Det bliver næsten ikke mere fransk end i Christophe Honorés nye film - et gribende drama omkring en samling mennesker, tanker og samtaler i Paris anno 1993. Den franske titel er At lide, at elske og løbe hurtigt, og manden i midten er den HIV-smittede forfatter Jacques, der kæmper for at finde sin plads i livet - så længe han nu måtte have igen. Tør han falde for den yngre Arthur, der på så mange måder minder om ham selv, eller skal han prøve at redde relationen til sin døende elsker? Man behøver ikke abonnere på hverken den ene eller anden seksuelle observans for at kunne identificere sig med Honorés eksistentielle drama, og den tydeligvis personlige film, der deltog i hovedkonkurrencen i Cannes i år, fortjener at udvide kendskabet til instruktøren af perler som Love Songs og Dans Paris.