Cookie- og Privatlivspolitik

Only Lovers Left Alive

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
20.03.2014
| |
2 timer 3 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Only Lovers Left Alive
|

Filmen 'Only Lovers Left Alive' handler om Adam og Eve. De har levet i flere tusind år, været venner med nogle af verdenshistoriens mest spændende kunstnere og bruger nu det meste af deres tid på at fundere over kunst, kreativitet og livet.

Folk der siger, at filmen handler om vampyrer, er præcis den slags mennesker, som vampyrerne Adam og Eve synes er åndssvage. Faktum er dog stadig, at de er vampyrer, der skal have menneskeblod og holde sig fra sollys. Bare en anden og mere virkelighedstro art end dem, vi kender fra andre historier.

’Only Lovers Left Alive’ er med andre ord en aparte vampyrfilm. Mindre ville kendere af instruktør Jim Jarmusch heller ikke forvente. Han har alle dage skabt unikke film, der lever mere på stil og intellektualitet end plot og handling.

I ’Only Lovers Left Alive’ er Tom Hiddleston og Tilda Swinton i centrum som de to hovedroller, men filmens musik, stemning og temaer får mindst lige så meget fokus. Efter et filmårti med både voldelige og romantiske blodsugere, kommer ’Only Lovers Left Alive’ med et frisk bud på en anderledes vampyrfilm.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (48 votes)
4.4
4.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Jim Jarmusch slynger med et solidt glimt i øjet om sig med vidende og humoristiske referencer til litteratur-, videnskabs-, og musikhistorien, mens han med overlegent overskud serverer stof til eftertanke og en meget rørende kærlighedshistorie." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] endnu et stemningsladet pletskud." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Har man blot det mindste tilovers for enten Jarmusch eller vampyrgenren som sådan, er der ikke så meget at betænke sig på, men blot søge ind mod (biograf)mørkets hjerte." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "[...] en film, der primært sværmer omkring sine to hovedpersoner, snarere end at folde en historie ud omkring dem." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Som en vampyr bider den sig fast i tilskuerens bevidsthed." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Ekstrem visuel skønhedssans og tålmodighed kræves." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "En meget stor fornøjelse, hvis man holder af litterære vampyrer og klassisk Jim Jarmusch." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anna

Jeg var meget imponeret over filmen ! dialogen var fantastisk, Hiddles var røv lækker og Tilda var den sejeste vampyr jeg nogensinde har set. Interlektuel, underholdende og smuk film !

Filmaticuser/847204

Dette er en klassisk Jarmusch film: atmosfære, tone og musik er ramt perfekt. Og de samme utilpassede outsiders, som I alle hans andre film. Jarmusch har altid haft empati for de truede skæve eksistenser.

Det er en smuk kærlighedshistorie, hvori de 2 ægtefolk - Adam og Eve - har været gift i flere århundreder. Eve er så lys som Adam er mørk, men de komplementerer hinanden. Deres kærlighed er en fuldkommen accept af hinanden og deres forskelligheder.

Filmens tempo reflekterer vampyrerne: de har ikke travlt, da de har evigheden foran sig. De har masser af tid til lærdom og reflektion. De er ufatteligt sofistikerede og stadig nysgerrige. De har fantastiske historier at fortælle, men vi hører kun brudstykker.

Drama kommer i form af uregerlige Ava, som er Eve's lillesøster. Men igen - disse vampyrer har levet i meget lang tid (oplevet alt, set alt) og selvom Ava giver problemer, så er det ikke noget de 2 elskende ikke kan klare, så længe de har hinanden.

Hvis man forventer en plot-drevet film - så skal man holde sig væk. Only Lovers Left Alive er et tidsbillede, et portræt af et usædvanligt par, som ikke behøver de store kærligheds-gestus. De elsker hinanden på den måde, man kun kan gøre, når man har været sammen i lang tid og har fuld forståelse for hinanden.

Line FS

Hvad vil filmen? Aner det ikke. Der er ingen fremdrift, ingen konflikt, plottet er næsten ikke til at spore. Jeg sad og ønskede at filmen ikke snart ville stoppe!!
Og da der endelig kom skyggen af en konflikt, så dræber de den ved at være total afslappet og næsten ligeglade, og man når aldrig den fremdrift man lige håbede ville komme.
Det eneste positive er Mia Wasikowska karakter Ava, hun skaber en smule liv og sjove og interessante situationer. Men det altså først EN TIME inde i filmen hun kommer - den første time sker der seriøst INTET!!
Jeg mærker heller aldrig denne STORE kærlighed, som ellers er det eneste som bærer filmen - virkelig dårlig båret!!
Den har heller INTET vampyr-gyser over sig, heller ikke nogen form for drama! Jeg har ingen ide hvilken genre det skulle være!
Jeg elsker ellers Tom Hiddleston, men han er så nedern i den her film, at den helt har ødelagt min kærlighed for ham!! Jeg er uendelig træt af ham nu, gider slet ikke se på ham!
Nedtur film, vil ikke anbefale nogle at se den!

Filmaticuser/847204

Jeg tvivler på, at du har set nogen Jim Jarmusch film før...

Line FS

Det har jeg heller ikke :) - Men han er vidst ikke lige min smag, kan jeg regne ud :)

- og jeg forventede intet Twilight - og har heller ikke behov for nogen vampyr-gyser eller noget med vampyrer - har egentlig bare behov for en film som er spændende og interessant at se og som i det mindste har en handling og en konflikt!

Filmaticuser/847204

Jeg vil dog anbefale Ghost Dog eller Dead Man (med Johnny Depp). Begge Jarmusch film.

Heidi

Kommer den kun op i Nordkraft Aalborg, Gloria i KBH og Ishøj Bio??!

Er DYBT skuffet over at den ikke engang kan ses i Odense, har ellers glædet mig SÅ meget til at se den film. Har hørt fra en del englændere at den er virkelig virkelig genial.

Edit: Jeg kan så fortælle, at den står på Café Biografens hjemmeside http://www.cafebio.dk/kommende-film/ ... så det lader til den også kan ses her på Fyn!

Stine Teglgaard

Du kan se frem til smukke Tom Hiddleston i disse biografer:

Gloria, Vester Vov Vov, Øst for Paradis, Cafebiografen Odense, Biffen Aalborg, Albertslund Biograferne, Gentofte Kino, Palads 1-2-3 Frederikshavn, Nicolai Bio Kolding, Ishøj Bio.

God fornøjelse med den!

MVH Stine
kino.dk

Anna

Kommer denne film til at spille i andre biografer end i Ishøj Bio ? har været inde på diverse andre biografers egen hjemmeside og ingen af dem reklamere med den som kommende film :(

Signe

Uden at have sat mig særlig meget ind i den, lyder den som en jeg skal se

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.