Se den, lad være, men i Stones karriere er Natural Born Killers et bedre alternativ end Savages.

Jeff

This is quite enjoyable. The premise is good, it’s exciting when it needs to be and the 2 (3 if you include Del Toro) are very good. Lively lets the side down, but I’m not sure if it’s her performance or the lines she’s given. Hayek and Travolta are just over the top terrible.

Lullumut

Øv, jeg ville gerne se den....

S. Rico

Jeg er overrasket på flere punkter.

1) Flere anmeldere fremhæver, at filmen er fyldt med Oliver Stones sædvanlige "over-the-top" filmiske leg med mediet. Og Filmselskabet (DR K) mener endda, at der er så meget, at det ødelægger oplevelsen. Fedt, tænkte jeg. Jeg elsker Stone, når han går amok med filmiske lækkerier. Men her blev jeg skuffet. Ud over lidt skæve kameravinkler, så er den filmiske tilgang nu temmelig ordinær.

2) Mange kritiserer filmen for at være rodet. Fint, tænkte jeg inden jeg satte mig ned. Så er der lidt udfordring til de små grå. Men hallo! Hvad er det lige der er rodet? Historien er lige ud ad landevejen: to unge amerikanere forsøger at redde deres fælles kæreste fra kløerne af en narkobande. At der også er en narkoagent og en rivaliserende narkobande indblandet gør ikke historien rodet. Det tilføjer blot lidt ekstra bid!

3) Filmen kritiseres også for at have en uinteressant historie. Well, man sidder ikke klistret til skærmen af åndeløs spænding. Men det er ikke pga. en dårlig historie. Det er mere fordi de fleste af hovedpersonerne er usympatiske, og at man derfor er lidt ligeglad med, om de klarer det eller ej. Historien er såmænd ganske god og interessant at følge.

4) Endelig siges filmen at være et underholdende voldsorgie. Men her blev jeg også skuffet. Med en titel som "Savages" omhandlende narkokarteller i Mexico, Stones som instruktør, og en fantastisk trailer som lover action for alle pengene - så var mine forventninger skyhøje. Men der er faktisk relativ lidt action og vold. Looper er eksempelvis langt mere ubehagelig at se på mht. blod og afskårne lemmer.

Jeg er til gengæld enig i, at Benicio del Toro styrer og bærer en stor del af grunden til, at filmen trods alt er værd at se. Og vi kan også blive enige om, at Selma Hayek er totalt fejlcastet. Det samme er den kvindelige hovedrolle (Blake Lively). De to overbeviser på ingen måde sit publikum. Hvis man havde fundet en ordentlig modbydelig skurk og en sympatisk kvindelig hovedrolle, som man kunne "holde med", så kunne filmen have været langt bedre.

Emilieuser/215365

WOOOO

Emilieuser/215365

Chuck og Blair 4-ever <'33<'3333

Emilieuser/215365

Min størrste passion er Serena

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.