Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Pixels

Tilladt for børn over 11 år
Filmen veksler mellem en humoristisk og en dramatisk grundstemning, og den indeholder flere voldsomme scener med forfølgelser, ødelæggelser, eksplosioner, og mennesker der angribes af aggressive rumvæsener og flygter i panik. I én scene angribes en menneskemængde af en stor, lysende slange, og en mand fanges og spises hel. I en anden scene opløses en dreng og suges op i et rumskib. Hertil kommer flere langvarige scener med voldsomme kampe, hvor hovedfigurer jages og er i fare. På trods af filmens urealistiske kontekst og mange spilreferencer, vurderes det, at den kan virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11, og den får derfor en 11års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
13.08.2015
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Pixels
|

'Pixels' er en science fiction-komedie, hvor rumvæsner har misforstået gamle 8-bit spil fra 80erne som en krigserklæring og angriber Jorden i skikkelse af karakterer og elementer fra spillene.

Præsidenten Will Cooper står over for en tilsyneladende umulig opgave, og han ser intet andet valg end at bekæmpe rumvæsnerne med tidligere arkademestre.

Derfor hidkalder han tre studiekammerater, Brenner, Eddie og Ludlow, til at hjælpe sig. Ingen af dem har dog regulær militærerfaring, så officeren Violet slutter sig til den umage gruppe, der skal beskytte Jorden mod invasionsmagten.

Filmen er baseret på en fransk animeret kortfilm fra 2010 af samme navn, der i sin enkelthed går ud på at kombinere ruminvasion med nostalgiske karakterer fra computerspillenes verden som Pac-Man og Space Invaders.

Nogle af komediegenrens største stjerner spiller hovedrollerne med Adam Sandler og Kevin James øverst på plakaten. Josh Gad var skæg i The Wedding Ringer, og Peter Dinklage forstår at levere sarkastiske replikker som få andre i fx 'Game of Thrones'. Endelig spiller Michelle Monaghan den handlekraftige oberstløjtnant Violet.

'Pixels' er instrueret af Chris Columbus, som også stod bag Alene hjemme og de to første Harry Potter-film. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (156 votes)
3.9
2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] man hygger sig med gode biroller til folk som Peter Dinklage og Sean Bean, men selv om stoffet har charme, har det desværre også fået ørerne i Adam Sandlers slappe filmmaskine." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Der er lyse punkter i Pixels (bl.a. 'Game of Thrones' Peter Dinklage) og specialeffekterne, når halvdelen af New York opløses i computergenererede pixler, ér imponerende. Men klichéerne står alt for ofte i vejen for dynamikken." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Det er mestendels en Adam Sandler-komedie og en film, som man enten vil elske højt eller hade indædt." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "'Pixels' ser nemlig ud til at være udtænkt i løbet af en frokostpause på en varm sommerdag i et meget iltfattigt lokale." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Et af de værste eksempler på et massekultur-produkt, der lokker os til med nostalgisk genkendelighed [...]" (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "[...] sikkert instrueret af Chris Columbus [...] og med skuespillere, som datidens børn senere dyrkede i amerikanske komedie(serie)r" (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Pixels' kan anbefales. Jeg havde hørt, at filmen skulle være pinlig og træt, men jeg havde det udmærket med den. Effekterne er flotte, og for det meste er det morsomt og ret cool at se Pac-Man gnave Manhattan i stykker." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Emil

Effekterne er rigtig gode, men filmen er ikke særlig sjov, og en kærligheds historie som ikke virker for mig, men filmen er underholende nogen gange, okay film, men kunne have været bedre.

BIOMANEN

Tog lige en hygge dag med DNA ynglet og gik i biografen. Vi så Pixels. Det var en sjov omend undelig film. En krydsning mellem en legofilm og en Take me too your leader film. Meget nuttet og man kan sagtens tage de yngre med. Men stadigvæk underlig. Men er man (som jeg) glad for Pacman, Donkey Kong og andre gamle arkade spil, så er det et must.

Jakob P.

Pixels var helt sikkert mest en testfilm for at tjekke den nye biograf ud i Fields, og jeg blev heldigvis meget positivt overrasket over at se, at de virkelig har gjort noget ekstra godt ud af biografsalene. Heldigvis for os ivrige biografgængere. Filmen var så også heldigvis en god, velspillet og velinstrueret film, som man sagtens godt kunne se en gang til. Det eneste man bør gøre er at skrue alle sine forventninger ned i bund, og bare tage tingene i filmen som de nu engang kommer, bortset fra en enkelt scene som er lidt sort, så er filmen generelt godt skruet sammen, og udgør alt i alt en imponerende sci-fi komedie.

Jorden er under angreb, af rumvæsner som har misforstået et budskab fra en rumsonde, som blev sendt ud i rummet med 8-bit computerspil, og angriber nu Jorden for fuld styrke med karakterer fra samme computerspil. President Will Cooper (Kevin James) er nød til at tilkalde de gamle verdensmestre i de gamle arkadespil, Brenner (Adam Sandler), Eddie (Josh Gad) og Ludlow (Peter Dinklage), for at bekæmpe rumvæsnerne. Oberst Violet slutter sig til den umage gruppe, og hjælper dem med at nå deres mål, og derved Jordens befrielse. Dette er nemmere sagt end gjort, og sagen bliver mere kompliceret da en af spillerne snyder for at vinde sejren, og bliver opdaget af rumvæsnerne.

Generelt og alt i alt er denne sci-fi komedie faktisk en udmærket underholdende film, karaktererne er livlige og bliver præsenteret godt af skuespillerne, og filmen er både spændende og morsom på samme tid. Jeg synes faktisk de har ramt plet, og har formået at lave en god komedie med en interessant og spændende handling samt en god historie. Og når enden er god, er alting godt. Scenerne er godt skruet sammen, og holder et roligt tempo og en god rytme i hele filmen, som er med til at sørge for at man hele tiden er underholdt og ikke keder sig på noget tidspunkt. Man kan selvfølgelig godt pointere, at historien godt kan virke lidt triviel, med at verden bliver angrebet af computerspil, men jeg synes faktisk hele konceptet fungerer. Mest på grund af at både historie, handling og skuespil går op i en højere enhed, og man kan både huske filmens detaljer bagefter, og man har lyst til at se den igen. Pixels er generelt en god oplevelse, og kan anbefales til andre som godt kan nyde en god komedie med Adam Sandler med et sci-fi tvist!

Pixels får 4 stjerner af Anmelderen ****

Andersuser/651617

God film, ikke adam sandlers normalt platte sorte humor som jeg dog elsker men mere i stil med humoren i mr. deeds. Grafikken er utrolig fed og historien er god.. ikke den mest kompliceret handling men god familie film for folk i alle aldre.

Klavs

Ideen har bestemt potentiale, men udførelsen og manuskriptet er elendigt. Det er for ufarligt og ligegyldigt, og det drukner i endeløse klichéer og Hollywood sødsuppe. Det der irriterede mig mest var, hvordan de havde forestillet sig, at Peter Dinklages karakter skulle kunne overføre cheat codes fra indersiden af sine solbriller til de ROM (READ only memory) chips, der indeholdt spillene inde i arcade maskinernes hardware?!? Synes heller ikke, at filmen ligefrem bugner af fantasi, og med brugen af kun de mest klassiske spilfigurer, vidner det om forfattere, der ikke har nogen stor passion for denne fede tidsperiode.

Jeg ville virkelig gerne have kunnet lide denne film, men det kan jeg bare ikke, den er simpelthen for ringe.

nielsuser/662090

Det er den bedste film ever MADE! sinsygt godt lavet. Har for små anmedleser.Gamerne Silas og Marlon.

Jacob

Som en del af en stor kulturbegivenhed anno '82 optages VM i arkadespil, der af NASA sendes ud i rummet, for måske at blive opfanget af udenjordisk intelligens. Deres håb bliver mere end indfriet, da rumvæsner af ren energi tager imod "krigserklæringen", og tager form af datidens store computerspil. Man skal ikke se den her ellers fantastiske komedie for sin skuespilspræstationer, men det allerstørste irritationsmoment er den obligatoriske, og fuldstændig ligegyldige kærlighedshistorie.

Morten Stig

Hvor er 3d versionen har ikke kunne finde den, selvom den udkommer i 3d??

Stine Teglgaard

Pixels kommer ikke i 3D.

MVH Stine

Jeffuser/914315

It did in the states.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.