'Prinsessen og frøen' (The Princess and the Frog) udspiller sig i det farverige New Orleans, hvor den smukke unge pige Tiana møder en frø-prins, der er desperat for at blive til menneske igen.
Et skæbnesvangert kys leder dem begge ud på et eventyr i Louisianas betagende, men også berygtede, sumpe.
Disney leverer en en moderne og noget anderledes version af den klassiske historie og samtidig en respektfuld hyldest til den klassiske håndtegnede animation.
'Prinsessen og frøen' instrueres af instruktør-duoen bag 'Den lille havfrue' og 'Aladdin'. Den Oscar-vindende komponist, Randy Newman, står for musikken.
For en gangs skyld lykkedes det for Disney, at bringe et velkendt eventyr ind i nye rammer. Der er ikke en finger at sætte på det tekniske, og hører absolut til i toppen af deres nyere præstationer.
Prinsessen og Frøen er total undervurderet! Seriøst. Den er fra 2009 og TEGNET I HÅNDEN. Det er filmen som fik verden til at tro på Disney igen. Det var den første film i mange mange MANGE år som havde det rigtig Disney følelse.
Den er simpelthen så dejlig og så sød, og en ægte Disney klassiker som man kender dem fra 90'erne. Filmen får på ingen måde den kærlighed den fortjener!
Foreløbigt den sidste Disney film, som ikke er computerskabt. Omgivelserne er nye og det er historien til dels også - men selvfølgelig har vi de klassiske humoristiske sidekicks som hører til i Disney universet.
Filmen hører ikke til i top 5 af Disney film, men det er afgjort en klassiker som har sit DNA i orden - og måske var den den sidste film som er skabt som Walt havde fantasi til?
Prinsessen og Frøen er en skøn Disney film, der passer godt til genren og som ligner de gamle klassikere, med en god historie, musik og gode animationer.
Er helt klart værd at se :)
Det var skønt at se en ÆGTE Disneytegnefilm igen.. håndtegnet er nu bedst! Plus en rigtig dejlig film, som man kun kan elske...
Hygge, soedme og smukke tegninger. Er man til de klassiske Disney-film er denne film et dejligt 'gensyn'. Specielt animatorne bag filmen har gjort et mesterligt arbejde
vi elsked den film sød sjov og bedrøvet med mange dejlige mennesker og dyr
Den er lidt svær at forstå i starten med hvem der er prinsesse indtil at man senere finder ud af det.
Den er rigtig (U)hyggelig slet ikke det jeg hadve troet som den fred fyldte trailer den har.
Der er masser af glade sange der gør min mor glad men det er kun nå den er på Original. Den er også fin nok på Dansk.
Disney formår gang på gang at lave rigtig gode familie film. Og denne film skiller sig ikke ud fra dette. Den har Magi, gode sange, en smuk pige, nogle herlige figurer såsom den fjollede ildflue og den dansende og trompet spillende krokodille, og en happy ending som altid. Den er dog en anelse lang, så for de mindre kan det være svært at holde koncentrationen så længe.
Bruger anmeldelser (103)
Skriv din egen anmeldelse