PIX13 - Ned Oldham & Kim Taylor + I Used to be Darker

150 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Grand Teatrets store sal danner igen ramme om et af PIX's særkender, nemlig biografkoncerter. Glæd jer til denne intimkoncert af format med de amerikanske singer-songwriters Ned Oldham og Kim Taylor. De to musikere er også autodidakte skuespiller, og i Matt Porterfields opfølger til den PIX-nominerede 'Putty Hill' fra 2010 - 'I Used to be Darker' - spiller de et midaldrende par, hvis forhold er ved at falde fra hinanden. Kim er flyttet ud for at prøve lykken med sit band og udleve bohemelivet i Baltimore, mens Ned for længst har opgivet den drøm. Musikken får en for spillefilm utraditionel stor plads og spiller sin egen rolle blandt det lille persongalleri, og dilemmaet med at splitte gearet mellem sig bliver det afgørende - konen stikker nemlig af med forstærkeren! Filmen blev starten på et musikalsk samarbejde mellem de to kunstnere. Kim Taylor har udgivet soloværker under eget navn og er stadig et uskrevet blad på disse kanter. Ned Oldham har dog flere år på bagen som turnerende musiker med bands som Palace Brothers/Music (med lillebror Will Oldham aka Bonnie Prince Billy), Anomoanon og albumaktuelle Old Calf. Vokalerne og lyrikken er sprøde og potente, og aftenen med film og livemusik vil emme af bittersød indie-stemning.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: