Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Olympus Has Fallen

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
04.04.2013
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Olympus Has Fallen
|

I 'Olympus Has Fallen' har den tidligere Secret Service-agent Mike Banning efter en alvorlig ulykke, der forsagede præsidentfruens død, frivilligt trukket sig tilbage fra præsident-divisionen og fået arbejde ved Det Amerikanske Skatkammer.

Men der bliver atter brug for hans hjælp, da Præsident Asher skal tage imod den sydkoreanske minister samt Kang, der står for hans sikkerhed. Pludselig nærmer et fly sig Det Hvide Hus, og et terrorangreb lægger bygningen halvt i ruiner.

Kang viser sig at stå bag aktionen, og han holder præsidenten som gidsel. Banning, som befinder sig i bygningen, bliver de amerikanske myndigheders eneste håb for at stoppe terroristerne.

Filmen kan med rette kaldes "Die Hard i Det Hvide Hus", da én mand alene i en bygning skal uskadeliggøre en gruppe terrorister. Gerard Butler kendes fra '300' (2007) og 'RocknRolla' (2008),

'Olympus Has Fallen' har special-effekter af danske Ghost, og filmen er instrueret af manden bag 'Training Day' (2001).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (372 votes)
4.3
2.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Gerard Butler er det vindende kort, der redder 'Olympus Has Fallen' fra sin egen forudsigelighed." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "... omhyggelig person-instruktion, fejlfrie kampscener og blodige skuddueller. Målgruppen er 'foreningen af internationale drengerøve', hvor undertegnede er uofficiel lokal-formand. Og personligt har jeg ikke fået så godt et fix, siden ['Die Hard']..." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... plottet er udtænkt af en fantasiløs, våbenliderlig voldsfetichist. Filmen drøner af sted i to timer på forudsigelsernes snorlige landevej..." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "... uraffineret action af den helt gamle skole, hvor der mellem slag og drab altid er plads til en dumsmart bemærkning." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... grotesk gammeldags og elegant patriotisk film, der sætter nye lave standarder for meningsløs action." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "... en meget veludført stiløvelse. Karensperioden er omme. Den brovtende actionfilm er tilbage." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Henrik

skod film skal man lede længe efter.. Hvis ikke man kan forudse nogle af de twists der er i filmen, så har man aldrig nogensinde set en action film før. Lad vær' med at spilde din tid på den her.. Og se i stedet en klassiker som Die Hard..

Michael

Kedede mig ikke et sekund, og jeg levede mig mere og mere ind i filmen! :D

S. Rico

Som så mange andre har påpeget, så kan man ikke komme uden om, at Olympus Has Fallen er et mix af Air Force One og Die Hard. Det er dog ikke nødvendigvis dårligt. For begge disse film var ganske fremragende, så hvorfor skulle et festligt potpourri over dem så ikke også fungere?

Når man laver en actionfilm over en velafprøvet opskrift, så er der et par ingredienser, der er helt afgørende:

Skurken. Man må give de koreanske "gutter" i filmen, at de er voldsomt effektive. Herligt at se, at USA og vores helte kommer HELT i knæ, før det uundgåeligt må gå den modsatte vej.

Helten. Gerald Butler som en krydsning mellem John McClane, Rambo, James Bond og Liam Neeson fungerer efter min mening fortrinlig.

Action. Det virker ubegribeligt urealistisk, at det skulle kunne lade sig gøre at komme så "let" ind i Det Hvide Hus efter 9/11. Men de meget gennemførte action-scener roder bod på dette. Det er rystende, så underholdende det er at se, hvordan hele Secret Service bliver mejet ned. Måske fordi der trods alt er noget nyt her. Jeg kan ikke mindes før at have set en film med et så massivt og "lækkert" angreb på Det Hvide Hus.

Med andre ord: Inden for genren "forudsigelig tom-hjernet action", så bliver det ikke meget bedre.

Michael

"Olympus has fallen" er desværre endnu et eksempel på, at Hollywood i den grad mangler inspiration. Filmen starter ellers lovende ud med en glimrende præmis omkring Nord Koreas anspændte og potentielle fare for verdenssamfundet for derefter fuldstændig at falde til gulvet. Filmen forsøger sig herefter med hårdt pumpet action, og en Butler, der som sædvanligt spiller dårligt, og dette bliver filmen absolut ikke bedre af. Ydermere henfalder filmen til de obligatoriske klicheer og bliver en blanding af Die hard og Air force one. Det er skuffende at man med så store budgetter får så lidt ud af det.

Sonni

Det kan ikke siges bedre end Henning Høeg gjorde det.

_________________________________________________

"... omhyggelig person-instruktion, fejlfrie kampscener og blodige skuddueller. Målgruppen er 'foreningen af internationale drengerøve', hvor undertegnede er uofficiel lokal-formand. Og personligt har jeg ikke fået så godt et fix, siden ['Die Hard']..." (Henning Høeg)

Sune

Fed action / præsident film med masser af vold og god action! Filmen er underholdene hele vejen igennem og skurken gør det også godt..!

bigbro69

En positiv overraskelse, da jeg har det lidt svært med Gerard Butler, men der er intens underholdning for alle pengene.

Tina Moeslund

Fantastisk film.
Var fanget fra start til slut. :-)

Karanjit Singh "Kc"

Da jeg så traileren og fik øje på Morgan Freeman, vidste jeg bare at den skulle ses!

En film med Mr. Freeman skuffer sjælendt!

Underholdene, aktionfyldt og med komiske træk!

Klart en film der kan anbefales!

Jonas Nikolaj

Jeg var blæst væk fra start til slut. Den kan helt klart anbefales hvis du er vild med Action film!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.