Den egensindige, franske filmskaber Jacques Rivette fik i 1991 et slags 'comeback' med den charmerende og fire timer lange Balzac-filmatisering 'Den skønne strigle', der vandt et relativt stort publikum. 'Divertimento' er en kortere genfortolkning af det samme materiale - en aldrende maler (Michel Piccoli), der bor på et landsted med sin kone (Jane Birkin) genvinder inspirationen til et for længst opgivet mesterværk, da en smuk, ung kvinde (Emmanuelle Béart) besøger dem og ender med at sidde model for ham - men består primært af alternative takes forsynet med en helt anden ramme. Der er således ikke tale om en forkortet udgave (som Rivette var kontraktuelt forpligtet til at klippe), men om en radikal anden film i sin egen ret. En film om den kunstneriske proces, der gør netop den intuitive og skabende impuls til sit princip i en form, der i lige så høj grad som et maleri kan sammenlignes med et spil - eller et stykke musik. Afhængigt af hvem man spørger, er det den slags, sandt geni er gjort af.