I John Badhams ikoniske disco-dansedrama ‘Saturday Night Fever’ fra 1977 spiller en purung John Travolta teenageren Tony Manero, hvis enestående egenskaber som fodflyttende kejser på den lokale natklub er det eneste lyspunkt i en ellers grå tilværelse i New York-forstaden Brooklyn. Men da han teamer op med superdanseren Stephanie til en dansekonkurrence, synes en ny sti at blive oplyst for ham! ‘Saturday Night Fever’ omhandler – på typisk 70’er-maner – store emner som race, religion og rodløshed – og med sit helt igennem svedige soundtrack af The Bee Gees, gjorde den discoen til hvermandseje.
Når man snakker Travolta 70'er film så er der Grease og Saturday Night Fever.
Og her plejer største delen at vælge Grease som deres favorit på grund af den er farvestrålende, fyldt med glade mennesker, fyldt med godt humør og en let film at sluge.
Og jo selvom Grease er en fremragende musical så har jeg dog siden barndommen altid ment at Saturday Night Fever var en på mange måder bedre film og efter at have genset den så er min mening til dags dato uændret.
Filmen er ikke fyldt med glade mennesker i godt humør. Den er derimod fyldt med mennesker der har det af helvede til og som prøver at klare sig igennem livet på bedste vis.
Og midt i det hele har vi Tony som bliver spillet af John Travolta.
Tony er ikke en særlig klog knægt. Han valgte ikke at gå på college men i stedet at tage en job i en lille malerbiks hvor hans løn slet og ret er peanuts.
Hans familie overser ham fuldkommen og lægger kun deres opmærksomhed mod hans bror som er præst.
Hans venner er ikke et hak bedre på nogen måder og har det ligesom Tony af helvede til.
Men om weekenden sker der dog noget.
Der Tony bliver set. Der Får Tony anderkendelse. Der smiler Tony.
Og det gør han på et dansegulv på det lokale diskotek. Her får han slet og ret lov til at gøre det han brænder for, her får han lov til at gøre noget han er god til og det er at danse.
Her opdager han Stephanie en pige som ligesom Tony ved hvordan man skal danse.
Han får lyst til at være sammen med hende men får et stort nej.
Og grunden til det er at hun er Tonys direkte modsætning.
Hun gik på college. Hun har et godt arbejde. Hun har styr på sit liv.
Det får Tony til at vågne op og indse at der må skabes nogle ændringer i hans liv. Og det skaber han så dog samtidig med at flere tragedier rammer ham.
Filmen er på mange måder en af de mest misforståede værker nogensinde.
Fordi når folk ser plakaten og tænker på den så ser man den blot som en cheesy disco film som er out datede for mange år siden.
Men kikker man dybere på den og ser den med et opmærksomt sind så ser man at filmen slet og ret er et tragisk ungdomsdrama der på mange måder godt kunne være lavet i dag.
Fordi unge mennesker har det stadigvæk af helvede til.
De bliver stadigvæk overset.
De har stadigvæk arbejde som de ikke giver en skid for.
Og først og fremmest bruger de stadigvæk weekenden til at komme ud på diskotekerne for at komme ud med hverdagens aggressioner ved enten at danse eller drikke sig halvt ihjel.
Derfor virker filmen stadigvæk og vil gøre det i mange år og derfor er Saturday Night Fever en klassiker som ikke bør være overset.
Ikke i nærheden af Grease niveau. Men fin nok. Det er dog svært i dag at blive imponeret over danse niveauet, når man har set alle de fantastiske talenter i programmer som So You Think You Can Dance.
Cool film der er lige så meget en street film, som en disco film. Tony er leder af banden, og kongen på dansegulvet - men ikke derhjemme og på arbejdet i malerbiksen. Stort drama, da en rivaliserende bande vil slås, med katastrofale følger.
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse