Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Rear Window (1954)

Censur ukendt

Se mere på medierådet.dk
11.11.1969
| |
1 time 52 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Rear Window
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

Trods sin selvpålagte begrænsning om at se verden fra én lokation, underholder og udfordrer ’Skjulte øjne’ på mange planer og hører til blandt instruktørens absolut mest elskede værker.

James Stewart spiller pressefotografen, som efter en ulykke sidder lænket til en kørestol i sin steghede lejlighed. Af lutter kedsomhed begynder han at udspionere beboerne overfor. Han bliver med tiden overbevist om, at han har overværet et mord, og indrullerer sin skeptiske kæreste Lisa (Grace Kelly) og sin morbide sygeplejerske Stella (Thelma Ritter) til at agere detektiver for sig.

“Jeg følte mig vældig kreativ i denne periode,” har Hitchcock fortalt Donald Spoto, der i sin store værkanalyse ’The Art of Alfred Hitchcock’ kalder det en smuk forening af parforholdsfilm, voyerisme-analyse og – mest subtilt – en moralsk film om ansvaret ved at være en, der ”bare” tager billeder.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (65 votes)
5.3
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nils

Endnu en Hitchcockfilm, denne gang Rear Window, endnu engang i Cinemateket og endnu engang med præsentation og analyse af Donald Spoto. Som altid i Cinemateket var der tale om et glimrende arrangement og en supergod film, faktisk en af Hitchcocks allerbedste, den ligger i top-5 over mesterens værker, og dermed i top-25 over de bedste film ever. Efter at have set Rear Window denne aften, for knap 117. gang, vedbliver den helt klart at ligge i top-5/top-25.

Fotografen L.B. “Jeff” Jefferies” har brækket benet og er bundet til en kørestol i sin lille New Yorker lejlighed. Dagene får han til at gå ved at holde skarpt øje med sine naboers gøren og laden. Om aftenen kommer hans underskønne og (alt for) perfekte kæreste, Lisa, forbi i endnu en ny “creation” fra Paris. De snakker lidt, spiser aftensmaden, som bliver bragt fra Restaurant 21 (en restaurant som vi også støder på i North by Northwest), diskuterer ægteskab, småskændes … hvorefter Lisa tager hjem. Jeff bruger den hede sommernat på at spionere på sine naboer. Pludselig ser han noget ekstraordinært i en lejlighed i den anden ende af gården. En sengeliggende dominerende kvinde skælder ud på sin mand samt håner og griner af ham. Pludselig er er kvinden forsvundet og manden bærer kuffert efter kuffert ned ad trappen og transporterer dem væk! Var det et mord? Ingen tror på ham, hverken Lisa, hans massør eller hans godt ven Lt. Doyle …

Rear Window – noget med “L”
Som så ofte har vi også her at gøre med en kærlighedsfilm, og altså ikke en thriller … denne del af Rear Window er kun et sideplot. Grace Kelly (Lisa) er hovedpersonen, og naturligvis en blondine og blændende smuk og intelligent. Hun snor Jeff om sin lillefinger, hvilket filmens sidste scene er et klart bevis på. Dybest set er filmen en film om en film. Altså James Stewart ser alle beboeren i ejendommen som skuespillere i det lille drama som han brygger sammen fra sin kørestol i hans lille hede lejlighed. At der så rent faktisk er en thriller gemt i filmen er mere en tilfældighed, som naturligvis er med til at drive filmen frem.

Cast & Crew
Rear Windows smukke hovedperson, spilles af Grace Kelly, som nåede at være med i 11 film, før hun blev fyrstinde i Monaco og sidenhen døde alt for tidligt i en trafikulykke, tre dage efter hun var fyldt 53 år. At dø (i ulykker eller af pludseligt opståede hændelser), i en alder af 53 år, synes at være blevet lidt af kedelig trend … siger jeg som runder de 53 år og fem måneder om 7 dage! Anyways, hun var perfekt i rollen som den moderne kvinde, fotomodel, styr på tingene, modig og frisk på at hjælpe Jeff når det galt. James Stewart, som var voldsomt meget ældre en Kelly da filmen blev lavet, fungerer ikke destomindre godt i rollen som den eventyrlystne actionfotograf, hvilket også er grunden til at han sidder i en kørestol fra filmens start … men kun otte uger mere … som bestemt ikke vil giftes med den intet mindre end perfekte Lisa.

Thelma Ritter (Stella) som Jeffs effektive hjemmesygeplejerske der ikke er bange for at servere sin mening, råt for usødet, til Jeff samt Raymond Burr (Lars Thorwald), filmens antagonist, som er kendt fra fx Ironside og Perry Mason, fortjener at blive fremhævet, faktisk sammen med de mange beboere i ejendomme (herunder Miss Lonelyhearts, Miss Torso og Miss Hearing Aid) , som vi aldrig rigtigt møder, men som vi alligevel, ikke mindst via Jeffs fabuleren, føler at at vi kommer til at kende ganske godt.

Alfred Hitchcock er lige så genial en instruktør i denne film, som i alle hans andre mesterværker. Han ved hvad han vil have og han behandler skuespillerne, ikke mindst hans blonde leading lady, Grace Kelly, som får. Her i Rear Window har han, som så ofte før, en kort cameo, som en mand der stiller et ur, i en af lejlighederne som Jeff observerer. Dette indikerer at ham (Alfred) er den der styrer tiden, produktionen og skuespillerne. Han var perfektionist, og her lavede han lige i et kort sekund, lidt spas med det faktum.

Billede & Lyd
Utroligt mange ting foregår rundt omkring i ejendommen, som er en noget nær 1-til-1 kopi af 125 W. Ninth St, Greenwich, New York, N.Y. Et kompleks som her tres år senere er forbavsende uændret. Dog valgte Hitchcock at bygge det hele op i Hollywood, da han ville have 100% kontrol over lyssætning etc. En ting man opdager på denne nyrestaurarede kopi i biografen, som er vanskeligt at se på en 65″ UHD-skærm, er de små optrin der finder sted i baggrunden, altså ovre i den anden side af gården, når den primære handling sker i Jeff’s lejlighed. Se godt efter, og du vil næsten med garanti se ting som du ikke har opfanget før, også selv om disse ting er temmeligt slørede. Slutningen, som bliver mere og mere intens, er med hjertet oppe i halsen spændende. Igen kan man godt se at filmen fra 1954 og af effekterne ikke lever op til 2019-standard, men det holder nu ganske god alligevel.

Konklusion – Rear Window
Jeg ved det godt, det begynder at blive en smule trivielt, men det her bliver altså den tredje Hitch-film i streg som modtager seks funklende stjerner … jeg kan simplethen ikke give mindre! Se den i Cinemateket, hvis du får muligheden, eller se den i nyeste kopi på et godt TV.

blog.nilsbuch.dk

Oliver Andreasen

Da jeg begyndte at se Rear Window havde jeg ikke så mange forventninger for den, jeg troede filmen ville være dødkedelig, fyldt med karaktere der minder ligesom hinanden. Men Hitchcock gøre bare et eller andet i den her film at det er svært at se efter dårlige ting i den her film. Fordi der slet ikke er nogen! Min næstyndlings Hitchcock film! North by Northwest forbliver min nr. 1. Men det gør Rear Window på ingen måde dårlig! Se den, i vil ikke blive skuffet!

Simon

Jeg må indrømme, at den slutning var mega nervepirrende. Filmen virker utrolig gennemskuelig, men det er den på ingen måde! Man ved ingenting, man må bare gætte. Jeg elsker personligt selv, når man skal gætte sig til hvad der sker. Det kan jeg kun takke Alfred Hitchcock for. James Stewart spiller fantastisk, man må sige den mand er en legende. Grace Kelly gør det også godt. Filmen havde også en "lighed" med 'Reservoir Dogs', da filmen kun udspiller sig et sted, og stort set hele handlingen og historien udspiller sig udenfor lejligheden. Fantasien fejlede virkelig intet ved Hitchcock, og det slog han fast, da han lavede mesterværket, 'Rear Window'.

Nikolaj

Man sidder virkelig og bider negle til sidst.

mads

Måske den af hitchcocks film hvor hans genialitet skinner mest igennem.

En film på to timer, hvoraf alt handlingen udspiller sig i en lejlighed. Og alligevel er filmen som helhedsoplevelse intens.

Filmen må også siges at være en af de første meta-film.

jonuser/927757

En af de mest nervepirrende film jeg nogensinde har set! Det skyldes at hovedpersonen (ligesom publikum) ikke kan gøre andet end at kigge og gætte!

S. Rico

Med ganske få virkemidler får mesteren os til at hoppe i sædet og sidde klistret til skærmen. Rear Window er en must see film for alle.

Wayne

vindueskigger. Den er blevet efterlignet mange gange, men er aldrig blevet overgået. Gysende thriller.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.