Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Sauls søn

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en særdeles knugende og klaustrofobisk grundstemning, og hovedfiguren portrætteres gennemgående i et kynisk, ydmygende og dehumaniseret miljø. Der er flere scener med brutale henrettelser, og adskillige scener hvor man ser lig, der slæbes hen over gulvet eller ligger i bunker. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
25.02.2016
| |
1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Saul fia
|
Versioner: se alle
2D, Filmperler, Særvisning
|

Filmen 'Sauls søn' handler om to dage i den jødiske kz-fange, Saul Auslanders, liv. Saul er fange i Auschwitz under Anden Verdenskrig og står med den måske mest modbydelige opgave, man kan forestille sig.

Ungareren er en del af den såkaldte Sonderkommando, der skal brænde ligene efter andre fanger, som er blevet myrdet i nazisternes gaskamre.

En dag finder han liget af en dreng, som han sætter sig for at give en værdig begravelse og velsignelse fra en rabbiner. Mens hans mission er nærmest umulig, og det bliver ikke bedre af, at Sonderkommandoen lever i konstant frygt for at blive ryddet af vejen af de ubarmhjertige nazister. Men et oprør er under opsejling...

Dramaet er, som temaet antyder, en barsk film, der skildrer livet i kz-lejren Auschwitz uden omsvøb af nogen art. Uhyrlighederne bliver dog holdt på nødvendig afstand af filmens stil, der består af et tæt fokus på titelkarakteren, slørede baggrunde og et klaustrofobisk billedformat.

'Sauls søn' blev hædret med Grand Prix, der anses som den næstbedste pris på Cannes-filmfestivalen, og modtog en Oscar for Bedste udenlandske film. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (172 votes)
4.7
5.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Laszlo Nemes fortæller sin historie med skarphed, men uden sentimentalitet. [...] Det hele er fortalt med en nærmest brutal sanselighed. At sidde igennem 'Sauls søn' er ikke at se en film, men at opleve den." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Hvis du tror du har set den mest chokerende og hjerteskærende film om jødeforfølgelsen og holocaust, så har du ikke endnu set [...] 'Sauls søn'." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... et fuldstændig uomgængeligt kunstværk, der ikke prøver at finde mening i det meningsløse. Eller måske er det netop det, den gør? Mesterværker har sjældent kun én udgang." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det er på ingen måde sjovt eller underholdende, men der er noget voldsomt livsbekræftende ved at mærke den mytiske lidelse, menneskets absolutte moralske nulpunkt, så intenst og levende, som om man var noget så vanvittigt rystende som at være tilstede i en udryddelseslejr." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Sauls søn' er et af de mest gribende dramaer, jeg kan mindes. Den sætter sig som en fokuseret mavepuster på sit publikum, og kræver hverken dine tårer eller sorg. Det kommer helt af sig selv." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'Sauls søn' er en af de mest ubærlige fiktionsfilm, jeg nogensinde har set. Aldrig har en film så hurtigt og effektivt og så lammende ført os direkte ind i Helvedes rådne hjerte og tvunget os til at blive der." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Nemes er nede på Helvedes bund. Beskæringen er academy, det klassiske 4:3-format, så man er tvunget til at se på Saul. Der er ingen distraktioner. 'Sauls søn' er en uafrystelig film." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ulla

Meget stærk film om et meget alvorligt emne. Alt bliver forstærket af alle lydene og kamera føring.Men så alligevel er der noget der mangler, men jeg ved ikke hvad. Jeg blev ikke rørt af filmen.

Frederik

Saul Fia er i mine øjne en virkelig god film - måske ligefrem et mesterværk.
Jeg læste lidt om filmen og László Nemes som instruktør inden jeg tog ind og så den, og det viste sig at være en god idé; forud for Saul Fia har Nemes nemlig lavet et sandt lille mesterværk fra den anden side af geværet så at sige: 'Türelem' er en kortfilm, der på samme vis som Saul Fia er skudt med en 40mm linse. Dette tvinger baggrunden - ja - i baggrunden og hiver vores fokus over på Sauls hårde og udtryksfulde ansigt.

Det er i virkeligheden i dette aspekt, at filmen har sin allerstørste styrke efter min mening - begge film er mesterlige studier i det menneskelige ansigt og de mikroskopiske facetter vi kan opfange og udlede mening af som tilskuere. Filmens gråbrune og kolde farver føjer endnu mere til øjets flugt søger mod skuespillernes forskelligartede ansigter og mimik.

Historien og temaet er også for mig ganske fortærsket og man er næsten mæt af grå uniformer, schäferhunde og hårde tyske kommandoråb inden filmen er begyndt - alligevel præsenterer filmen et helt nyt perspektiv som den, mestendels igennem sin filmiske produktion, formår at drage os ind i, så vi ikke på noget tidspunkt keder os, men hele tiden er underholdt enten af Sauls desperate kamp eller af at studere ansigter, kulisser og filmens rige lydside.

Filmen er god, og hvis man kan holde til det evigt relevante men tyndslidte tema så får man sig en fin oplevelse af at gå ind og se Saul Fia.

Peruser/227764

For lang og i længden kedelig kameraføring

henrik

Inge tvivl om at jeg synes det er en godt film. Men efter at have læst flere øjnvidne beretninger ,senest Gideon Greifs bog ,"vi græd uden tårer", så tror jeg at vilkårene i disses helvedes lejre var meget hårdere end der lige umiddelbart blive vist i filmen.Det kan også være et bevist valg fra instruktøren side ,ikke at vise disse grusomme scener ,for ikke at fjerne fokus fra filmens historie.Men kan klart anbefales ,læs do også nogen bøger omkring emnet for vrkelig at forstå grusomhederne, som aldrig må glemmes !!

Niclas Dalby

Der er ingen tvivl om, at Sauls Søn nok skal løbe med oscaren i år, men spørgsmålet er jo selvfølgelig, om det blot er pga. emnet den tager op eller om der er andet i det.

Sauls Søn er ikke nogen nem film at se - på flere parametre. For det første er hele filmen skudt med en 40 mm linse, hvilket giver en helt speciel dybdefølelse. Der ud over følger kameraet i 90% af filmens spilletid vores hovedperson (og det endda næsten udelukkende som close-up). Dét blandet med en meget sløret baggrund og kvadreret ramme giver filmen et yderst specielt udtryk, hvor vi stort set kun ser/hører/fornemmer det vores hovedperson ser. Hvis man ikke kan omstille sig til dette i løbet af de 107 minutter, så vil det helt bestemt være en rodet film, der er svær at følge med i.

Historien var egentlig ikke så fængende igen, som jeg havde håbet på. Der er reelt set to historier i filmen; den ene om Saul, der skal finde en rabbi, så han kan begrave den dreng, han mener er sin søn. Det anden sker omkring ham og filmen kommer sjældent i dybden med denne, men handler om et muligt flugtforsøg fra lejren.

Jeg ender ikke højere end fire, da historien ikke helt gjorde det for mig, men den kommer dog så højt, da det er en ganske unik film, der helt bevidst er skudt og instrueret på denne måde og derved skaber en meget personlig skildring af Saul.

lennartuser/488234

Er det pga. af Holocaust, eller er det fordi det er en god film, den får så mange stjerner? jeg er nok fodret til halsen med Nazityskland i forvejen, så ville hellere lære om andre landes ligeså grufulde massakrer i nyere tid.
Filmen rørte mig aldrig, billedet for forvirret rundt mellem en masse mennesker og gange, men ingen egentlig handling eller pointe. Kedede mig bravt....

Marta

Nej, for mit vedkommende er der ikke pga emnet den fik så mange stjerner. Holocaust er jo et hyppigt emne og er ikke ensbetydende med at filmen er god. Men "Sauls søn" er, efter min mening, en fantastisk film og måden, den blev lavet på, gav mig en unik mulighed at være så tæt på hovedpersonen som muligt. De masser mennesker, de forskellige stemmer, vi konstant hører i baggrunden gør, at man kan forestille sig hvordan det var at være i Auschwitz. Heart of darkness.
Er døden ikke den største, ultimative pointe?

Marta

Det kan man og det viser Nemes i sin film; kan ikke huske en film der viser livet i KL fra det perspektiv som han viser i "Sauls søn".

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.