I science fiction-filmen 'Pacific Rim' er Jordens fremtidige eksistens i fare. For flere år siden steg en hær af monstrøse skabninger kaldet Kaiju op fra Stillehavet og startede en krig, der kostede millioner af menneskeliv.
Kaiju-racen består af monstre på størrelse med skyskrabere, der hærger alt på deres vej, så for at bekæmpe dem, har menneskeheden fremstillet et helt særligt våben: kæmperobotter kontrolleret af to personer, hvis hjerner er forbundet via en nerveovergang, kaldet Jaegers.
Selvom Jaeger-robotterne er vores bedste bud på at vinde kampen, er monstrene for stærke, og snart står og falder alt med to umage helte - en traumatiseret tidligere Jeager-styrmand og en uprøvet rekrut som kobles sammen for at styre en legendarisk, men efter alt at dømme udkørt Jaeger fra fortiden.
'Pacific Rim' er skabt af den innovative instruktør Guillermo del Toro, der både har iscenesat Hollywood- filmene om Hellboy (2004, 2008) og den Oscar-belønnede, anmelderroste Pans labyrint (2006). Karakteristisk for filmskaberen er hans særegne design af eventyrkarakterer, monstre og kulisser, og det bærer 'Pacific Rim' selvfølgelig præg af, men der trækkes også på inspiration fra farverige film som 'Godzilla' (både de gamle japanske og den amerikanske fra 1998), Star Wars (1977) og de tre Transformers-film.
Charlie Hunnam, kendt fra TV-serien 'Sons of Anarchy', har potentiale til et stort gennembrud med filmen ligesom Idris Elba (Prometheus) og Charlie Day (Horrible Bosses).
Vildt fed film med masser af action og fede scener. Konceptet er måske lidt latterligt, men den retter op på det i underholdningsværdi.
Uden sammenligning de flotteste 3D effekter jeg til dato har set. Det kan godt være at handlingen ikke ligefrem er en revolution men dog acceptabel og skuespillet ligeså. Uden tvivl en rigtig flot film med bragende flot billede og lyd og samtidig lykkes at underholde hele vejen igennem.
Elsker sci fi, især for de effekter man i dag er i stand til at producere. Havde min mor med i biografen for meget laaaang tid siden (i 70erne) og så Star War, da vi gik ud var hun lidt bagud i køen og sagde småhøjt til mig "Nej Michael det kan ikke passe, det må være filmtrick", hun ville godt nok have været imponeret over denne film. Ville give 5 stjerner men det blev til kun 4 fordi jeg føler lidt for meget Independence Day i
den. I øvrig svarede den til mine forventninger.
Del Toro har her gjort de gamle japanske 80`tegnefilm til en moderne klassikker. Jo,jo. Vi har selvfølgelig set det hele før. Lederen af de sidste helte holder brandtale. "I dag aflyser vi dommedag." Men hold da kæft for nogle effekter. Fed film.MUST SEE.
Pacific Rim var egentlig ikke en af de film jeg havde planlagt at tage i biografen for at se i år, men min ven fik mig hevet med... Jeg regnede egentlig bare med at det var endnu en action-film i rækken, men dér blev jeg godt nok overrasket! På den gode måde! Pacific Rim er klart en af de bedste film jeg har set i år, so far, både på grund af special effekterne og historien. Den kan klart anbefales!
Jeg havde min skepsis med 'Pacific Rim', da jeg så traileren, fordi jeg syntes, den mindede for meget om Michael Bays 'Transformers'. Jeg må erkende min store fejltagelse efter at set filmen i biografen. I 'Transformers' var det sådan set bare robotter, der sloges mod robotter. I 'Pacific Rim' er der meget mere menneskelighed og charme i robotterne, hvilket nok også kommer af den fænomenale instruktør Guillermo del Toro.
Specialeffekterne er fremragende, sandsynligvis noget af det bedste, jeg har set i år, og især i sådan en film slår 3D-effekten igennem. Det, der karakteriserer robotterne i 'Pacific Rim' er, at de ikke bare er enorme på lærredet, men FØLES enorme. De bevæger sig tungt og relativt realistisk, taget i betragtning at de er over 100 meter høje og vejer mange tusinde tons. Lyden og musikken er også fremragende, og hvert slag føles langt tilbage i sædet.
+ Godt skuespil, fremragende effekter, god lyd og musik
- To lidt irriterende professorer, som føltes meget 'klichéede', for lidt af Ron Perlmans figur
Med rimelige forventinger gik jeg ind og så PACIFIC RIM idag.
Jeg vidste stort set hvad jeg kunne forvente - et actionbrag med, robotter og monstre der kæmper mod hinanden, en forudsigelig historie (den klassiske hero's journey), cheesy lines, over-acting og massevis af eksplosioner.
Og hold da kæft, hvor blev mine forventninger indfriet!
Pacific Rim lykkedes totalt med hvad den prøver på og hvad den har lagt fokus på - at lave masseødelæggende slagsmål mellem kamprobotter og gigantiske monstre. Og den gør det med bravour.
Man er simpelthen så godt underholdt i de 2 timer og 10 min. filmen varer, udelukkende pga. de kampscener som del Toro har fået skruet sammen.
Ja, manuskriptet er ikke rent Shakespeare dialogmæssigt, karaktererne er lidt stereotype og historien er rimelig forudsigelig - men det er alt sammen ligemeget når man har slåskampe mellem kæmpe robotter og monstre. Det er det filmen satser på, det er det den vil have vi skal underholdes af - og intet andet.
Det er intet mindre end fantastisk hvad man kan skabe idag med visual effects, som filmen (selvfølgelig) bærer meget præg af. Jeg sad flere gange måbende ved actionscenerne og kunne ikke lade vær med at flække af grin, pga. deres vanvittige tempo og vildskab.
Det er ren Transformers vs Godzilla på steroider x 1000.
Del Toro har skabt et univers hvor alt pludselig handler om overlevelse, at bygge Jaegers, kæmperobotterne, for at nedkæmpe monstrene fra en anden dimension, Kaijuerne, og i løbet af filmen bliver man introduceret for karakterer, der alle har seje navne (Stacker Pentecost, Hannibal Chau, Raleigh Becket og Hercules Hansen... yeah!)
Pacific lykkedes også med at få publikum til at føle hvor sårbare menneskeheden og hovedkaraktererne er, selvom de gemmer sig bag kæmperobotternes panser, når de står ansigt til ansigt med Kaijuerne. Man føler rent faktisk at menneskene er i fare, da Kaijuerne nogle gange uden problemer kan flække robotternes panser og lemlæste piloterne inde i den. Og derfor føler man at der rent faktisk er noget på spil, når det går løs i kampscenerne - til forskel for Man of Steel, hvor vi bare så Superman smadre ind i den ene skyskraber efter den anden i 1 1/2 time, uden at få en skramme, så det til sidst blev dødsygt og kedeligt at se på.
Pacific Rim er alt i alt en gevaldigt underholdende tur i biografen. Den ved hvad den er og hvad den skal fokusere på - vanvittig, hæsblæsende action mellem Jaegers og Kaijuer, og behøver ingen stærkere historie, karakterer eller fede dialoger til at støtte den.
Pacific Rim er indtilvidere denne sommers fedeste blockbuster, der klart overgår Iron Man 3, Man of Steel og The Wolverine.
Mine forventninger til Pacific Rim var i forvejen rigtig store, og efter den (overraskende) gode modtagelse hos de danske anmeldere kunne min forventning ingen ende tage.
Det er farligt med for store forventninger. Jeg gik ud af biografen med et mættet aktion-depot, og et smil på læben med alle awesome-momenterne i tanke. Men jo mere jeg tænker over filmen, jo mere falder min entusiasme.
Monsterne og universet er hurtigt introduceret, og derfor også et troværdigt præmis resten af filmen. Monstrene og robotterne er designet til perfektion, og specialeffekterne er flotte og detaljeret - det bedste jeg har set! Og alle kampscenerne er filmens styrke
Men selv om jeg prøver at værdsætte filmen for det jeg-har-aldrig-set-noget-lignede-aktion, kan jeg ikke se bort fra at den er kvalmende amerikansk og FYLDT med så mange plothuller at det grænser til det komiske.
Magen til patriotiske ene-taler (der bliver råbt unødvendigt højt), og endimensionelle karakterer skal man lede længe efter. Kærlighedshistorien mellem hovedkaraktererne fungerer slet ikke, og de to forskere, der tydeligvis skal være det komiske indslag, bliver næsten dumme og en smule irriterende. Og det trækker ikke på mit smilebånd.
Jeg vil så gerne elske denne film, for jeg var i den grad underholdt. Men der skulle så lidt til at denne film kunne gå fra "almindelig underholdning" til "aktionfilm over gennemsnittet", og havde forventet at der var brugt bare en smule mere tid på manuskriptskrivningen og karakterudviklingen. Men den tid er brugt i computerrummet, og det bærer hele filmen præg af.
Bruger anmeldelser (49)
Skriv din egen anmeldelse