Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Oslo, 31. august

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
27.10.2011
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Oslo, 31. august
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning m. videointro af Joachim Trier
|

I filmen 'Oslo, 31. august' spiller Anders Danielsen Lie den 34-årige, højtbegavede narkoman Anders, der er blevet clean efter et rehabiliteringsforløb på landet.

Som en del af programmet skal han tage ind til Oslo for at gå til jobsamtale. Men han udnytter sin nye frihed til at drive formålsløst rundt i byen og mødes med folk, han ikke har set i lang tid.

Anders er smart og ung, men alligevel føler han sig tynget af sin fortid med alle de spildte muligheder og mennesker, han har svigtet.

Hovedpersonen i 'Oslo, 31. august' spilles af Anders Danielsen Lie, som også havde en af de to hovedroller i Joachim Triers spillefilmsdebut Reprise (2006).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (121 votes)
4.5
5.3

Instruktør

Skuespillere

Instruktører

Skuespillere

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en imponerende afdæmpet tone fortæller Joachim Trier sin historie som en både dyb og dybt vedkommende historie om menneskelig ensomhed og om, hvor svært det kan være at starte forfra. ... En film man ikke går uberørt fra." (Louise Kidde Sauntved)

  • Jyllands-Posten

    "Både hvad angår billeder, lyd og forløb, beretter Trier så præcist, inspireret og gennemarbejdet og rusker fuldt så meget i tilskueren som noget udstyrsstykke. Gennem halvanden intens time tør man under denne brillante, modige og i al stilfærdighed voldsomt intense film nærmest ikke trække vejret af bare usikkerhed på, hvad det dog skal blive til med denne Anders..." (Jakob Levinsen)

  • Politiken

    "... en knaldstærk film. Poetisk, realistisk og barsk på én og samme tid." (Sophie Engberg Sonne)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Man bliver både frastødt, og draget af hverdags billedet af en ung mand - som konstant nedbryder sig selv, og forholdet til sine omgivelser.

Han har nået et stadie af selvdestruktion og ligegyldighed, som kun peger i den forkerte retning. Det er alene den skyldfølelse, som venner og familie giver ham, ved at skulle påføre dem endnu mere smerte - som forhindrer ham i at begå selvmord.

Men han har reelt ingen kærlighed til sig selv - og kun tanken om det uundgåelige næste fix driver ham videre.

Man ser at han indeholder mere, og har evner som burde kunne skabe et liv af værdi - men alligevel efterlader filmen beskuerne uden håb for fremtiden. Og det er der få instruktører som tør gøre.

Det hæver filmen fra den normale hverdagsrealisme - vi er aldrig i tvivl om hvad hovedpersonen tænker, også når der ingen dialog er.

En film som er smertefuld at opleve, og som giver en vis indsigt i den håbløshed en misbruger befinder sig i.

Line FS

En utrolig utrolig smuk fortælling, som ikke lader sig styre. Filmen er flot filmet og man bliver revet ind i hovedpersonens denne ene dag.
Filmen, fortællingen og karakteren er så virkelig, så troværdig og hvis ikke andet, så et virkelig interessant og tankevækkende samfundsbillede.
Det er et billede på byen Oslo, dens liv, dens mennesker og sammensætning. Oslo er vores sande hovedperson, det er Oslo og menneskene vi skal forstå og vi lærer af.
Vi bliver smidt ned, midt i denne persons desperate forsøg på livet, vi oplever denne ENE dag med denne person. Der er ikke nogen forklaringer, vi får ikke meget af vide om hans fortid, om hvorfor og hvordan. Vi får meget lidt af vide - for det er nemlig ikke hvorfor og hvordan han er endt hvor han er, som er det vigtige, det denne dag og hans oplevelser og hans øjeblikkelige tilstand og byens liv på denne ene dag.
Det er en virkelig smuk og rørende film - visuelt en fantastisk smuk fortælling, med nogle virkelig interessante valg.
En af de mest fantastiske scener jeg har set, er den scene hvor hovedpersonen sidder på en cafe, og bare observerer og fanger folks samtaler, forstiller sig et par personers liv. Det er så fantastisk den visuelle måde det er blevet skabt på, og det gengiver så virkeligt den oplevelse man får, når man lytter lidt med på en samtale der, og stopper midt i og hører et telefonopkald i den anden ende af lokalet, og observerer en mand som går forbi udenforan vinduet.

Bettina Kjærgaard

En meget stærk film, utrolig gribende, den går direkte i hjertekulen.

Det er ikke en film om misbrug men om Anders der har ondt i livet

Der er mange sener der står utroligt stærkt, bla. hvor Anders, falder i søvn i en solbeskinnede park omgivet af mennesker og senere vågner, omgivet af den helt mennesketomme park.
Anders, sidder alene på en café og drikker kaffe, mens han lytter til samtaler omkring ham.
Det kan lyde banalt, men det rammer, da man ser og høre det som Anders forestiller sig.

Filmens højdepunkt må blive den samtale Anders har med sin nære ven, dialogen er simpelthen suveræn, og samspillet mellem de to er ubeskriveligt.

Anders spiller helt fantastisk, du kan tydeligt mærke ham og hans følelser i biografmørket.

Alle skuespilpræstationer er desuden utrolig gode.

Asgeruser/959155

Filmen var meget god, men handlingen var lidt tynd.

Januser/344886

I "Oslo, 31. august" følger vi Anders i 24 timer.
Anders er narkoman, der har været clean i 5 måneder og nu har sin første udgang fra behandlingscentret. Filmen følger Anders rundt i Oslo, hvor han møder gamle venner, har jobsamtale osv. Hele tiden skal man sidde med tanken "Mon Anders falder i eller ser vi hans første skridt på vej til en normalisering?".
Filmen starter godt, ja nærmest fremragende, men kan desværre ikke holde kvalitet. Suverænt stærkest står mødet med en gammel ven, hvor filmen virkelig rammer plet i situationer undertegnede i hvert fald kan genkende. Herefter bliver det hele mere ordinært og mindre vedkommende. Til sidst føles den desværre ganske lang. Det er skidt for en film på lidt over 1½ time, at den føles som om, der kunne være skåret 20-30 minutter.

Alt i alt er der tale om en sympatisk film, der desværre hurtigt kører træt. Vi runder op og giver den 3 stjerner.

Rasmus

Jeg har ikke skrevet en anmeldelse på kino før, men her følte jeg i en eller anden grad forpligtet til det. Folk bør vide hvad de går glip af ved at misse denne film - en af de reneste og stærkeste filmoplevelser i disse år.

Filmen er 'Drive' uden action, 'Lost In Translation' uden romantik, den er 'Døde Poeters Klub' uden en redningslærer. Joachim Triers film handler om meget af det, som andre film vælger fra - nemlig problemet uden løsning. Her er ingen til at hjælpe hovedpersonen - den selvmordstruede eks-narkoman Anders, en forvirret og fortvivlet ung mand - ud af kampen mod sig selv. Filmen igennem trænges der dybere ind i denne kamp, der føles mere dramatisk og intens end nogen drabelig duel.

Udfaldet skal der ikke afsløres noget om her, men lad mig bare forsikre, at 'Oslo, 31. August' rammer som en syl i mave og hjerte. Jeg kan ikke anbefale nok at man tager chancen, giver sig hen til denne film og lader sig beruse af dens kraft.

Tineuser/864201

Film der giver stof til eftertanke. Super velfortalt og godt spillet. Det er længe siden jeg har set så god en film, der fyldte mig med tanker og en dyb følelse af relevans.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.