PIX13 - Concussion

Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

42-årige Abbys liv er lagt i perfekte rammer. Hun er lykkeligt gift med sin lesbiske partner, Sam. De har to børn, og alt synes at køre på skinner. Indtil Abby en dag spiller baseball med ungerne og bliver ramt i knolden af den tunge bold. Her forandres alting. "I don't want this!" gentager hun med stadig større desperation på vej til hospitalet, og det bliver tydeligt, at hun refererer til sit liv i generel forstand. For efter at være kommet til hægterne igen lægger hun sin borgerlige tilværelse bag sig og begynder et radikalt nyt liv - hvor husmoderlivet, helse, spinning og denne indbildte version af moderne selvrealisering udskiftes med en befriende seksuel frigørelse under pseydonymet Eleanor! Hun besøger først selv et par prostituerede og begynder derefter selv at sælge sex - kun til kvinder, naturligvis. Robin Weigert fra 'Deadwood' er fremragende og uforstilt som Abby, der vågner op til dåd, eller hvad man kan kalde det. Elementer af livstrætheden og den pirrende lyst til seksuel udforskning fra Luis Buñuel frivole bordel-klassiker, 'Dagens skønhed', gennemsyrer Stacie Passons modige spillefilmdebut om en alternativ midtlivskrise. Passon skildrer Abbys seksuelle eskapader uden sensationslyst og selvsagt uden den maskuline optik, der ellers ofte kendetegner filmsex mellem kvinder. 

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: