I en mesterligt udført leg med fortid og nutid (for)fører den unge, argentinske instruktør, Matias Piñeiro os ind i et ejendommeligt univers fyldt med intriger og mystik. En gruppe unge kunstnertyper har bosat sig i et hus på landet, hvor de indgår i et net af kærlighedsrelationer, mens gådefulde sammensværgelser og konspirationer tager form. De lever en bohemetilværelse, hvor der indgås hemmelighedsfulde alliancer mellem kønnene, alt imens de fortæller historier, finder gemte flaskeposter, spiller musik, indtaler mystiske kassettebånd, maler billeder, drikker sig fulde og kysser med hinanden på kryds og tværs. Fortiden og historien blander sig ind i deres ungdommelige tilværelse, og Piñeros fascination af Argentinas historie fornemmes tydeligt. Den argentinske forfatter og politiker Sarmiento er tilsyneladende forfader til en af de kvindelige hovedpersoner, og de læser højt af hans dagbøger, mens de forsøger at skabe sammenhæng mellem fortid og nutid. Der er noget direkte bedøvende over de formålsløse begivenheder og det surrealistisk drømmende univers, som man kun kan lade sig forføre af.