Science fiction-filmen 'Passengers' foregår langt ude i fremtiden på et stort rumskib.
Destinationen er en fjern koloniplanet, som det vil tage 110 år at nå frem til. Både besætningen og de tusindvis af passagerer er i dvale og vil efter planen nå frem, uden at være blevet et år ældre.
Men noget går galt. Jim og Aurora vækkes 90 år for tidligt af deres hypersøvn, og de to passagerer sætter sig nu for at opklare, hvad der har ført til fejlen. Imens begynder en stormfuld forelskelse at tage form.
'Passengers' har elementer fra både Titanic, Cast Away og et par af Stanley Kubricks film (deriblandt naturligvis 2001: A Space Odyssey), og genremæssigt befinder vi os mellem science fiction og romantik tilsat en del action, drama og humor.
Dermed er der ikke tale om hardcore science fiction, men en bredere form for underholdning, der ikke mindst skinner igennem i valget af hovedroller.
Jennifer Lawrence, klodens vel nok største kvindelige stjerne, og Chris Pratt, der er kendt for sine komiske og charmerende roller i bl.a. Guardians of the Galaxy og Jurassic World, spiller nemlig Aurora og Jim.
Filmen er instrueret af norske Morten Tyldum, der også stod bag Headhunterne og blev Oscar-nomineret for The Imitation Game. (copyright: kino.dk)
Som overskriften siger, så er Passengers slet ikke nogen ringe film, og den leverer udmærket underholdning og et IMO ganske sammenhængende plot samt en god eksekvering. Indrømmet, der er en enkelt hændelse som irriterer mig lidt ud fra et "realisme perspektiv", men det fungerer fint i filmen, og givet teknologiniveauet i settinget kan jeg potentielt godt undskylde det et stykke hen ad vejen.
Jeg er indrømmet normalt ikke så vild med Jennifer Lawrence, men for en gangs skyld bliver jeg ikke småirriteret over hende, og jeg vil sige at hun leverer en solid performance i filmen her.
Chris Pratt, Michael Sheen og Laurence Fishburne får også en thumbs up fra mig for deres præstationer.
Overall så er det en film, som jeg godt kan anbefale at man ser på det store lærred.
Selvom der ligger en god historie bag, bliver filmen ofte kedelig, hvorfor den ender i kategorien langtrukken.
Underholdende, spændningsfuld, fascinerende & mystiskfuld.
Ultra smukke billeder af galaksen, af det ydre rum.
Virkelig gribende historie.
En rigtig meget god film!
Så kunne der endelig blive en film med Chris Pratt & Jennifer Lawrence, i hovedrollerne - længe ventet enda :)
Man forventede det værste efter anmeldere lynchede filmen, da den havde premiere i USA. Det er næsten til filmens fordel, at man havde lave forventninger, fordi så blev man en smule positivt overrasket. Filmen er bedre end kritikere siger, men stadig ikke nær så god som man havde håbet på da trailers fra filmen først blev frigivet. Middel film, men jeg havde ikke behøvet se den i biografen. Mere en drama film end en egentlig space film. Meget simpelt plot.
kærlighed i sci-fi verden. Lidt mere action/drama ville have gavnet filmen mere. OK underholdning, men ikke noget jeg er interesseret i at se igen.
”A new life awaits you in the Off-World colonies. The chance to begin again in a golden land of opportunity and adventure!” Reklamezeppelineren svæver rundt over et regnfuldt futuristisk L.A. i sci-fi klassikeren ’Blade Runner’. Jim Preston (Chris Pratt) og Aurora Lane (Jennifer Lawrence) må have set denne reklame, for de har – sammen med 4998 andre – købt billet til den 120 år lange rumrejse, der skal bringe dem til deres fremtidige hjem kolonien Homestead-II. Rejsen skal selvfølgelig foregå i en dvaletilstand, men efter lidt over 30 år på autopilot igennem det uendelige rum, forårsager en computerfejl at Jim vækkes af dvale alt for tidligt.
Som B-menneske kan man sagtens sætte sig ind i dette mareridtssenarie. Det er hårdt at blive vækket tidligt, virkelig slemt at blive vækket FOR tidligt. Men 90 år for tidligt!!! - og uden muligheden for at vende sig om på den anden side og sove videre. Mega nedtur! Spøg til side, det er langt større spørgsmål Jim nu står overfor. Som ’Palle Alene i Verden’ på rumskibet har han ikke meget andet at se frem til på de resterende 90 års rejse, end ensomhed, ensomhed og atter ensomhed og til sidst en ensom død – måske endda ved egen hånd længe før destinationen er nået. Men så er der jo også den anden mulighed, nemlig at vække endnu en passager, der kan hjælpe til med at slå tiden og ensomheden ihjel. Det i bund og grund selviske ønske om selskab gennem livet, er jo også både en livsbetingelse og en menneskeret. Men hvad hvis ens ønske eller behov for en ”livsledsager”, dømmer denne til en skæbne lig ens egen? Kan man på nogen måde retfærdiggøre at ”tage et liv”, for selv at få et liv? Hvad vil det i det hele taget blive for et liv? Skal man være ærlig omkring hvad der skete eller har man ikke ondt af det man ikke ved? Og hvad mere er, vil man selv kunne leve med konsekvenserne af dette utilgivelige valg i længden?
Ja, det er blot nogle af de store, filosofiske, etiske og moralsk essentielle spørgsmål både Jim, filmen og derved vi tilskuere må tumle med. Idemand og manusforfatter Jon Spaihts har her fået skruet en interessant og nærmest ”hard sci-fi” præmis sammen. Set-up’et er i hvert fald godt og tankevækkende, men desværre føres ideen ikke helt til dørs og det er derfor alt for begrænset hvad han og instruktør Morten Tyldum får ud af den ellers udemærkede grundide. Det er som om et hold Hollywood slipsedyr har gennemlæst manuskriptet og tænkt ”Uha! Det her er alt for store og krævende spørgsmål at lade publikum tumle med. Vi må hellere 2/3-del inde i historien gribe ind og smide noget action op på lærredet. Ellers begynder folk bare at bruge hovedet i biografen. Det dur jo virkelig ikke!!!” Resultatet? Da tredje akt skal i gang, skifter filmen desværre både tone og fokus. En række langt mere håndgribelige, men derved noget banale problemer, stilles op for vores to hovedpersoner og den grundlæggende præmis lades i stikken til fordel for action og (flotte) effekter. Det er ærgerligt! For der kunne gøres så mange spændende ting med ideen. Jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at tænke over hvor anderledes og mere interessant en film vi ville have fået, hvis instruktøren havde heddet Christoffer Nolan, David Fincher eller endnu bedre Denis Villeneuve. Jeg tror en stærkere og mere personlig instruktør kunne have begået et rent filmisk mesterværk med Jon Spaihts ide. Jeg forestiller mig umiddelbart noget i retning af 'Solaris' møder 'Silent Running'.
Men mindre kan også gøre det. Ret skal være ret, filmen er både teknisk flot og underholdende og med en god kemi imellem de to smukke hovedroller. Designet af rumskibet og alt dets interiør, må være enhver Apple designers våde drøm. Det er – som Jennifer Lawrence i en lille sort festkjole og høje stiletter – vanvittigt lækkert at se på. Men det er og bliver en fluffy candyfloss af en film. Iøjnefaldende og flot, men desværre også både overfladisk og lidt ligegyldig. Det er en skam, for der var potentiale til meget mere.
Vi er måske ikke altid helt enige - men ofte er vi, og jeg kan altid bruge dine argumenter til noget.
Hvis du har tid, så kunne det være spændende hvis du ville lave en top ti over sidste års film, fordelt på kvartaler - eller bare på året samlet.
Du har måske allerede læst mine blog's her på Kino, om det emne - ellers er de her;
http://www.kino.dk/blogs/2017/01/blog-mit-filmaar-2016-del-1
http://www.kino.dk/blogs/2017/01/blog-mit-filmaar-2016-del-2
http://www.kino.dk/blogs/2017/02/blog-mit-filmaar-2016-del-3
Fjerde og sidste del, er i "trykken" hos Kino, lige nu - og lander i nærmeste fremtid. Den handler dels om 4 kvartal, men er også min samlede konklusion på hele 2016.
Det kunne som sagt være spændende at høre din mening, og få en diskussion i gang. ;-)
Jeg har desuden skrevet til Kino, om muligheden for at vi kunne deltage i et brugerpanel som kunne komme til særforevisninger - inden premierer. Jeg ved ikke om det kan blive til noget, men det var penge godt givet ud af distributørerne og Kino. Så jeg er spændt på at høre deres svar.
- og i lige måde. Det kunne da være interessant. Jeg har læst gennemgangen af året så vidt. Selvom der har været langt imellem snapsene eller i hvert fald de helt store hits, så har der da været nogle positive overraskelser. Men mine personlige anbefalinger ligger tit meget langt fra hvad folk normalt gider se eller læse om.
Og det er måske lidt det der er mit problem den sidste tid. Jeg har skam set en del film i januar og februar - også gode. Men jeg har nok mistet lidt af gejsten til at skrive om dem herinde. Jeg bruger megen tid på en anmeldelse - det kunne jeg selvfølgelig bare lade være med - men jeg kan også godt lide at gå i dybten, analysere og sammenligne. Men jeg ved ikke helt hvad der sket her inde, for der er udover dig ikke nogen der læser det - stort set...
Måske er det fordi de er for lange, for hvem har tid til at læse alt det? Kino plejede tidligere at værdsætte når nogle ofrede tid på deres site og film i almindelighed og jeg fik tit en af forside pladserne. Men det er for længst slut. Nu har jeg efterhånden den forestilling, at det er computeren der tilfældigt udvælger hvilke anmeldelser der kommer på forsiden. Mange af dem er i hvert fald rimelig ligegyldige - bortset fra dine selvfølgelig:-) Så jeg er gået lidt bagud af dansen...
Det var så lidt. Roserne er mere end fortjente.Du yder en kæmpe indsats, og jeg nyder at læse hvert et ord du skriver - du har en særlig evne til at udvide emnerne, og bringe noget relevant med til selve filmen som sætter det hele i et ekstra perspektiv, så man tænker over det. Fedt.
Det vil være en katastrofe at miste dig - og jeg nægter at tro, at der ikke findes mange som læser dine indlæg fast.
Her hvad jeg har skrevet til redaktøren, hos Kino Søren Søndergaard:
Hej Søren - håber det går godt i Berlin?
Hvis du har læst min forrige mail, så er den endnu mere aktuel, nu. En af de absolut bedste bidragsydere til Kino Giwezzini, er ved at løbe tør for krudt. Læs hvad han lige har skrevet til mig;
"Tak for roserne!
- og i lige måde. Det kunne da være interessant. Jeg har læst gennemgangen af året så vidt. Selvom der har været langt imellem snapsene eller i hvert fald de helt store hits, så har der da været nogle positive overraskelser. Men mine personlige anbefalinger ligger tit meget langt fra hvad folk normalt gider se eller læse om.
Og det er måske lidt det der er mit problem den sidste tid. Jeg har skam set en del film i januar og februar - også gode. Men jeg har nok mistet lidt af gejsten til at skrive om dem herinde. Jeg bruger megen tid på en anmeldelse - det kunne jeg selvfølgelig bare lade være med - men jeg kan også godt lide at gå i dybten, analysere og sammenligne. Men jeg ved ikke helt hvad der sket her inde, for der er udover dig ikke nogen der læser det - stort set...
Måske er det fordi de er for lange, for hvem har tid til at læse alt det? Kino plejede tidligere at værdsætte når nogle ofrede tid på deres site og film i almindelighed og jeg fik tit en af forside pladserne. Men det er for længst slut. Nu har jeg efterhånden den forestilling, at det er computeren der tilfældigt udvælger hvilke anmeldelser der kommer på forsiden. Mange af dem er i hvert fald rimelig ligegyldige - bortset fra dine selvfølgelig:-) Så jeg er gået lidt bagud af dansen..."
Vi har altså ikke råd til at miste de "faste" anmeldere - som virkelig har noget på hjertet, og som har mange faste læsere.
I er nød til at lave en fast rubrik på forsiden, for vi lever åndeligt af at blive "set" af andre. Når Giwezzini skriver grundige anmeldelser på adskillige linier - så er det vigtigt at de ikke bare forsvinder i ingenting. Derfor mit forslag om et fast anmelderpanel på Kino - hvor læserne i en fast rubrik kan se vores anmeldelser.
Uden at forklejne andre, så er vi måske 10 som fast har skrevet herinde hvor vi virkelig går i dybden. Det er sjælen for Kino, at man ved at man kan læse vores mening om film - og vi får tit roser fra andre brugere som læser vores indlæg, fast.
Vi har allerede mistet mange faste bidragsydere, jeg synes I skal tage det alvorligt og anderkende kvalitet - for mig at se er det en katastrofe at miste en kapacitet som Giwezzini, som er med til at holde siden i gang. Men man kan kun køre på benzindampene i kort tid.
Hvis det ikke er muligt at sende os til en forpremiere - så få filmselskaberne til at sende billetter til de ordinære forpremierer. I og distributørerne får mere end fuld valuta for pengene, for det store arbejde vi udfører. Tænk hvis man skulle betale en timeløn for det? Det ville være dyrt.
Bare et par tanker, som jeg synes er værd at tage alvorligt. Det haster, for der kommer ikke nye faste bidragsydere, som der gjorde tidligere.
Mange hilsner - Lars
Bruger anmeldelser (62)
Skriv din egen anmeldelse