PIX13 - Zaytoun

107 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Et mere end almindeligt umage par står i centrum i israelske Eran Riklis' ('Citronlunden', 'The Syrian Bride') seneste film, en road- og Buddy movie om en palæstinensisk dreng og en israelsk pilot. Historien udspiller sig i Beirut i 1982. Libanon er martret af borgerkrig og invaderes af palæstinensiske flygtninge, der risikerer liv og lemmer ved at komme ind i byen. Den gesjæftige 12-årige Fahed (den allerede rutinerede Abdallah El Akal) forsøger at få tilværelsen til at hænge sammen ved at sælge tyggegummi og cigaretter, inden han og de andre unger drives tilbage til den usle flygtningelejr. Men da et israelsk fly en dag styrter ned i nærheden, og piloten Yoni (Stephen Dorff fra Sofia Coppolas 'Somewhere') tages til fange, øjner Fahed en chance for at slippe væk. De to potentielle fjender indgår derfor en aftale: Fahed hjælper Yoni ud af byen, hvis Yoni kan få Fahed over grænsen og hjem til den landsby, han kommer fra. Den mærkværdige alliance udvikler sig til et stærkt venskab, som må udholde ikke så få farer. Riklis' særegne signatur med at behandle voldsomme emner med en humoristisk brod skærer skarpt igennem, og danske Dan Laustsens billedside tegner et smægtende portræt af en konflikt, der aldrig synes at få en ende.

 

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: