Animationsfilmen 'På toppen af verden' følger den unge pige Sacha fra den russiske overklasse i Sankt Petersborg i 1882.
Sachas bedstefar, Olukine, er en berømt videnskabsmand og polarforsker, der ikke er vendt tilbage fra en ekspedition til Nordpolen.
Den unge aristokrat er en eventyrlig sjæl og vil følge i bedstefarens fodspor, men det passer ikke med forældrenes planer om et arrangeret ægteskab med en magtfuld, ældre mand. Derfor flygter Sacha hjemmefra, og hun begiver sig ud på en rejse for at finde Olukine og hans skib.
'På toppen af verden' er co-produceret af det danske filmselskab, som tidligere har arbejdet på den Oscar-nominerede animationsfilm Sangen fra havet. De danske stemmer leveres af Tillie Bech, Stig Hoffmeyer og Lars Mikkelsen.
Det afhænger af øjet som ser - men jeg har personligt oplevet bedre og mere overbevisende animationer.
Historien er spændende, og handler kort om den russiske pige Sasha, hvis bedstefar er forsvundet under en ekspedition til Nordpolen.
Uden støtte drager Sahsha afsted for at finde sin bedstefar, og hans båd som aldrig er fundet. Hun overbeviser besætningen på et skib om at de kan finde den forsundne båd - og indkassere den million rubler Zaren har udlovet i findeløn.
Det er en farfuld færd og et fint eventyr.
7/10
Udover at jeg manglede en mere uddybende slutning, var jeg absolut underholdt fra start til slut! Ligesome "Fortællingen om Prinsesse Kaguya", er denne film et kunstnerisk vidunder, hvor hver scene, hvert billede af animation, er en fryd for øjet i sig selv. Læg dét til en medrivende eventyrlig fortælling om en pige med en vilje af stål, der drager til nordpolen for at finde sin bedstefar, kombineret med fantastiske danske stemmer der virkelig gør karaktererne levende - og du har en film der bestemt er en biftur og efterfølgende DVD anskaffelse hver!!
Jeg fandt denne film da jeg scoutede kino.dk's "kommende film" liste, hvor denne film udskildte sig med sin unikke tegnestil, og jeg vidste med det samme at den var et kig værd. Jeg blev IKKE skuffet, også min bror elskede den, og vi ærgrer os over, at mageløse film som denne, ikke er noget vi ser mere til.
Som dansker, er jeg stolt over at denne fransk-danske film eksisterer!
Bruger anmeldelser (3)
Skriv din egen anmeldelse